Dansk Folkepartis forslag om at forbyde paraboler i udsatte boligområder bør tages alvorligt. De seneste 10 år har vist, at selv de mest radikale DF-ideer med tiden ender som lov.

Af Kamal Qureshi
Foto: Stephen Freiheit

Spillet om magten er efterhånden blevet så grimt, at regeringen, når der skal forhandles en ny finanslov, er mere end villig til at lade sin politik diktere af hensynet til DF’s ønske om en stramning eller to rettet mod nydanskere i almindelighed og muslimer i særdeleshed.

Når Pia Kjærsgaard foreslår noget så absurd som at forbyde paraboler i ghettområder, ryster vi på hovedet. »Det er da for langt ude. Det bliver aldrig til noget. Ikke i Danmark,« tænker vi. Men i stedet for at ryste på hovedet, bør vi ryste i bukserne. For det skal nok blive til noget. Måske ikke i dag og ikke i morgen, men hvis VKO-flertallet bliver siddende længe nok. Derfor er det rette modtræk til Pia Kjærsgaards forslag heller ikke at lukke øjnene og vente på, at problemet forsvinder af sig selv. Vi skal derimod udstille og tydeliggøre konsekvenserne og motiverne bag DF’s forslag.

Perlerække af eksempler
Der er en lang række af eksempler på, at DF-forslag, der i sin tid blev modtaget med hovedrysten og ’det bliver aldrig til noget. Ikke i Danmark’-attitude’ senere er endt som lov. Her blot et par eksempler:

Da DF’s Søren Krarup tilbage i 2002 foreslog, at der ikke længere skulle gives dispensation fra kravet om danskkundskaber til personer med psykiske handicap, blev det prompte afvist af daværende integrationsminister, Bertel Haarder. »Man skulle fandme ikke tro, du var præst,« lød svaret. Tre år senere kunne DF imidlertid hive stikket hjem og underskrive en aftale, som betyder, at personer med PTSD ikke kan opnå dispensation.

Inden sommerferien ændrede VKO reglerne for at opnå stemmeret til kommunalvalgene, så indvandrere fra tredje lande, der gerne vil engagere sig i demokratiet, skal vente fire år i stedet for tre, før de kan stemme. Pudsigt forslag i betragtning af, at alle synes enige om, at indvandrere netop skal involvere sig i demokratiet. Og det så hurtigt som muligt. Tilbage i 2005 var regeringen da også imod et forslag fra Pia Kjærsgaard, om at indvandrere uden statsborgerskab skulle miste retten til at stemme ved kommunalvalg. Hendes motivation var, at indvandrerne for ofte stemte på Det Radikale Venstre. Her er der altså en rigtig demokrat på spil.

I en anden boldgade har DF haft indflydelse på reglerne for indfødsret. Flygtninge og indvandrere, der lider af invaliderende PTSD, har ikke mulighed for at opnå dansk statsborgerskab, fordi de ikke kan opnå dispensation fra kravet om ansøgerens danskkundskaber.

Senest har regeringen gennemført sin genopretningspakke. Her satte Dansk Folkeparti et massivt fingeraftryk på aftalen ved at få fjernet børnefamilieydelsen til familier med mange børn. Motivationen var alene den, at man ville målrette nedskæringerne til at ramme indvandrerfamilier. En form for argumentation, som de Konservative eller Venstre normalt ikke ville kunne stå inde for, og som de færreste derfor havde troet ville ende som lov.

Aktuelt vil Pia Kjærsgaard så forbyde tv-stationen Al Jazeera for at modvirke indoktrinering af den danske befolkning. Paradoksalt kan man mene. For er der nogen, som har nydt godt af muligheden for at indoktrinere befolkningen med intolerante synspunkter, er det Pia Kjærsgaard selv.

Friheden stækkes
Står det til Dansk Folkeparti, sidder de i regering efter næste folketingsvalg. Hvis det sker, kommer vi til at opleve en periode i Danmarkshistorien, som i helt uhørt grad er præget af forbud og indgreb i vores frihedsrettigheder. Dansk Folkeparti har nemlig stribevis af for- og påbud på tegnebrættet.

Mennesker, som lever i områder som Vollsmose, må ikke følge nyheder fra arabiske nyhedskanaler. Ytringsfriheden og pressefriheden skal altså kun gælde i visse dele af landet.

Det bliver også forbudt at iklæde sig tørklæder og fremmedartede klædedragter. De accepteres ikke længere i det offentlige rum. Danske kvinder, som bærer tørklæde må holde sig inden for hjemmets fire vægge. Skoler og børnehaver vil være tvunget til at servere svinekød for eleverne mindst en gang om ugen. Kosten skal ikke sammensættes ud fra elevernes religion eller etnicitet, men ud fra en forsnævret opfattelse af dansk kultur. De danske børn, som ikke spiser svinekød må se sultne til, mens de andre spiser. Samtidig vil der blive indført forbud mod at tale fremmedsprog i frikvartererne. Der må nu kun tales dansk – det er jo en dansk skole. Modersmålsundervisning vil være et svagt minde fra en svunden tid.

For manges lyder det måske som forslag, der ikke har en chance for at blive til virkelighed. Men det er klogt at tænke tilbage på alle de gange, man har rystet på hovedet af DF’s forslag for senere at se dem blive til virkelighed.

Jeg drømmer om et Danmark med plads til tørklæder, bowlerhatte og strikhuer. Et Danmark med moskeer, synagoger og kirker. Et Danmark med plads til alle demokrater. Men Pia Kjærsgård er en trussel mod grundlæggende danske værdier som ytringsfrihed, religionsfrihed og globalt udsyn. Ønsker vi virkelig DF-staten?

De opfattelser, der kommer til udtryk i indlægget afspejler afsenderens egne holdninger og er ikke nødvendigvis udtryk for www.jiyan.dk’s synspunkter. 

 

Debatindlæg sendes til debat@jiyan.dk. Debatindlæg må ikke indholde injurierende eller racistiske kommentarer. Redaktionen vurderer dit indlæg og forbeholder sig ret til at forkorte det. Husk at sende et billede af dig selv sammen med indlægget.

Kommentér via Facebook

kommentarer