En 20-årig kurder blev stukket ihjel for at lytte til kurdisk musik, ifølge hans familie. Tyrkiske myndigheder afviser historien.

En 20-årig kurdisk mand ved navn Barış Çakan er blevet dræbt i den tyrkiske hovedstad Ankaras Etimesgut-distrikt. Det skete efter, at han blev stukket ned med knive af tre mænd. Ifølge nyhedsbureauet Mezopotamya handlede striden mellem de tre mænd og Barış Çakan om, at han lyttede til kurdisk musik på altanen.

Çakan – der kom fra Patnos i Agirî, men boede i Ankara – blev bragt til Ankaras Etimad Hospital, men stod ikke til at redde. Han døde på grund af de mange stik i hjertet.

De tre mistænkte er tyrkere fra Yozgat, Kırıkkale og Tokat. De blev anholdt efter hændelsen.

I dag bliver Çakan begravet.

Parlamentariker for Folkenes Demokratiske Parti (HDP), Remziye Tosun tweeter: “I Ankara blev Barış Çakan, der hørte kurdisk musik, stukket i hjertet med kniv og dræbt. I er fjender af kurdernes sprog, historie, kultur, natur og gravsten. Kort og godt er I fjender af alt, der tilhører dem! I er fascister!”

Ifølge Çakans familie og kurdiske medier, blev den unge mand angrebet, fordi han lyttede til kurdisk musik. En forsker i Italien, Rosa Burç skriver på Twitter, at han blev stukket ned på grund af den kurdiske musik.

Men det afviser Burak Gültekin, en rådgiver for Tyrkiets indenrigsminister Suleyman Soylu. På Twitter skriver han, at Çakan blev dræbt på grund af en strid om, at der blev spillet for høj musik fra en bil. “Musikken var tyrkisk…Episoden har intet med kurdisk at gøre,” hævder Gültekin.

Ankaras guvernør afviser også historien. Han skriver i en pressemeddelelse, at der ikke blev spillet kurdisk musik, men arabisk adhan (bønnekald). Parterne advarede hinanden om “ikke at spille for høj musik under adhan, fordi det forstyrrede omgivelserne,” skriver guvernørens kontor.

Årtier lang konflikt

I 1924 forbød Tyrkiet kurdisk sprog, klædedragter, ordene ‘kurder’ og ‘Kurdistan’.

I 1991 blev forbuddet mod kurdisk ophævet af præsident Turgut Özal. Men konflikten fortsatte.

I efteråret 2013 lancerede Tyrkiets daværende premierminister Recep Tayyip Erdogan en demokratipakke, som blandt andet gav kurderne retten til kurdisk undervisning i private skoler, og til at anvende bogstaverne Q, W og X, som ikke findes i det tyrkiske alfabet. Men kurdisk undervisning på offentlige skoler er stadig forbudt.

I 2015 strammede den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan den nationalistiske kurs overfor eksempelvis kurderne. Det menes blandt andet at skyldes, at den tyrkiske leder indgik i et parlamentarisk samarbejde med det nationalistiske Nationalistisk Aktionsparti (MHP). MHP er kendt for at afvise indrømmelser til kurderne i Tyrkiet. Fornyligt fjernede det tyrkiske undervisningsministerium ordet “kurder” i en bog af Ibn Khaldun.

45.000 mennesker er blevet dræbt i den tyrkisk-kurdiske konflikt siden 1984.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer