”Eneste måde at sikre fremskridt inden for pressefrihed i Tyrkiet er, at annullere antiterrorlovgivningen samt at afskaffe de særligt bemyndigede straffedomstole.”

Af Nazim Hikmet Kulturforening i Danmark

I dag er situation i Tyrkiet værre for journalister end for 50 år siden. Antallet af fængslede journalister er højere og deres arbejdsforhold værre. Lige nu er der op til 10.000 retssager i gang imod journalister og landet er nr. 2 i verden med sine i alt 105 anholdte journalister.

Uafhængige journalister er per definition de nyerklærede terrorister. Journalisternes opfølgning af nyheder, billeder som de tager, deres nyhedskilder og artikler som de skriver, vurderes indenfor rammen af terrorist-journalister og anses som kriminelle handlinger. Deres arbejde antages for at være propaganda for terrorisme.

Ved manglende overholdelse af instruktioner fra den politiske magt, mister journalister deres arbejde. Et eksempel som fandt sted for nyligt, er Uludere-massakren. Nyheden om de 35 unge mennesker, som blev bombet af Heron-bombefly, var der næsten ingen medier der omtalte, før magthaverne gav instruktioner om nyheden.

I den landsdækkende KCK-operation d. 20. december 2011 hvor 46 journalister blev varetægtsfængslede, viser at angrebet på pressefriheden for tiden er på sit højeste niveau. Særligt henvender angrebene sig systematisk mod den kurdiske presse, men på det mere generelle niveau, mod alle systemkritikere.

Premiereminister Erdogan fastslår, ”vi kom til magten ved at kæmpe overskrifterne” og tilføjer ” at være i våbenbesiddelse og sprængstoffer, forfalskning af dokumenter, seksuel chikane, terrorisme og kupforsøg er nogle af retssagerne mod journalister, der er fængslet. Medierne skal observere balancen mellem frihed og terrorisme og se forskellen. På den måde skal de afholde sig fra at være ilt til terrorisme. Pressefrihed kan ikke ses som ytringsfrihed, hvis pressens formål er at vise mål, tilskynde, fremme, fordreje og at sløre, således det skaber en grobund for at uskyldige mennesker bliver ofre for massakrer. Dette er først og fremmest uretfærdigt for pressefrihed, journalistik og journalisterne”

Loven, som baner vejen for angreb på journalister og bekæmpelse af oppositionen, kaldes antiterrorlovgivningen. Eneste måde at sikre fremskridt inden for pressefrihed og ytringsfrihed i Tyrkiet er, at annullere denne lovgivning samt at afskaffe de særligt bemyndigede straffedomstole, der virker som statslige sikkerhedsdomstole. Disse domstole arresterer journalister, forfattere og menneskerettighedsaktivister. De tiltalte og deres advokater får ikke indsigt i anklagerne i længere tid, på grund af at domstolene har ret til at tilbageholde anklagerne.

På den internationale scene oplyste Committee to Protect Journalists (CPJ) og Journalister Uden Grænser (RSF) for nyligt, at der kun er 8 journalister i Tyrkiet, som er fængslede. Dette er en klar forvridning af sandheden.

Dag efter dag stiger presset på journalisterne. Sideløbende bliver flere og flere anholdte. Udsigterne for korrekt information i fremtiden er dystre. International solidaritet vil have en stor betydning for afskaffelse af de særligt bemyndigede straffedomstole og antiterrorlovgivningen, der står i vejen for presse- og ytringsfriheden.

De fremførte synspunkter står for afsenderens egne regning. Debatindlæg sendes til redaktion@jiyan.dk. Debatindlæg må ikke indeholde injurierende eller racistiske kommentarer. Redaktionen vurderer dit indlæg og forbeholder sig ret til at forkorte det. Husk at sende et billede af dig selv sammen med indlægget.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer