Få ekstreme elementer får lov at repræsentere islam, selvom de på ingen måde repræsenterer hele islam. Det vil svare til at lade kristne fundamentalister som Ku Klux Klan tegne hele Kristendommen, mener Azad Mizgîn.
Vi kan snart ikke tænde for tv-nyhederne uden at se billeder af en flok ekstreme mennesker, som i islams navn begår den ene ugerning efter den anden. Æresdrab, terror, tvangsægteskaber, kvindeundertrykkelse, udemokratiske tilstande.
Straks hører vi de sædvanlige folk udtale, at ugerningerne skyldes islam og at denne religion står for dit og dat.
Men hvorfor får nogle få ekstreme muslimer lov at tegne Islam som sådan i medierne? Hvem siger, at de repræsenterer 1,4 mia. muslimer? Hvorfor hører vi ikke så meget om den almindelige muslim, som dyrker sin tro på fredelig vis med respekt for alle Allah’s skabninger? Hvor mange af de højreorienterede, islamofobiske debattører har overhovedet læst den Koran, de taler om?
Tænk, hvis vi lod kristne fundamentalister som Ku Klux Klan tegne hele Kristendommen?
Et eksempel er Nicolai Sennels, opstillet til Folketinget i 2011 for Dansk Folkeparti.
”Koranen legitimerer æresvold mod kvinder i Koranens kapitel 4, vers 34,” sagde han til Jiyan.dk.
Tager Koran-vers ud af sammenhæng og dømmer islam ud fra det
Men man kan ikke tage et Koran-vers ud af dens kontekst og konkludere, at islam skulle være kvindefjendsk.
I det nævnte Koran-kapitel hedder det:
”Mænd står over kvinder…De, fra hvem I frygter genstridighed, skal I formane, lade alene i sengen og slå.”
Men ordet ”Slå” (âdribuhuna) betyder ifølge flere Korankommentatorer ikke nødvendigvis at “slå”. Forâdribuhuna optræder 8 andre steder i Koranen i andre lingvistiske betydninger end at “slå”, hvor det i stedet betyder at ”forlade”, ”gå fra”, ”adskille”, ”rejse” osv., f.eks. i vers 2, 273.
En religion slår ikke en kvinde. Det gør en chauvinistisk mand, der ikke har forstået Koranen. For Allah’s hellige bog handler om barmhjertighed. Derfor starter alle sura’erne med ”I Allah den Barmhjertiges og Nådiges Navn”.
Æresdrab findes også hos kristne
Desuden skyldes patriarkalske fænomener som æresdrab, tvangsægteskaber ikke islam som sådan, men snarere traditioner, der eksisterede længe inden islam overhovedet blev stiftet. Den type drab foranlediges af patriarkens idé om at tvinge sin datter til et bestemt ægteskab eller livsstil. Koranen siger herom klart og tydeligt: ”Der må ikke være tvang!” (sura 2, 256).
Æresdrab forekommer også blandt kristne folk i Mellemøsten og omegn. I 1994 dræbte en arabisk kristen far sin datter i Sverige i et æresdrab, ligesom den slags også findes i det kristne Sicilien og det hinduistiske Indien.
Den pakistanske juraprofessor Shaheen Sardar Ali har skrevet en doktorafhandling om køn og menneskerettigheder i islam. Hendes analyse af Koranen konkluderer, at sølle 6 ud af de over 6000 vers i Koranen ”placerer kvinderne i en underordnet position i forhold til manden” (Information, 8/3-06).
Det kan ikke afvises, at kvindeundertrykkelse forekommer meget i den muslimske verden. I lande som Saudi-Arabien og Iran kan vi med god grund ligefrem tale om kønsapartheid, når kvinder forskelsbehandles og lever som andenrangsborgere. Men Dansk Folkepartis hadske holdning til islam støtter næppe disse kvinder ved at skære dem alle over én kam og reducere deres religion til psykopati og vold.
Fokuseres altid på problemer med muslimer og demokrati
Disse islamofobiske debattører fremstiller den muslimske verden som udemokratisk. De ser bort fra de flere velfungerende demokratier i den muslimske verden, såsom Senegal, Libanon, Indonesien – om end disse lande sommetider har problemer i praktiseringen af deres demokratier.
Verdens største demokrati Indien har hele 140 millioner muslimske borgere, som tager del i den demokratiske proces. Der bliver alt for ofte næsten kun fokuseret på de ’muslimske lande’, hvor statsapparatet er diktatorisk, og ikke på udemokratiske, ikke-muslimske lande i Afrika og Asien.
Fremstiller muslimer som en monolit
Alt for mange – især fra Dansk Folkeparti og den islamofobiske fløj – taler om ”den muslimske kultur” og ”islam”, uden at præcisere, hvad det er. Muslimer fremstår hermed som én monolit med fælles opførsel og væremåde. Der er ellers over 1 mia. muslimer og de er indbyrdes vidt forskellige.
Der er forskel fra den småkriminelle, rodløse dreng i en ghetto til den unge bartender i Istanbuls natteliv. Der er forskel fra den evigt undertrykte, tilslørede muslimske kvinde i Kabul til unge kvinder, der sidder på cafe og drikker rødvin i Beirut. Ligesom alle danskere heller ikke er ens. Det er en muslimsk mangfoldighed, som der slet ikke bliver taget højde for.
De fremførte synspunkter står for afsenderens egne regning. Blogs og debatindlæg sendes til redaktion@jiyan.dk.
