Den nigerianske regering må bremse den sociale ulighed og store arbejdsløshed i den nordlige del af landet for at sætte en stopper for den islamistiske milits Boko Harams rekrutteringsgrundlag. Det mener flere eksperter, DenFri har talt med.
Af Deniz Serinci, Den Fri
”Mange, især unge, i det muslimske Nordnigeria føler sig svigtet af regeringen i Abuja,” siger Sine Plambech, Nigeria-ekspert og forsker fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
Nigeria domineres af kristne i syd og muslimer i nord, hvor mange ifølge Plambech føler sig marginaliseret af regeringen og mener, at landets mange oliepenge aldrig kommer dem til gode.
”De unge bliver derfor ofte en del af Boko Haram, der giver dem penge,” siger hun og bliver bakket op af Holger Bernt Hansen, professor i Afrika-studier på Københavns Universitet.
”Den nigerianske regering må skabe mere økonomisk vækst nordpå, hvis den vil stoppe Boko Harams rekrutteringsgrundlag,” siger Hansen.
Boko Haram, der betyder ”vestlig uddannelse er en synd”, blev dannet i 2002 af prædikanten Muhammad Yusuf, med det officielle mål at indføre Shari’a-lovene i hele landet eller alternativt at skabe en selvstændig, islamisk stat i landets nordlige del. Militsen blev især kendt i Vesten, da den i april kidnappede over 200 skolepiger og førte dem ud i junglen, hvorefter de siden har været forsvundet.
Netop kidnapningen har bidraget til at gøre Boko Haram upopulær og frygtet blandt befolkningen, der samtidig er skuffet over regeringens manglende evne til at befri pigerne. Det mener Hansen.
”Visse grupper af unge i især Nordnigeria støtter Boko Haram, men kidnapningen af pigerne har skræmt en stor del af nigerianerne væk, ” siger Hansen.
Han foreslår, at landet i samarbejde med naboerne Tchad, Niger og Cameroun styrker grænsekontrollen og får stoppet Boko Harams tidligere uhindrede krydsning henover landene. Derudover må parterne sidde ved forhandlingsbordet.
”Boko Haram består af forskellige fløje. Regeringen i Abuja bliver nødt til at forhandle med den moderate del af Boko Haram for at afslutte denne konflikt,” siger professoren.
Da den nigerianske hær indså, at skolepigerne ikke stod til at blive frigivet, bad det afrikanske land USA om hjælp. Supermagten overvåger det skovområde, hvor det menes, at pigerne befinder sig. Men for meget amerikansk engagement kan give bagslag, vurderer Plambech.
”Jo mere USA involverer sig i Nigeria, jo mere risikerer man at smide benzin på Boko Harams bål, idet de derved vil kunne fremstille USA som en ubuden besættelsesmagt,” siger hun.
Boko Haram står på USA’s og EU’s terrorlister.
