Skolebørn er stadig psykisk påvirkede af jordskælvet og har svært ved at være i aflukkede rum, fortæller Mustafa Ünsal fra lærerforeningen Eğitim-Sen.
Fotograf: Andreas Hansen
Den 6. februar 2023 er en dag, skolelæreren Mustafa Ünsal aldrig glemmer. Titusinder af tyrkere, kurdere, arabere, osv., døde den dag, da et kraftigt jordskælv ramte Tyrkiet, Syrien og de kurdiske områder.
”Jeg stod op,” husker Mustafa Ünsal fra byen Iskenderun i Hatay-provinsen. ”Jeg, min kone og vores barn var derhjemme. Bygningen overfor os styrtede sammen. Vi gik i panik og for ud.”
Udenfor forsøgte folk at hoppe ind i deres biler. De, der ikke havde biler, ventede bare udenfor.
”Alle steder var lukkede. Folk var sultne og der var ikke mad eller vand. Ingen telefon- eller netforbindelse.”
Mustafa Ünsal repræsenterer den tyrkiske lærerforening Eğitim-Sen i Iskenderun.
Alt var kaotisk og efter 10 dage kunne lærerne danne sig et overblik: To af Mustafa Ünsals elever havde mistet livet under jordskælvet. I hele Hatay-provinsen blev op til 600 lærere dræbt af jordskælvet, heriblandt 30 fra Eğitim-Sen.
”Vi tog over til ruinerne for at redde 34 af vores venner ud.”
Flere kunne dog ikke reddes ud.
Massebegravelserne startede.
”Der var ikke køretøj til at transportere ligene, så vi pakkede dem ind i tæpper og ligposer og bar dem. 500-600 mennesker blev begravet på kirkegården på samme tid.”
Lærerforeningen gik nu i gang med at danne sig et overblik over beskadigede skoler. Især i Hatay-distrikterne Antakya, Defne og Samandağ var der sammenstyrtede skoler.
De forældre, der havde råd til det, sendte deres børn til skoler i store byer, hvor skolevæsenet fungerede bedre.
”De borgere, der ikke havde råd til det, sendte ikke deres børn noget sted.”
Lærerforeningen hjalp med at slå telte op for de jordskælvsberørte skoleelever, hvor de kunne lege og på den måde yde dem psykisk støtte.
”Vi fortsatte vores solidaritet med børnene for at lindre deres frygt psykosocialt,” siger Mustafa Ünsal.
De første par måneder var skolerne lukkede. Tre måneder senere, i maj, genåbnede de dog.
”Efter at vores skoler gradvist åbnede, kom størstedelen af vores elever dog ikke i skole.
Børnene var stadig påvirkede psykisk af jordskælvet og ønskede ikke at være i aflukkede rum.
”Ud af mine 35 elever kom kun én i skole. De andres forældre ringede og sagde, at de var bange og ikke turde sende dem til aflukkede rum.”
Ifølge læreren står flere af familierne til børnene uden arbejde. Børnenes psykiske tilstand ”er slet ikke god”, siger han.
”Når børnene kommer i skole, opfører de sig anderledes. De plejede at lege meget med hinanden, men nu er de mere indelukkede.”
Det var ligeledes svært at sende lærerne tilbage til skolerne.
”De fleste af vores kollegaer oplevede jordskælvet og mistede deres nære. De mistede deres hjem,” siger Mustafa Ünsal.
Artiklen er en del af et stort tema på Jiyan om genopbygningsarbejdet efter jordskælvet i Tyrkiet, Syrien og de kurdiske områder. Projektet udføres med støtte fra OpEN-puljen, Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje.
