Hvordan er situationen et år efter jordskælvet, som dræbte over 59.000 mennesker i Tyrkiet, Syrien og i de kurdiske regioner? Det giver en ingeniør, guvernørrepræsentant, læge og journalist sit bud på.
Fotograf: Andreas Hansen
Mandag den 6. februar for et år siden dræbte et kraftigt jordskælv over 59.000 mennesker i Tyrkiet, Syrien og i de kurdiske regioner. Over 50.000 mistede livet i Tyrkiet, mens over 8000 døde i nabolandet mod syd.
Endnu flere fik ødelagt deres huse og måtte sove i telte i den bidende kulde. Flere provinser blev omdannet til ruiner for hundredtusinder.
Hvordan kunne det gå til, at så mange bygninger styrtede sammen?
Ifølge Ökkeş Buğra Dalkıran, talsperson for ingeniørernes kammer i Kahramanmaraş, skyldes det blandt andet byggesjusk.
”Vi ser nogle alvorlige fejl i byggeprocessen,” siger han. ”Og det er et stort problem. Man burde passe på og for det mindste forebygge flere fejl, så jordskælvet var en meget stor lærestreg for alle i denne sektor.”
Mange mennesker bor stadig i containerbyer et år efter jordskælvet. En af barriererne for genopbygningsarbejdet er rent drikkevand.
Hertil svarer guvernørrepræsentant i byen Islahiye, Muhammet Çınarka:
”Drikkevand er tilgængeligt i alle containerbyer og alle kloaktilslutninger er fornyede. I forhold til vand, der kan bruges, så var hele distriktets vandproblemer løst to uger efter jordskælvet.”
Guvernørrepræsentant i byen Islahiye, Muhammet Çınarka.
Der lyder dog anderledes toner fra lægen Lütfi Tiyekli i Kahramanmaraş:
”Jordskælvet beskadigede vandinfrastrukturen i vores by alvorligt. Nu er der meget stort udslip på ledningsvand, som løber ud. Vandet fra dæmningerne er ikke så rent og effektiv. Der må skaffes rent og drikkelig vand til byen.”
Udover vand, er der også mange andre problemer for jordskælvsofrene. Eksempelvis i forhold til at finde boliger til de mange hjemløse.
Det fortæller journalisten Kazım Kizil:
”Folk var meget bange, da de kom ud af ruinerne,” siger han.
Journalisten forlod jordskælvsområdet og vendte tilbage flere måneder senere. Han blev skuffet.
”Jeg forventede en bedre situation. Jeg forventede, at ruinerne var fjernede og at der blev bygget nye boliger. Jeg forventede i det mindste en bestemt tidsplan for, hvornår folk kunne flytte i permanente boliger.”
Han fortæller, at tusindvis af mennesker måtte forlade deres hjem og ikke kunne finde arbejde. I dag bor cirka en halv million mennesker i containere i området, ifølge Kazım Kizil.
”Jeg kan ikke forudsige, hvor lang tid, det vil tage at genopbygge huse og bygge permanente huse og give det til folk.”
Nogen har fået boliger. Men det er bare ”en slags reklame,” mener journalisten. ”Hvis vi taler om en permanent løsning, vil det desværre tage flere år.”
Journalist Kazım Kizil.
Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan har erkendt, at redningsarbejdet ikke forløb, som det skulle og at hjælpen var længe om at nå frem til de nødstedte i eksempelvis byen Adiyaman.
Under et besøg i jordskælvsområdet sidste år sagde Erdogan:
”På grund af skælvenes altødelæggende virkning og det dårlige vejr var vi ikke i stand til at arbejde sådan, som vi gerne ville, de første dage i Adiyaman. Det undskylder jeg for,” lød det fra den tyrkiske præsident.
Sket er sket. Det vigtigste er at lære af fejlene i byggebranchen, mener Ökkeş Buğra Dalkıran, talsperson for ingeniørernes kammer i Kahramanmaraş.
”De kommende generationer vil huske det her, tænker jeg. Som ingeniører vil vi selvfølgelig kæmpe for at fortidens fejl ikke gentager sig.”
Artiklen er en del af et stort tema på Jiyan om genopbygningsarbejdet efter jordskælvet i Tyrkiet, Syrien og de kurdiske områder. Projektet udføres med støtte fra OpEN-puljen, Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje.
