Den kurdiske aktivist og kurdisk-lærer Zahra Mohammadi er blevet idømt 10 års i fængsel i Iran.
Den kurdiske aktivist og lærer Zahra Mohammadi er blevet idømt 10 års i fængsel i Iran, oplyser menneskerettighedsorganisationen Hengaw.
30-årige Mohammadi er leder af Nojin Kulturforening, der blandt andet tilbyder kurdisk undervisning og andre aktiviteter.
De iranske myndigheder anholdt først Mohammadi den 23. maj 2019 i hendes hjemby Sine (Sanandaj) efter anklager om, at hun arbejder sammen med et ulovligt kurdisk parti. Hun blev dog løsladt mod kaution et halvt år senere, den 2. december 2019.
Den kurdiske kvinde blev også tiltalt for at overtræde “den nationale sikkerhed”, ifølge menneskerettighedsorganisationen Amnesty International.
I går fik Mohammadi så at vide, at hun er idømt en 10 års fængselsstraf.
”Dommen blev afsagt af den 1. afdeling af Revolutionsretten i Sanandaj efter anklager om, at Zahra Mohammadi havde grundlagt en anti-statsgruppe,” meddeler Hengaw.
Hengaw afviser dog, at Mohammadi skulle være aktiv i andre grupper end Nojin Kulturforening.
Dobbeltminoritet
Kurderne er et af de største mindretal i Iran med anslået 10 millioner og har ikke ret til at danne deres egne politiske partier i Iran. Før og efter den islamiske revolution i 1979 har flere illegale, kurdiske partier argumenteret for et føderalt og sekulært Iran med kulturelt selvstyre til minoriteter. Det ønske har regeringen i Teheran afvist.
Ifølge Wladimir van Wilgenburg, mellemøstkender og journalist på tv-stationen Kurdistan24, “går ingen af de kurdiske politiske grupper i Iran ind for et uafhængigt Kurdistan, men i stedet mere kulturel, politisk og social frihed inden for Irans grænser”.
Kurderne i Iran er en dobbeltminoritet. De er både kurdere og, for det meste, sunnimuslimer. Iran er primært shiamuslimsk.
Iran spiller en central rolle for kurdisk nationalisme, da den første selvstyrende kurdiske stat, Kurdistans Folkerepublik, blev oprettet her – i januar 1946. Republikken blev dog kortvarig, da iranske tropper 11 måneder senere gjorde en ende på den.
I februar i år skrev Amnesty International i rapporten “Human Rights in the Middle East and North Africa”, at kurdisk ikke tillades som undervisningssprog i Iran. I rapporten hedder det:
“Etniske minoriteter, herunder…kurdere…blev udsat for forskelsbehandling, fik begrænset deres adgang til uddannelse, beskæftigelse og passende boliger. Regioner, der er befolket af minoriteter, blev forsømt økonomisk. Persisk er det eneste undervisningssprog i grundskolen og gymnasiet.”
“Religionsfrihed blev systematisk krænket. Kun shia-muslimer fik lov til at have centrale politiske poster.”
Op til halvdelen af landets politiske fanger er kurdere, ifølge FN’s særlige udsending Javaid Rehman. En femtedel af de henrettede i 2016 var ligeledes kurdere, ifølge FN.
