Interview med Akdogan om ezidier, IS, HDP og kurdisk undervisning i Tyrkiet.
Hvis socialdemokraten Yildiz Akdogan bliver valgt ind i Folketinget imorgen, vil hun bl.a. fokusere på ezidierne, heriblandt de tusinder af kvinder, der er blevet kidnappet af Islamisk Stat (IS).
”Vi skal støtte ezidierne, der i den grad har lidt under IS’ modbydelige handlinger,” siger Akdogan.
Hun foreslår bl.a. at Danmark retter henvendelse til de arabiske lande, hvor nogle af de kidnappede ezidi-kvinder menes at opholde sig, efter at være blevet solgt til borgere her.
Endvidere mener Akdogan, at Danmark kan bidrage med at målrette projekter, eksempelvis hjælpe med behandling af traumatiserede kvinder og børn, der har været ofre for IS.
Både de arabiske golfstater og Tyrkiet er blevet beskyldt for direkte eller indirekte at støtte IS. I de arabiske landes tilfælde ved at lade rigmænd sende donationer til den yderliggående gruppe og i Tyrkiets tilfælde ved at lade jihadister krydse grænsen til Syrien. Det finder Akdogan kritisabelt.
”Danmark skal presse på, hvis alliancepartnere – om det så er Tyrkiet, Saudi-Arabien, osv. – indirekte eller direkte støtter IS.”
Men skal IS knækkes, kræver det også andre boller på suppen, erkender Akdogan. Eksperter er enige om, at en del af IS’ rekrutteringsgrundlag er baseret på utilfredse sunnimuslimer, der føler sig marginaliseret og udemokratisk behandlet af shia-regeringen i Bagdad.
”Hvis vi skal komme af med IS, så må vi bygge demokrati op. Den bedste grobund for IS er, at der ikke er demokrati, men tværtimod undertrykkelse.”
Akdogan er født i en kurdisk landsby i Tyrkiet og kom hertil som 5-årig. Selvom hun siden har boet i Danmark, følger hun med udviklingen i det land, hvor hun er født. I sidste uge lykkedes det det pro-kurdiske Folkenes Demokratiske Parti (HDP) at blive stemt ind i det tyrkiske parlament. Siden 2002 har det regerende Retfærdigheds- og Udviklingsparti (AKP) haft stort flertal, hvilket nu er brudt. Valgets udfald er ”sundt for parlamentet”, mener socialdemokraten.
”Det er generelt godt med nye kræfter i parlamentet, især når der har været en flertalsregering i mange år, så det er fint, at HDP er kommet over spærregrænsen.”
“Kurdisk undervisning ingen trussel mod Tyrkiet”
Omkring 40.000 mennesker er blevet dræbt i Tyrkiet siden 1984 i landets kurderkonflikt. Med HDPs indtræden i parlamentet, håber Akdogan at blodsudgydelser finder en afslutning.
”Jeg håber, at de mennesker, der er gået ind i politik med kurdisk rødder, kan finde varige løsninger, for rigtig mange mødre har grædt mange tårer over deres dræbte børn.”
En løsning er, at den kurdiske bevægelse i Tyrkiet bliver et ”politisk parti indenfor legale politiske rammer,” mener Akdogan og sætter sin lid til HDP-lederen Selahattin Demirtas.
”Sympatisk og velovervejet, som Demirtas er, tror jeg godt, at det kan lykkes.”
HDP kræver bl.a. offentlig modersmålsundervisning til kurderne i Tyrkiet. Akdogan ser det som et ”vigtigt skridt i den rigtige retning.”
”Offentlig undervisning på kurdisk udgør ikke nogen trussel for Tyrkiets eksistens,” mener socialdemokraten. ”For langt de fleste kurdere ønsker sameksistens og kulturelle rettigheder indenfor Tyrkiets grænser.”
Akdogan stiller op i Københavns Storkreds ved folketingsvalget imorgen.
