95 kurdiske flygtninge er i fare, efter at ISIS har overtaget kontrollen med deres lejr på den irakisk-jordanske grænse. Azad Javanmiri flygtede fra lejren til Danmark og frygter nu for familiens sikkerhed. De fleste flygtninge tilhører Yarsani/Ahl-e Haq-troen, der anses for vantro af ISIS.

Af Deniz Serinci

En gruppe flygtninge på 95 mennesker, der bor i Al-Waleed lejren nær den irakisk-jordanske grænse, er i fare, efter at Den Islamiske Stat i Irak og Syrien (ISIS) har overtaget kontrollen.

Tusinder af iransk-kurdiske flygtninge har boet der siden den iranske revolution i 1979, der bragte Ayatollah Khomeini til magten.

Efter den amerikansk-ledede invasion af Irak i 2003, blev situationen for de iranske kurdere mere usikker. I 2005 flygtede omkring 200 til grænsen til Jordan, hvor de forsøgte at søge asyl på grund af de voldelige forhold i Irak. Men den jordanske regering nægtede gruppen asyl. Siden da har de derfor boet i en lejr i et øde ørkenområde i grænseområdet mellem Irak og Jordan. Nu er de to grænseovergange, hvor de 95 kurdere bor, blevet overtaget af ISIS.

21-årige Awara Kermanshahi er en af ​​de kurdiske flygtninge, der bor i Al-Waleed lejren. Hans forældre flygtede fra revolutionen i Iran og kom til Irak.

“På grund af Iraks ustabilitet, ønskede vi at tage til Jordan, men den jordanske lod os ikke komme ind, og vi har ikke irakiske eller iranske pas,” siger Kermanshahi og tilføjer:

“Nu sidder vi fast i ørkenen uden gode muligheder for vand eller mad.”

Han fortalte, at ISIS i sidste uge angreb deres lejr.

“Vi er bange og bekymret for, hvad der vil ske, især fordi ISIS anser os for at være vantro” siger Kermanshahi med henvisning til det faktum, at de fleste af de 95 kurdiske flygtninge tilhører Yarsan eller Ahl-e-Haq troen, der har været forfulgt gennem historien af fundamentalistiske bevægelser i området.

Human Rights Watch: ISIS forfølger minoritetsreligioner

I sidste uge rapporterede Human Rights Watch (HRW), at ISIS udgjorde en trussel mod irakere med forskellige religioner.

En person, der er heldigere end Kermanshahi og kom ud af Irak til Vesten, er Azad Javanmiri. Sidste år lykkedes det ham at komme ud af al-Waleed lejren og til Danmark. Men selv om han er sikker i det europæiske land, tænker Javanmiri, også en Yarsani, hele tiden bekymret på sin far, mor og søskende, der stadig er i al-Waleed lejren.

”Hvis ISIS fanger dem, vil de dræbe dem, fordi de ikke kan acceptere Yarsani’er,” siger Javanmiri.

Flygtningene befinder sig i et dilemma. Jordan giver dem ikke asyl, Irak er usikker, og de kan ikke tage tilbage til Iran. Her risikerer de politisk forfølgelse, fordi de både er politiske kurdere og Yarsani’er.

Ifølge Amnesty International årsrapport 2013 om Iran bliver etniske og religiøse mindretal forfulgt i landet.

“Medlemmer af etniske minoriteter, herunder … kurdere, bliver forskelsbehandlet i lovgivning og praksis, de nægtes adgang til beskæftigelse, uddannelse og andre økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder på lige fod med andre iranere,” skriver rapporten og tilføjer følgende om religiøse grupper:

“Myndighederne diskriminerer ikke-shiitiske minoriteter, herunder medlemmer af sufi-religiøse ordrer og Ahl-e Haq troen.”

26 børn og 12 ældre syge mennesker i lejren

Derfor forsøger Javanmiri at gøre menneskerettighedsgrupper opmærksomme på situationen i Irak og al-Waleed flygtningelejren.

“Jeg håber, at nogen vil fokusere på deres situation og farerne ved ISIS ‘handlinger,” siger han.

Foreningen for Menneskerettigheder i Kurdistan i Iran-Geneve (KMMK-G) har også forsøgt at få verdenssamfundets opmærksomhed vendt mod de iransk-kurdiske flygtninge.

Foreningen har sendt et brev til De forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR), hvis primære opgave er beskyttelse af flygtninge.

“Vi opfordrer UNHCR til at flytte disse kurdere væk. De står over for en alvorlig livsrisiko,” siger Taimoor Aliassi, UN repræsentant KMMK-G.

Han oplyser, at der blandt de kurdiske flygtninge, er 26 børn og 12 ældre mennesker, der lider af kroniske sygdomme og mangler grundlæggende medicin.

Osama Jamil er medlem af det irakiske parlament for Kurdistani listen og beskriver situationen som “meget alvorlig”.

“Jeg har arbejdet i parlamentet for et lovforslag for at hjælpe disse flygtninge, men den irakiske regering har endnu ikke reageret på mit ønske,” siger Jamil.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer