”Sprogproblemet er en vigtig del af konflikten, fordi sprog er en vigtig del af en gruppes identitet. Når der kommer begrænsninger på en gruppes sprog, så bliver sproget symbolet på gruppens etnicitet og identitet,” siger Mehmet Ümit Necef fra SDU.

I disse dage bliver Kurdisk Sprogdag markeret i Tyrkiets kurdiske områder. Traditionen tro krævede kurdiske politikere, at kurdisk bliver undervisningssprog i Tyrkiet, hvor der stadig ikke må undervises på sproget på offentlige skoler. Men for at løse den tyrkisk-kurdiske konflikt må undervisning på sproget blive lovligt. Det mener Mehmet Ümit Necef, lektor fra Syddansk Universitet i Odense.

”Sprogproblemet er en vigtig del af konflikten, fordi sprog er en vigtig del af en gruppes identitet. Når der kommer begrænsninger på en gruppes sprog, så bliver sproget symbolet på gruppens etnicitet og identitet,” siger han til Jiyan.dk

Samtidig mener lektoren, at der de sidste par år har der været en række forbedringer under den herskende Retfærdigheds- og Udviklingsparti (AKP).

I 2009 lancerede regeringen en kurdisk kanal TRT 6. Sidste måned blev det meddelt, at den første kurdisk – sprogede universitet snart vil åbne i Tyrkiet i Diyarbekir, hvor hospitaler er begyndt at yde service på kurdisk. I efteråret 2013 lancerede den tyrkiske premierminister Tayyib Erdogan en demokratiseringspakke, som blandt andet gav kurderne ret til kurdisk undervisning i private skoler og til at bruge bogstaverne q, w og x, som ikke findes i det tyrkiske alfabet.

Bilici: Ingen forandring under AKP

Vigtigst af alt har AKP reduceret det engang så magtfulde militærs magt, fastslår Necef.

“Under regeringerne før AKP, var det utænkeligt, at der overhovedet ville blive talt om at give rettigheder til kurderne. AKPs skridt er ikke tilstrækkelige, men de er skridt i den rigtige retning.”

Mange kurdere i det sydøstlige Tyrkiet/Nordkurdistan er mere skeptiske. I praksis ser de ingen forandring.

Raci Bilici, formand for Human Rights Association kontor i Diyarbekir, siger:

“På trods af demokratiseringspakken, kan man stadig ikke bruge de kurdiske bogstaver i officielle sammenhænge, og dem, der gør det, risikerer at blive retsforfulgt.”

“Myndighederne vil ikke altid lade de pårørende til fangerne kurdisk med hinanden,” tilføjer han.

Erdogan forsigtig af frygt for tyrkiske nationalister

Necef mener dog, at Erdogan forsøger at gå forsigtigt til værks for ikke at fremmedgøre de tyrkiske nationalister blandt sine vælgere.

I sommeren 2009 tillod AKP nogle PKK-militante at vende tilbage gennem Habur-porten på grænsen til Irak. Men ifølge nogle, brugte PKK tilhængere guerillaens tilbagevenden som en magtdemonstration og sejrsfest, hvilket fornærmede nationalistiske kredse i Tyrkiet. Erdogan er bange for en Habur nr. 2, vurderer Necef.

Men der er præsidentvalg i Tyrkiet i august, hvor den tyrkiske regeringsleder har brug for kurdiske stemmer for at vinde præsidentposten.

“Det er derfor, statsministeren skal give kurderne flere rettigheder til gengæld,” spår Necef.

Desuden mener han, at kurdisk i fremtiden vil få en juridisk status som et sprog på grund af det forbedrede naboskab med Kurdistan-regionen af Irak, hvor Tyrkiet har stigende handel og investeringer.

“For at komme tættere på sine kurdiske naboer, må Erdogan først løse problemet med kurderne i sit eget land.”

Kommentér via Facebook

kommentarer