Alevi-kurderne bliver dobbelt diskrimineret i Tyrkiet, det pro-kurdiske parti BDP og kurderne bliver forfulgt, fanger bliver tortureret og den tyrkiske regerings ”Kurdiske Initiativ” er tom snak, sagde Tyrkiets formand for menneskerettighedsforeningen, Öztürk Türkdogan i København.
Af Deniz Berxwedan Serinci
Formanden for Human Rights Association i Tyrkiet (IHD), Öztürk Türkdoğan gæster Danmark i disse dage for blandt andet at holde et seminar om menneskerettigheder i Tyrkiet på Copenhagen Business School.
Öztürk Türkdoğan er advokat og har i mange år arbejdet for ytringsfriheden, at finde forsvundne personer, osv.
Han fortalte, at forskellige grupper i det tyrkiske samfund lider under undertrykkelse og diskrimination.
Den religiøse minoritet, Alevier må betragtes ud fra etniske rammer. Der er de tyrkiske alevier, der udgør flertallet og som ikke har problemer med den tyrkiske stat, når det kommer til det etniske. Og så er der de kurdiske alevier, som udgør minoriteten indenfor alevierne, fortæller Türkdogan.
– Alevi-kurderne bliver undertrykt både, fordi de er kurdere og fordi de er alevier.
Men hvad er det, alevierne klager over?
– Deres bedesteder, Cem’erne, har stadig ingen legal status, der bliver bygget moskéer i deres landsby, selvom næsten ingen bruger dem og de tvinges til at modtage religionsundervisning i sunni-islam, siger Öztürk Türkdoğan.
– Det faktum, at alevierne oplever, at der sker en stigende sunni-islamisering i Tyrkiet, samtidigt med at deres egne ønsker ikke bliver imødekommet, skaber en frygt hos alevierne. Denne sharia-frygt gør, at de til gengæld støtter CHP og andre, der bekæmper islamiseringen.
Som noget nyt kan alevier i dag få skrevet på deres ID-papirer, at de er alevier. Men det er forbundet med samfundsmæssig mobning og pres, fortæller han.
– Man er bange for at ens naboer, politibetjent og andre ser ned på en eller chikanerer en, når der står ”Alevi” på ens ID.
Christiansborg: Mogens Lykketoft & Öztürk Türkdogan
Ingen forebyggelse af Hate Crimes
Türkdoğan kritiserede under sit besøg i København også, at der i Tyrkiet ikke er institutionaliseret forebyggelse af forbrydelser med etniske og andre motiver, altså såkaldte hate crimes.
– Etniske, religiøse og seksuelle minoriteter bliver groft chikaneret, uden at det kan bekæmpes effektivt.
Derudover er der ifølge den tyrkiske menneskerettighedsformand problemer med tortur i fængslerne, både under tilbageholdelse og fængsling.
– Så er der også landsbyvagtværn (som med Ankara’s økonomiske støtte kæmper mod PKK, red. ), der undertrykker deres lokalbefolkning og begår kriminalitet.
Tom snak om reformer
I 2009 lancerede den tyrkiske AKP-regering et ”kurdisk initiativ”, der skulle reformere på det kurdiske område og give kurderne flere rettigheder.
– Men der skete ikke noget. Det blev blot ved snakken om at reformere, siger Türkdogan og henviser til, at oprindeligt kurdiske stednavne stadig er på tyrkiske, trods løfter om det modsatte.
– Derudover er 1500 kurdiske politikere anholdt og under kurdernes civile ulydighed er der sket 35 indgreb på deres fredstelte, over 820 er blevet tilbageholdt, 37 er blevet anholdt, 63 sårede og 2 er døde, oplyser menneskerettighedsformanden, der kun kan få øje på ét fremskridt under AKP.
– Men har underskrevet en lov, der forbyder tortur.
Roj-TV vigtigt for kurdisk kultur
Angående den terrortiltalte, kurdiske tv-station Roj-TV håbede Türkdogan, at Danmark ikke lukker tv-stationen.
– Gennem kurdisk tv fik kurderne i 90’erne mulighed for at vedligeholde deres sprog og kultur, så de skylder Roj-TV meget. Ethvert folk har ret til at se ucensurerede nyheder på deres eget sprog. Så hvis Danmark virkelig forsvarer frihedsrettighederne, så bukker de ikke under for tyrkisk pres og lukker ikke Roj-TV.
Siden dets stiftelse i 1986 har IHD mistet 23 aktive medlemmer og ansatte, der er blevet dræbt. Desuden er deres nuværende næstformand i fængsel på andet i år træk. IHD’s afdeling i den kurdiske by Diyarbakir i den østlige del af Tyrkiet rapporterer i deres seneste rapport, at menneskerettighedskrænkelserne de første fire måneder i 2011 er ekspanderet. Alene i de kurdiske områder rapporteres der om 11.426 krænkelser af menneskerettighederne.
Under besøget mødtes Öztürk Türkdogan RCT’s stifter læge Inge Genefke, Dansk Journalist Forbund, Mogens Lykketoft, Tue Magnussen FN-forbundet og prof. dr.med Bent Sørensen, som er mangeårigt medlem af FN’s komite mod tortur. Desuden var Türkdogan den 25. maj kl. 17.00 til et offentligt møde, som FN-forbundet var vært for.
