Ifølge tyrkiske domstole har banneret fra HDP karakter af “terrorpropaganda”.

Tyrkiske domstole i to forskellige provinser har forbudt tavlebannere på kurdisk. Bannerne var opstillet i anledning af lokalvalget den 31. marts.

Ifølge en domstol i byen Sanliurfa (Ruha) havde banneret fra Folkenes Demokratiske Parti (HDP) karakter af “terrorpropaganda” og blev derfor forbudt.

Begrundelse fra retten i Sanliurfa

Der står på banneret: “Li Dijî Şer Aşitî”, som betyder “Fred mod krig”.

HDPs afdeling i Sanliurfa skrev på sin Twitterkonto, at den tyrkiske anklagers kontor har oversat forkert. “Fred mod krig” er blevet oversat til “Freden tilhører os efter krigen.”

Partiet indgav derefter en indsigelse mod beslutningen.

Politiet har allerede pillet alle bannerne med den kurdiske tekst ned.

I en anden by, Edirne, slog en domstol fast, at den betragtede sætningen “Azadî bi xwerêverbirinê destpê dike”, som “terrorpropaganda”.

Det betyder “Frihed starter med selvstyre”.

I 1924 forbød Tyrkiet kurdisk sprog, klædedragter, ordene ‘kurder’ og ‘Kurdistan’. I 1991 blev forbuddet mod kurdisk ophævet af præsident Turgut Özal.

I efteråret 2013 lancerede Tyrkiets daværende premierminister Recep Tayyip Erdogan en demokratipakke, som blandt andet gav kurderne retten til kurdisk undervisning i private skoler, og til at anvende bogstaverne Q, W og X, som ikke findes i det tyrkiske alfabet. Men kurdisk undervisning på offentlige skoler er stadig forbudt.

45.000 mennesker er blevet dræbt i den tyrkisk-kurdiske konflikt siden 1984.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer