Tre kurdiske søskende fra Horsens blev studenter samtidig. Familien fra Dêrik i syrisk Kurdistan brager derudad med uddannelse og karriere. 

Foto: Rofanda, Sabri og Shilan

Hasso-familien med far, mor og syv børn kom fra Dêrik i syrisk Kurdistan til Danmark mellem 2014 og ’16. De brager derudad med uddannelse og karriere.

I år er tre af dem blevet studenter, nemlig 21-årige Rofanda, 24-årige Shilan og 23-årige Sabri.

Men de er langt fra familiens eneste succeshistorier.

Deres søster ROZA er IT-ingeniør, blev færdig i år og tager nu en master på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby. Den anden søster SÎDAR blev færdig sidste år med Campus Vejle og læser nu til bygningsingeniør. Den yngre SAMA går i 9. klasse, mens SHEWYAR/WASIM er færdig med 10. klasse, arbejder i en restaurant i Horsens og starter efter sommer på Teknisk Skole i Vejle.

ROFANDA er netop blevet student fra Learnmark Gymnasium HTX i Horsens og arbejder til dagligt i et plejehjem. Hun kom til Danmark som 16-årig i 2016 og kan nu kalde sig student med flotte 10-taller i matematik og dansk. I fremtiden ønsker hun at læse til elektroingeniør på Aarhus Universitet.

SHILAN er blevet student fra Aalborg HF og har søgt ind på bygningsingeniør, mens SABRI er færdig med Horsens HF og vil læse til bygningsingeniør på VIA University College i Horsens efter et sabbatår. Til daglig arbejder Sabri i Rema 1000 i Vejle.

Det med at tage sig en uddannelse ligger til familien. Deres far IBRAHIM var ingeniørassistent i Syrien, før han kom herop i september 2014, på flugt fra krigen. Senere blev børnene familiesammenført med ham.

Ingen af dem har meget forståelse for regeringens snak om at hjemsende syriske flygtninge.

“Jeg savner Dêrik, min familie og venner dernede,” siger Rofanda.

“Hvis det bliver sikkert, vil jeg vende tilbage,” siger hun og indskyde. “Men på den anden side, så har Danmark givet os alt det her, og så vil jeg gerne give noget tilbage. Syrien er heller ikke sikkert, overhovedet ikke. Jeg har mit liv her. Nu, hvor vi har boet her i fem år, vil de sende os tilbage. Kan de give os de fem år, vi har brugt her, tilbage? Nej, det kan de ikke.”

Faren tilføjer:

“Vi ønskede, at Danmark for os skulle blive vores andet land. Men desværre fører de en ikke særlig god politik overfor flygtninge. Vi kom, fordi vi deler deres idealer om menneskerettigheder og demokrati. Men de ser os blot som et stykke papir, som et dokument.”

Men er det ikke fair, at man vender tilbage til sit hjemland, når det er sikkert igen?

”Danmark er det eneste land i Europa, der mener, at der er sikkerhed dernede.”

Hjemsendelse eller ej. Familien fortsætter med at passe deres studier og arbejde.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer