En gruppe personer med rødder i Bulduk besøgte i dag den socialdemokratiske folketingspolitiker Fie Thorsted Hækkerup på hendes kontor i Christiansborg. Iblandt gruppen var der også et par personer med rødder i Adıyaman (Semsûr) og Şırnak (Şirnex).
Der bor tusinder af kurdere fra Bulduk i Danmark. De kom herop som gæstearbejdere i 1967 og senere. De bor især i Hillerød, Farum og resten af Nordsjælland. Derudover er der også mange i Hvidovre. Blandt Bulduks borgere er der herhjemme viceborgmestre, læger, forskere, forfattere, sangere, osv.
Bulduk er en landsby, der blev dannet i Konya-provinsen i 1853 af kurdere fra Adıyaman, Elazığ, Erzurum, Diyarbakır og omegn. De stammer fra Sefîkan-grenen af Reşvan-stammeforbundet.
Mødet var arrangeret af Ahmet Biçen, en lokal ildsjæl fra Nordsjælland, og Metin Deniz, byrådsmedlem i Hillerød (S).
Gruppen inviterede Fie Hækkerup til Bulduk-landsbyens festival til juli.





