Solhuset i Diyarbekir benytter sig af energi fra solen til lave mad og andet med.

Af Deniz Berxwedan Serinci

Ifølge en udbredt opfattelse er det sydøstlige Tyrkiet /Nordkurdistan underudviklet og henligger i mørk middelalder.

Men det første solenergianlæg i Tyrkiet findes faktisk i hjertet af ”det vilde østen”, nemlig kurdernes uofficielle hovedstad, Diyarbekir.

I juni 2008 blev det såkaldte ”Solhus” etableret med det formål, at skabe viden om solenergi og at vise, man kan få energi fra solen frem for at bruge elektricitet.

”Vi har et stort solpotentiale her, men vi bruger desværre ikke alle muligheder, som vi har fra solen,” fortæller Leyla Billik, leder af Solhuset.

Solhuset får støtte fra omkring 80 sponsorer, de vigtigste fra Diyarbekir.

”Vi bankede på folks døre og fortalte dem om vores projekt, og vi ønskede at de skulle støtte os og det lykkedes.”

Solhuset består udover et toetagers hus også af en større have, hvor der blandt andet er et mindre anlæg, hvor man kan varme mad – ikke ved hjælp af elektricitet, men solen.

Resultatet er Leyla Billik tilfreds med:

”Der er kommet et større arbejde indenfor for solenergi, fordi folk er begyndt at tillægge solenergi større betydning,” fortæller hun og oplyser, at børn kommet her og lært hvordan man kan bruge solenergi, hvad det er og på den måde er blevet mere bevidst.

På under tre år har de haft besøg af 180 skoler 436 lærere, 22.782 elever, der ligeledes har modtaget undervisning i solenergi. Huset har især mødt stor interesse fra Syrien, Irak, Egypten, Tanzania, Østrig, Holland, Tyskland samt Sydkorea.

EU har lavet en dokumentarfilm om Solhuset i oktober 2009.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer