Cigerxwîn var en digter, journalist, historiker og forfatter, der har spillet en stor rolle for det kurdiske sprog.

Han blev født i 1903 i Êlih (Batman) i tyrkisk Kurdistan som Sheikhmous Hassan (Şêxmûs Hesen). Han flyttede med sin familie i 1914 til Amûdê syrisk Kurdistan.

Den unge mand levede et fattigt liv og arbejdede som hyrde og gårdmand. Han mistede sin far og mor og flyttede mellem landsbyerne i Kurdistan. I 1921 tog han tilbage til tyrkisk Kurdistan, til byen Amed (Diyarbakır) i 1921. Her modtog han religiøs undervisning på en koranskole. Få år senere deltog han i kurderlederen Sheikh Saids oprør mod magthaverne i Ankara.

Sheikh Said krævede kulturelle og politiske rettigheder til kurderne. Oprøret var også delvist imod det nye sekulære Tyrkiets opgør med religion. Den tyrkiske leder Kemal Atatürk havde med Tyrkiets oprettelse ophævet de religiøse Shari’a-domstole, forbudt kvinder at bære slør offentligt og andre udtryk for religiøs indflydelse i staten. Oprøret var til at starte med succesfuld. Det lykkedes Sheikh Said og hans tilhængere at overtage flere byer og de tilsendte tyrkiske tropper kunne ikke slå oprørerne og trak sig tilbage. Det lykkedes den tyrkiske hær at samle en hær på 52.000 soldater mod Sheikh Saids anslåede 15.000 kurdiske oprørere. I slutningen af marts 1925 var rebellerne omringet af den tyrkiske hær. Efter massive tyrkiske luftbombardementer kapitulerede oprørerne. I april blev Sheikh Said fanget af de tyrkiske soldater og henrettet. Cigerxwîn og sheikens ældste søn undslap og flygtede til Rewandûz i irakisk Kurdistan og derfra til Bagdad.

Han bosatte han sig i Amûdê og studerede på en koranskole under Seydayê Mele Ubeydullah og Seydayê Mele Fethullah.

Han begyndte nu at skrive poesi. Med sine digte blev han kendt som Cigerxwîn, ”det blødende hjerte”.

Interessen for politik forsvandt ikke. Cigerxwîn meldte sig ind i bevægelsen “Xoybûn” (Uafhængighed), som blev etableret af de eksilkurdiske intellektuelle i Syrien. Han begyndte nu at skrive til det kurdiske tidsskrift Hawar af Celadet Bedirxan ved at udgive digte.

Cigerxwîn (tredje fra venstre), stående bag Celadet Bedirxan (fjerde fra venstre)

I 1948 tilsluttede han sig Syriens Kommunistiske Parti og blev partiets kandidat til det syriske parlament i 1954. Men han følte ikke, at kommunistpartiet ville give indrømmelser til kurderne af frygt for at miste arabiske stemmer.

Cigerxwîn omkring 1950

Derfor forlod han partiet og blev i stedet en del af Azadî-organisationen. Den blev senere en del af Det Kurdiske Demokratiske Parti-Syrien (KDP-S).

I 1959 tog han til Irak og oprettede en kurdisk sprogafdeling ved universitetet i Bagdad, hvor han uddannede elever. I samme periode arbejdede han i den kurdiske sektion af Radio Bagdad.

I Irak skrev og udgav han en kurdisk grammatikbog og flere ordbøger.

Cigerxwîns grammatikbog fra Bagdads Universitet i 1961

Ved hjemkomsten til Syrien, blev han anholdt af Damaskus-regimet i 1963 og sendt i eksil i blev til sidst forvist til byen Suwayda i Sydsyrien.

I 1969 flyttede han til irakisk Kurdistan, hvor han støttede Mustafa Barzanis (Mistefa Barzanî) opstand.

I 1973 flygtede han til Libanon på grund af presset fra Baath-regimet i Syrien. I Libanon udgav han digtsamlingen Kîme Ez? (Hvem er jeg?).

I Cigerxwîn’s digte understreges det, at kurderne er et særskilt folk, anderledes end tyrkere, arabere og persere. Eksempelvis nævnte han, at kurderne nedstammede fra mederne og ikke de mongolskudseende centralasiatere som tyrkerne.

Det sås i Cigerxwîn’s digt Leyla.

Leyla keça Mîd û Med e / Leyla er datter af Mederne
Canê xwe da di ber me de / Hun gav sit liv for os
Bijîn heçî ku can jî da / Længe leve hvem som helst, der også giver deres liv
Xweş bin ji ter jar û geda /Det er bedre end at svag og tiggende

Mange af Cigerxwîn’s opfordrede kurderne til væbnet kamp. Heriblandt:

Dijware dijmin, Tûran û Farse /fjenden er hård, Turan (tyrkerne) og perserne
Gernas û mêrbe, ji wan metirse /Være modig og mand, frygt dem ikke
Sibê şiyarbe, li min mepirse /Står op i morgen, spørg mig ikke
De rabe ser xwe, kurê min rabe! /Så rejs dig, min søn, rejs dig!

Destên xwe bidin destên çepên rom /Giv hinanden hånd mod tyrkernes våben
Bibin partîzan bi leşker û kom / Bliv partisan som soldater og grupper
Carek metirsin ji “hok” û “fantom” /Frygt for engang skyld ikke ”fantomet”
De rabe ser xwe, kurê min rabe! /Så rejs dig, min søn, rejs dig!

I 1976 vendte han tilbage til Syrien, men tre år senere, i en alder af 75 eller 76 år, flygtede han igen, denne gang til Sverige.

Cigerxwîn til demonstration i Sverige i 1979

I denne periode besøgte han også Danmark og deltog til den første Newroz herhjemme.

Cigerxwîn i København i 1983. Ved siden af digteren står Mahmut Erdem, der senere blev Brøndbys viceborgmester.

I 1983 var han med til at stifte Det Kurdiske Institut i Paris med blandt andet filminstruktøren Yılmaz Güney.

Sammen med Yılmaz Güney i 1982 eller 1983

I 1984 døde han i eksil i Stockholm.

Hans lig blev sendt til Syrien, og han blev begravet i haven til sit hus i Qamişlo. Efter hans død, udkom hans historiebog om Kurdistan i 1985-87.

Se her en udsendelse om digteren:

I 2010 åbnede Cigerxwîn Ungdomscenter for Kultur og Kunst (Cegerxwin Gençlik Kültür ve Sanat Merkezi) i Amed i tyrkisk Kurdistan.

En statue af Cigerxwîn i Amed.

Cigerxwîns grav i Qamişlo

Cigerxwîns værker
Første digtsamling, Dîwana yekem: Prisk û Peti, 1945 Damaskus.
Anden samling af digte, Dîwana diwem: Sewra Azadi, 1954 Damaskus.
Tredje digtsamling, Dîwana siyem: Kime Ez, 1973 Beirut?.
Fjerde digtsamling, Dîwana çarem: Ronak, Roja Nu Forlag, 1980 Stockholm.
Femte samling af digte, Dîwana pêncem: Zend-Avista, Roja Nu Forlag, 1981 Stockholm.
Sjette digtsamling, Dîwana şeşem: Şefeq, Roja Nu Forlag, 1982 Stockholm.
Syvende digtsamling, Dîwana heftem: Hêvî, Roja Nu Forlag, 1983 Stockholm.
Ottende digtsamling, Dîwana heştem: Asti, Kurdistan Forlag, 1985 Stockholm.
Destûra Zimanê Kurdi (Det kurdiske sprogs grammatik), 1961 Bagdad.
Ferheng, Perce yekem (Kurdisk ordbog, første del), 1962 Bagdad.
Ferheng, Perce diwem (Kurdisk ordbog, anden del), 1962 Bagdad.
Tarîxa Kurdistan (History of Kurdistan), 3 bind, 1985, 1987 Stockholm.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer