Med ”12 Years a slave” står den britiske instruktør Steve McQueen bag årets uden tvivl bedste og mest betydningsfulde film. Vi bombarderes følelsesmæssigt fra start til slut med al den brutalitet, mennesker kan påføre andre mennesker.
Slaveriet i al dens gru og brutalitet. Det er kort og godt ”12 Years a slave”. Hvis man før filmen ikke har haft en mening om slaveriet af sorte i USA, kan man ikke efter at have set filmen undgå at væmmes ved den umenneskelige behandling af slaverne, som filmen på ucensureret vis illustrerer.
Solomon Northup er en sort familiefar fra New York i 1841. Han bliver bortført og solgt som slave i Louisiana. Her må han Northup gennemleve 12 års rædsler under skiftende ejere.
Især sætter to scener sig fast i hukommelsen og er særdeles skræmmende: I en scene bliver en af slaverne, en ung, ydmyg kvinde, pisket halvt ihjel af slaveejeren. Vi følger minutiøst følger den tortur, den forsvarsløse kvinde udsættes for. I en anden scene overlever Solomon med nød og næppe en hængning med reb om halsen. Han kan lige præcis nå mudderet med tåspidser. Det mest uhyggelige er alle de mennesker, rundt omkring ham, der går rundt og gør som intet, mens han dingler fra grenen. For dem er det ganske normalt og hverdag, hvorfor de ikke griber ind for at redde Solomon. Det gør til gengæld en af filmens ”milde” slaveejere, der redder Solomon.
Med ”12 Years a slave” står den britiske instruktør Steve McQueen bag årets uden tvivl bedste og mest betydningsfulde film. Vi bombarderes følelsesmæssigt fra start til slut med al den brutalitet, mennesker kan påføre andre mennesker.
”12 Years a slave” er nomineret til hele 9 Oscar-statuetter. Dem har den til fulde fortjent.
5 ud af 5 stjerner
