Den dansk-boende Shamal Salim var partisan i Irakisk Kurdistan i 80’erne og blev hårdt såret af kemiske våben.
Af Deniz Berxwedan Serinci
Shamal Adel Salim tilsluttede sig som ung de kurdiske partisaner, Peshmerga’er. De bekæmpede den tidligere diktator Saddam Husseins Baath-regime. Shamal kom i fængsel på grund af sine politiske aktiviteter. Efter løsladelsen fra fængslet i 1987, besluttede han sig for at kæmpe oppe i bjergene. Indtil da var han i to år dagligt blevet tortureret.
Han beretter blandt andet om metoder som falaka, slag under fodsålerne, indespærring i små celler samt psykisk og fysisk mishandling.
Halabja angrebet
Krigen mellem de to nabolande Irak og Iran rasede. Med hjælp fra iranerne lykkedes det de kurdiske partisaner den 15. marts 1988 at fordrive Saddams irakiske styrker fra byen Halabja, en by med 50.000 indbyggere, tæt på grænsen til Iran.
Byens befolkning fejrede sejren over irakerne, unge dansede den traditionelle kurdiske kædedans Halparke og ældre græd af glæde. De håbede at bevidne afslutningen af den otte år lange krig. Men mindst 5.000 Halabja-borgere nåede aldrig at se denne. Glæden varede nemlig kort for Halabjas indbyggere.
Dagen efter, den 16. marts 1988, angreb snesevis af irakiske flyvemaskiner Halabja med en giftig regn af bomber. De indeholdt sennepsgas og nervegasser som Sarin, der brændte ofrenes huder, efterlod store byldelignende vabler på ofrene og satte hjerne-, hjerte- og lungefunktioner ud af kraft.
Mænd, kvinder og børn faldt om i deres biler hen over rattet. Andre var faldet om på vej ud af døren og lå hen over dørtærsklen. Heriblandt den kurdiske fader Omar Ghawer med sit spædbarn i favnen.
Ghawer’s skæbne gik senere hele verden rundt i form af et billede og dokumenterede Saddam Husseins menneskerettighedskrænkelser for en chokeret verdensopinion.
Shamal husker stadig, hvad han lavede den skæbnesvangre forårsdag.
”Jeg befandt mig under giftgasangrebet på Khoshnaweti-bjerget, cirka 10 km fra Halabja. Her blev vi også angrebet med de kemiske våben. Jeg mistede mange af mine venner, mens jeg selv blev hårdt såret.”
Om giftgasangrebet fortæller han:
”Jeg fik giftgassen på øjnene og hostede slemt. Jeg var tæt på at blive kvalt og følte, at kroppen svulmede.”
Shamal og hans venner havde dog deres egen læge med, som behandlede de flere sårede under disse massakrer og folkemord, som kaldes ”Anfal”. Navnet stammer fra et kapitel i Koranen, der handler om forfølgelse af ”de vantro”.
Shamal tøver ikke med at sammenligne Anfal med det tyske folkedrab på jøderne under Anden Verdenskrig, ”Anfal er os kurderes Holocaust!”.
Kemiske Ali: Dræb ethvert menneske
Iraks kurdiske mindretal havde ofte været på kollisionskurs med styret i Bagdad. Stridspunktet var spørgsmålet om selvstyre til den nordlige del af landet, hvilket førte til kurdiske oprør og krige, i 1961 og igen 1974.
Da Irak gik i krig med rivalen Iran i sommeren 1980, støttede de kurdiske partier KDP (Kurdistans Demokratiske Parti) og PUK (Kurdistans Patriotiske Union) deres fjendes fjende, nemlig det iranske præstestyre. Det kurdisk-iranske samarbejde forstærkede Saddams frygt for kurdisk løsrivelse.
Den irakiske leders fætter Ali Hassan Majid, senere kendt som ”Kemiske Ali”, dekreterede:
”Indenfor deres jurisdiktion må de væbnede styrker dræbe ethvert tilstedeværende menneske eller dyr i disse områder.”
Kurdiske områder blev herefter ødelagt, giftgasset, Peshmerga’ers børn blev tilfangetaget for at afpresse forældrene og kvinder udsat for seksuelle overgreb. Fanger blev anbragt i Mujamma’at, irakiske koncentrationslejre, hvor de ofte omkom af sult og udmattelse.
Ved en enkel episode var civile kurdere i Qaradagh-området blevet udsat for kemiske angreb. Omkring 500 af de hårdt sårede kurdere tog til den nærliggende by Suleimania for at blive behandlet. Saddam internerede dem alle på en lejr og henrettede dem i april 1988.
Under Anfal ”forsvandt” 182.000 kurdere. Fire ud af fem landsbyer blev ødelagt og to-tredje dele af Irakisk Kurdistan blev affolket for kurdere.
Flygtede til Danmark
Det lykkedes Shamal at flygte til Danmark i 1992, hvor han fik asyl. Idag er Shamal en gift mand, far til 2 børn og har et job som forfatter. Men hvordan påvirker hans barske oplevelser i Kurdistan ham i dag?
”Det har taget hårdt på mig. Jeg blev behandlet to år på Rehabilitering- og Forskningscentret for Torturofre, RTC for psykiske ar.”
Tiderne har skiftet. Næsten to årtier er passeret siden Saddam Hussein udryddede ca. 200.000 kurdere. Siden har det kurdiske område fået selvstyre og er blomstret økonomisk. ”Det andet Irak”, som Kurdistan også kaldes, har bemærket sig ved at være en fredelig undtagelse i et kaos- og terrorramt Irak, der ellers ikke har haft meget at bryste sig af, når det kom til sikkerhedssituationen.
Saddam Hussein blev henrettet den 30. december 2006 for forbrydelser mod menneskeheden. 25. januar 2010 blev hans fætter Hassan Majid hængt, blandt andet for folkemord og for at have beordret giftgasangrebet på Halabja.
Behandlingen på RTC har forbedret Shamal. Men han døjer stadigvæk med eftervirkninger af sine oplevelser i Irak.
”Man skal leve med alle grusomhederne hele livet, Anfal er stadig Anfal, stadig massegrave og vold, stadig giftgasangreb, om der går 20 eller 50 år”, slutter han af.
