Kurdernes historie i Aarhus

Kurderne i Aarhus har haft deres egne skoler, musikbands, teater og radiostation.

Kurderne i Aarhus kommer fra alle fire dele af Kurdistan.

I slutningen af 1960’erne ankom de første gæstearbejdere til Aarhus fra Tyrkiet, heriblandt kurdere fra Çorum i det nordlige Tyrkiet. De var typisk alevier. Derudover kom der kurdere fra Dêrsim-regionen, der omfatter de nuværende provinser Tunceli og Elâzığ, der ligeledes var alevier. Kurderne fra Çorum taler kurmancî, mens dem fra Dêrsim taler zazakî. Men det skal tages med en gran salt. På grund af Tyrkiets historiske forbud mod at tale kurdisk, kan mange af dem ofte ikke tale kurmancî og zazakî, men taler tyrkisk derhjemme. Sunnimuslimske kurdere fra Mêrdîn kom også til den jyske hovedstad.

Den største kurdiske gruppe i Danmark er Konya-kurderne, som tæller alt fra 25.000 til 40.000 personer. Interessant nok har Konya-kurderne som gruppe ikke bosat sig i Aarhus.

Derudover flygtede kurdere fra forfølgelse i iransk og irakisk Kurdistan i 1980’erne og 1990’erne. De kom fra Silêmanî, Helebce, Zaxo, Şingal, Serpêlî Zehaw, Serdeşt, Urmiye, osv. Langt de fleste her talte soranî, mens nogle taler badînî. Et mindretal af dem er ezidier.

I 2009 og igen efter 2015 begyndte mange syriske kurdere at strømme til Aarhus, især fra Efrîn, men der er også nogle fra Kobanî, Qamişlo og Dêrik.

Endvidere er der hundredvis af kurdere fra Kuwait. Kuwait-kurderne stammer fra Sine (Sanandaj) i iransk Kurdistan, hvorfra de tog til Silêmanî i irakisk Kurdistan og derfra til Kuwait. Endvidere er der kurdiske familier fra Libanon.

Kurdisk skole i Aarhus

Den første kurdiske modersmålsundervisning åbnede i Aarhus i 1990 på Læssøesgades Skole. Læreren var Ibrahim Aziz.

”Ideen med at åbne en kurdisk skole kom under en Newroz-fest, hvor min far spurgte folk om de ville støtte ham,” husker hans datter Sara Ibrahim.

Valget faldt på Ibrahim Aziz, fordi han var uddannet lærer fra Silêmanî i irakisk Kurdistan, før han drog op i bjergene som peshmerga-kriger for at kæmpe mod Saddam Husseins undertrykkende regime. Ibrahim Aziz, hans hustru og fire børn flygtede i 1985 og kom til Danmark i 1988.

De kurdiske forældre bakkede op om ideen om en kurdisk skole.

”Dengang rejste folk jo ikke til Kurdistan og folk var langt fra deres familier og hjemlandet. Alle havde et ønske om, at deres børn ikke skulle vokse op og glemme deres modersmål,” fortæller Sara Ibrahim.

Eleverne var fra Silêmanî, Hewlêr, Zaxo, Duhok og fra fem til 20-års alderen. Han nåede ifølge datteren at have ca. 80-100 elever.

Ibrahim Aziz underviste to-tre hold og opdelte eleverne efter alder.

”Vi lærte mange ting, både alfabetet, matematik, kurdiske nationalsange og historie. Særligt glemmer jeg aldrig, da vi skulle øve os på et teaterstykke om smeden Kawa til vores Newroz-fest.”

Ifølge Sara Ibrahim var det vigtigt for faren at huske modersmålet.

”Det var vigtigt, så når man en dag rejste ned på ferie til vores familier, så kunne vi kommunikere med dem.”

Datteren gik i farens fodspor og underviste i kurdisk i Rødovre i 2012.

Kurdiske bands

I 1986 dannede Hanifi Kaya fra Dêrsim musikgruppen Hawar. Med i bandet var en etnisk dansker, Jacob Hogrebe. Bandet lejede en varevogn og kørte landet rundt for at optræde – på gymnasier, kulturhuse, højskoler og flygtningecentre.

Hogrebe blev meget kendt blandt Aarhus’ kurdere, efter at han i marts 1984 tog til Tyrkiet og blev fængslet – eftersigende fordi han var i besiddelse af kurdiske kassettebånd.

Den dengang 29-årige socialpædagog Hogrebe arbejdede til daglig med mange tyrkiske og kurdiske indvandrerbørn i Aarhus.

”Jeg optog et kassettebånd med ældre damer, der sang på kurdisk, tæt på Bursa i det vestlige Tyrkiet,” fortalte han mig.

Kurderne der var tilflyttere fra tyrkisk Kurdistan. Dengang var det kurdiske sprog streng forbudt i Tyrkiet.

Det var egentlig meningen, at musikeren skulle til Elazig i det kurdiske øst og besøge vennen Hanifi Kayas familie, men det nåede han ikke, fordi han røg i spjældet. Først efter 38 dage, den 24. april 1984, var danskeren en fri mand igen og på vej til Aarhus.

”Jacob blev meget populær blandt kurderne. Både fordi han kunne spille de kurdiske sange, og fordi han havde siddet i tyrkisk fængsel,” siger Hanifi i bogen ”Den Splittergale Spillemand”, udgivet i 2021 af Thorkil Green Nielsen.

I 1992 udgav han sammen med Hanifi Kaya kassettebåndet ”Hunermend, Du Spillemand – bjergenes løve”, hvor Hogrebe stod for harmonika. Det var resultatet af et samarbejde i et mobilt studie i Randers mellem flere danske og kurdiske musikere fra Aarhus, København, Berlin og Stockholm.

I 2009 dannedes et nyt band af aarhusianske kurdere, der gav genlød i Kurdistan, nemlig Li Dinê. Bandet blandede traditionel kurdisk musik med vestlig R’n’B og Rock og bestod af sangskriveren og rapper Samuel Bewar Sindi, komponisten og sangeren Rewan Riko og hans far Gare Sazkar, der råder over et repertoire på utallige, klassiske kurdiske sange.

Sidst, men ikke mindst, har der også været kurdisk radio i “Smilets by”. I 2020 startede Shahla Mohammadi en kurdisk radio-udsendelse på Indvandrerradio.dk.