Læs Seyid Riza’s appel om hjælp fra det internationale samfund.

I 1936 blev den kurdiske provins Dêrsim sat under militær administration for at ”civilisere” det. Dette skulle løse Dêrsim-problemet engang for altid, ifølge Tyrkiets leder Atatürk. Det tyrkiske forsøg på overtagelse af Dêrsim stødte på lokal modstand under ledelse af den åndelige leder Seyid Riza (1862-1937). Han afviste den fortsatte politik, som han senere forklarede i et brev til den britiske udenrigsminister 30. juli 1937 under titlen Kurdistan, Dêrsim:

”Deres excellence, minister.

I årevis har den tyrkiske regering forsøgt at assimilere det kurdiske folk ved at forbyde det kurdiske sprog i aviser og udgivelser, og undertrykke de, der taler kurdisk. De sender folk fra Kurdistans hellige jord på tvungen og systematisk vis til Anatoliens ufrugtbare jord. Den tyrkiske regering har på det seneste prøvet at gå ind i Dêrsim. Som reaktion på denne situation har kurderne grebet til våbnene som for at forsvare sig selv, som i 1930 i Ararat bjerget

[Agirî], Zîlan…  I 3 måneder har en skånselsløst krig raseret i mit land.

Trods krigens… bombardementer og brugen af kvælende gas har jeg og mine venner sørget for, at den tyrkiske hær ikke kan vinde. De tyrkiske fly bomber vores landsbyer, brænder dem, dræber forsvarsløse kvinder og børn og tager på den måde hævn i hele Kurdistan…

Fængslerne fyldes med kurdere, intellektuelle bliver skudt, hængt eller deporteret til isolerede egne af Tyrkiet. 3 millioner kurdere kræver at leve i fred i deres eget land med frihed for deres folk, sprog, fremtid, kultur og civilisation; Gennem jeg beder de til Deres Excellence og deres regering om hjælp til det kurdiske folk….

Med dybeste respekt,

Generalen af Dêrsim, Seyid Riza”

Trods appellen fik kurderne i Dêrsim ikke hjælp fra det internationale samfund. Titusinder af kvinder, børn og mænd blev dræbt i den tyrkiske stats massakre på provinsen.

I december undskyldte Tyrkiets premierminister Erdogan så landets massakre på kurderne i Dêrsim i 1937-38. Men ikke alle er tilfredse med Erdogans undskyldning. En af dem er Canan Kalkan, som bor i Aarhus, men kommer fra Dêrsim, hvor hendes familie blev hårdt ramt af massakren dengang. Hun finder undskyldningen utilstrækkelig. ”Hvis Erdogan vil komme med en brugbar undskyldning, bør han offentliggøre, hvor Seyid Riza ligger begravet, give Dêrsim-navnet tilbage, osv. Hvis undskyldningen udelukkende skal til for at modarbejde CHP, så er den ikke meget værd.”

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer