Şêxbizinî-kurderne – hvem er de?

Der findes flere grupper af Şêxbizinî-kurdere på Sjælland og i Jylland – men hvem er de? Hvor stammer de fra og hvad taler de?

Af Gökhan Şeren

Şêxbizîn, Şeyhbizin eller Şeyh Bezenli som de også benævnes i osmanniske dokumenter, er en større sunni-kurdisk stamme, som lever spredt i Tyrkiet og i Nordirak. Stammen taler en særlig kurdisk dialekt, hvorfor den menes at være en del af den kurdiske lekî-gren. Lekî-talerne lever primært i områderne mellem Iran og Irak, og det siges at Şeyhbizin-stammens oprindelige hjemsted er omkring ”Bazan”-området nær Suleymaniyah. I dag lever stammen som sagt spredt i Anatolien, dog med størst koncentration i Haymana-distriktet i Ankara.

I osmanniske kilder nævnes stammen i forbindelse med følgende områder:

• Haymana Kazası (Ankara Sancağı)
• Ankara
• Rakka
  [provins i Syrien]
• Diyarbekir
• Erzurum
• Şam [Syrien]
• Palu [distrikt i Elazığ]
• Kütahya
• Kengiri [Çankırı] Sancakları
• Mardin Kazası (Diyarbekir Eyaleti)
• İskilib Kazası (Corum Sancağı)
• Çerkes Kazası (Kengiri Sancağı)
• İznikmid ve Geyve Kazaları (Kocaeli Sancağı)
• Kastamoni
• Bozok [Yozgat]
• Çıldır [distrikt i Ardahan]
• Karaman

Stammen beskrives også flere gange som værende en seyyid-slægt, dvs. nedstammende fra Profeten Muhammed. Eksempelvis benyttes følgende omtale:

Şeyhbizinli ”Cemaati, İmam Muhammed el-Bakır ve Zeyn-el Abidin ve Şeyh Selahaddin sülalesinden olub, Ankara Sancağında iskân etdirilmiştir”. (Şêxbizîn samfundet kommer fra Imam Muhammed al-Baqr og Zain-al Abidin ve Sheikh Salahaddins slæg og bor i Ankara-provinsen).

Kom til Midtanatolien før Reşwan

Det er ikke lykkedes os at finde ud af hvornår, hvorfra og hvorfor stammen er blevet forflyttet, men ifølge mundtlige overleveringer fra de ældre generationer, siges det, at stammen kæmpede for Yavuz Sultan Selim (d. 1520) i Çaldıran-krigen (1514) mod den safavidiske konge, Shah Ismail (d. 1524), og at stammen blev belønnet for sin loyalitet, ved at blive flyttet til gunstige landområder rundt omkring i Anatolien. Efter den osmanniske sejr over safaviderne i 1514, lykkedes det den pro-osmanniske kurdiske propagandist, İdris-i Bitlisî, i 1516 at samle 25-30 kurdiske stammeledere (umerây-ı ekrâd) for at tilkendegive en bred kurdisk støtte og lydighed over for den osmanniske sultan. Det menes at Şeyhbizin-stammen også var en del af disse stammer.

I den kendte kurdiske historiebog, Şerefname fra 1597, nævnes stammens navn under afsnittet om ”Cezire” (Cizre), hvor stammen beskrives som værende befindende omkring ”Derdê Kalesi” i Tinzê-området (Serefname, 1971, s. 138).

Vi har i hvert fald kunnet finde osmanniske dokumenter fra år 1800 og frem til 1914, hvor stammen benævnes hhv. ”Şeyh Bezenli” eller ”Şeyh Bizinli”. Og i de dokumenter fremgår det, at Şêxbizinî-stammen senest i år 1800 har befundet sig i Esbkeşan- (Cihanbeyli) og Haymana-områderne. Dette viser dog, at Şêxbizinî-stammen er ankommet til Ankara-Konya-området før de kurmancî-talende Reşwan-stammen, som ankom i midten af 1800-tallet.

Dialekt & religion

Şêxbizinî -stammen taler en særlig kurdisk dialekt, der menes at være en del af den kurdiske lekî-gren. Men når man sammenligner dialekten med soranî, er der en påfaldende lighed:

Kilde: Mehmûd Lewendî & Nuh Ateş: Iç Anadolu Kürtleri, Komkar Yayıları, 1992

Sætninger

Kilde: Mehmûd Lewendî

Şêxbizinî –kurderne er sunni-muslimer af retsskolen shafi’i, mens flertallet af de øvrige kurdere i Midtanatolien, eksempelvis i Konya generelt er hanifi.

Blandt kendte Şêxbizinî-kurdere i Danmark kan tælles sangeren Burhan G og socialdemokraten Lars Aslan Rasmussen fra Borgerrepræsentation i København, der begge kommer fra Haymana, Ankara.