“Staten skal vide, at hvis de pårørende stadig ikke får nogen retfærdighed, så vil de unge selvfølgelig vælge at tage til bjergene,” siger Veli Encü, de seks unges slægtning og talsmand for Roboskî Foreningen.
Af Deniz Serinci
Seks unge kurdere, der mistede deres brødre under det tyrkiske militærs berygtede massakre i Roboskî i 2011 har nu tilsluttet sig guerillaerne fra Kurdistans Arbejderparti (PKK). Blandt dem er Nezir Alma, som mistede sin bror Nadir Alma under massakren.
Veli Encu, formand for Roboskî Martyrernes Forening og er beslægtet med de seks kurdere, siger, at de unges beslutning om at slutte sig til PKK er en protest mod den tyrkiske stat politik.
“De følte sig dårlig behandlet og ignoreret af den tyrkiske stat, og derfor har de i frustration taget op i bjergene,” siger Encu, som mistede sin 16-årige bror og 11 andre slægtninge.
Zeki Tosun er også beslægtet med de seks unge. Tosuns 24-årige søn Ali Tosun blev dræbt under massakren i 2011. Han siger også, at frustration blandt de lokale er stor.
“Efter massakren blev vores mentale tilstand, ja hele vores liv, ødelagt. Hvis Halabja er den største massakre i kurdisk historie, så Roboski nummer 2 for os,” siger Tosun.
34 mennesker, hovedsageligt teenagere, blev dræbt, da tyrkiske F-16 jagerfly bombede landsbyen i Sirnak-provinsen langs den tyrkisk-irakiske grænse. Ofrene, de fleste fra en enkelt kurdisk familie, smuglede billig benzin og cigaretter fra Irak/Sydkurdistan. Drengene blev tilsyneladende forvekslet med PKK-oprørere og regeringen siger, at angrebet var en utilsigtet fejl. Ingen er blevet straffet i sagen. Regeringen har tilbudt familierne kompensation – som de har afvist – men har aldrig undskyldt for hændelsen.
Ifølge Encu bliver flere unge medlem af PKK, hvis staten ikke ændrer dets politik vedrørende massakren.
“Staten skal vide, at hvis de pårørende stadig ikke får nogen retfærdighed, så vil de unge selvfølgelig vælge at tage til bjergene.”
Selsøe: Manglende opklaring skyldes manglende vilje
I mellemtiden er Encu en del af Roboski Museum initiativet, der planlægger at bygge et museum og mindesmærke nær gravene til ofrene.
“Med museet og mindestedet, håber vi at sikre, at massakren aldrig vil blive glemt,” siger Encu.
Opførelsen af museet starter snart, og er finansieret gennem donationer og velgørenhedsarrangementer, herunder en koncert i Diyarbekir, den største by i den kurdiske sydøstlige Tyrkiet, i sidste måned.
Massakren bliver ikke glemt, men formentlig heller ikke løst foreløbigt. For der er ingen politisk vilje, mener Martin Selsøe Sørensen, journalist fra Politiken og Tyrkiet-korrespondent.
»Tyrkiske myndighedspersoner bliver kun meget sjældent stillet til ansvar, selv for forbrydelser de åbenlyst har begået, og denne sag, Roboskî er ikke anderledes,” siger han og tilføjer:
”Det er derudover helt typisk i Tyrkiet, at man hverken tager ansvar for de fejl man begår eller siger undskyld for den skade man forvolder. Det gør manden på gaden heller ikke.”
For et år siden startede PKK og Tyrkiets regering en fredsproces for at afslutte den blodige krig, der har dræbt mere end 40.000 mennesker i en 30-årig konflikt.
Men så længe Roboskî-sagen ikke bliver løst, vil der ikke være ”nogen glæde” i den kurdiske landsby, der blev kendt efter det tyrkiske bombardement i 2011, forsikrer Encu.
“Jeg frygter, at flere af vore unge mennesker tager til bjergene, så længe de ansvarlige for Roboskî får lov at gå ustraffet. For os bliver der ingen fred uden Roboskî.”
