Hvad mente og skrev Tøger Seidenfaden om kurderne i sine chefredaktør år fra 1993-2011? Jiyan.dk har samlet citaterne her.

Af Deniz Berxwedan Serinci

Politikens nyligt afdøde chefredaktør Tøger Seidenfaden havde et meget negativt syn på PKK og dens fængslede leder Abdullah Öcalan, som han kaldte for ”en terrorist af værste skuffe”. Samtidig kritiserede han Tyrkiets kurderpolitik for at være diskriminerende og undertrykkende.

Også KDP og PUK fik nogle hårde ord med på vejen, da de bekæmpede hinanden indbyrdes. Tillige kritiserede TS at Saddam Hussein blev hængt før en retssag om hans ansvar for folkemordet på kurderne.

Løsningen på det kurdiske problem var ifølge TS selvstyre og føderation indenfor Tyrkiets og Iraks grænser. Han skrev mellem 1993 og 2011, hvor han var chefredaktør, ikke om kurderne i Iran eller Syrien.

Konflikten kunne – i hvert fald i Tyrkiet – ikke løses militært, mente TS. Hvergang den tyrkiske hær havde dræbt PKK-guerillaer, ville der strømme nye til:

”For hver død PKK -mand venter en, to, tre nye under PKKs faner.” (23.03.1995)

Kritik af Tyrkiets Kurderpolitik
TS kritiserede med mellemrum Tyrkiets kurderpolitik, der var et levn fra statsstiftelsen i 1923, hvor det blev forbudt at tale kurdisk og udtrykke sin kurdiske kultur.

Da kampene brød ud efter PKK’s oprør i 1984 og i 90’erne, skriver TS, at ”tusinder af kurdiske landsbyer er blevet ødelagt, hundredtusinder er blevet tvangsforflyttet, hundredvis af mennesker er blevet ofre for mordpatruljer, fordi de har talt kurdernes sag.” (09.12.1994). Den leder skrev han som reaktion på dommen mod Leyla Zana, den kurdiske kvindelige parlamentariker, som blev idømt 15 års fængsel for separatistisk virksomhed.

”PKK er en rabiat og antidemokratisk voldsbevægelse”
TS karakteriserede PKK som den ”rabiate voldsbevægelse PKK” (23.03.1995) og næsten altid en ”terrororganisation”, inden bevægelsen kom på EU’s terrorliste i 2002.

Der var ”al mulig grund til at tage afstand fra. PKK har absolut ikke demokrati og menneskerettigheder på programmet og forsvarer ikke flertallet af kurdernes interesser,” lod TS vide i en leder 13.06.1997.

Sammenlignede Öcalan med Karadzic og Milosevic
TS gik videre og mente, at PKKs leder Abdullah ”Öcalan er en terrorist af værste skuffe, der har mange menneskers liv på samvittigheden. Også kurdere, der tillod sig at have en anden mening end han.” (”På gale veje”, 23.11.1998).

En sammenligning, der faldt mange kurdere for brystet, var da TS sammenlignede Öcalan med serbiske Radovan Karadzic, der deltog i folkemordet på Bosniens muslimer i 90’erne.

”Öcalan bør forblive livsvarigt i fængsel. Han har begået så mange forbrydelser mod sine kurdiske og tyrkiske landsmænd, at han kan nævnes i samme åndedrag som Radovan Karadzic og Slobodan Milosevic.” (”En forbryder”, 30.06.1999).

Samtidig var TS en stor modstander af dødsdommen mod Öcalan, hvem han mente, skulle have livsvarigt fængsel og fair retssag.

”Selv en på mange måder skidt karl som Öcalan har krav på en retfærdig behandling.” (15.05.2005).

”Giv kurderne autonomi”
TS opfordrede Tyrkiet til at gøre op med dets kurderpolitik

”Gammeltyrkiske nationalister kan stadig blive rødkogte i ansigtet ved kritik af.. den veldokumenterede historiske diskrimination af tyrkiske kurdere.” (15.09.2005).

Derfor efterlyste kulturel autonomi for kurderne – ”De har krav på politisk frihed, på kulturel autonomi og på økonomisk udvikling.” (23.03.1995)

Tøger: Irak bør blive føderativt
TS mente altid, at Irak skulle forblive ét land, og støttede dermed ikke ideen om kurdisk uafhængighed i Nordirak.

Men der måtte ”udvises forståelse over for kurdernes situation, og at de tildeles udstrakt selvstyre” (”Kurdisk Knude”, 13.04.2003).

Ifølge TS ville Tyrkiet ”gøre alt for at modvirke dannelsen af en kurdisk stat. Løsningen ligger i en føderativ stat, hvor de irakiske befolkningsgrupper får høj grad af selvbestemmelse under en fælles paraply” (”Efter Saddam” 05.08.2002).

I lederen ”Dødsdommen” (06.11.2006) kritiserede TS, at Iraks tidligere diktator Saddam Hussein blev hængt ”alene for en massehenrettelse af 148 irakiske shiaer i 1982”. I stedet burde han ikke henrettes før ”et retsopgør om folkemord på kurdere er gennemført.”

Kritik af KDP-PUK kampe
TS kritiserede senere, at den irakisk-kurdiske leder Mesûd Barzanî bad ærkefjenden Saddam om hjælp i kampen mod sin rival Celal Talabanî.

”Det er ikke en alliance, der klæder KDP, som angiveligt står for ‘Kurdistans Demokratiske Parti’. Men så må det dog tilføjes, at det heller ikke var særligt patriotisk, når PUK – som angiveligt tegner ‘Kurdistans Patriotiske Union’ – havde allieret sig med det undertrykkende præstestyre i Iran.

Meget smukkere er ikke alliancen mellem Syrien og den kurdiske løsrivelses- og terrorbevægelse PKK.” (08.09.1996)

Roj-TV: Ikke en sag om ytringsfrihed
Ifølge TS handler sagen om den terrortiltalte tv-station Roj-TV ikke om ytringsfrihed, men om ”et fejlanbragt hensyn til ytringsfriheden”, hvorfor han opfordrer til at få undersøgt ”stationens bånd til terrororganisationen PKK alvorligt.” (Politiken, 02.09.2010)

Han skriver, at ytringsfriheden er en fundamental værdi i det danske samfund. Men ”ytringsfriheden omfatter ikke terrororganisationers ret til at drive propagandavirksomhed i egen interesse.” (ibid.)

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer