Vidste du, at Reşwan-stammen, som de fleste Konya-kurdere tilhører, før i tiden formentlig var alevi? Ifølge flere historiske kilder er stammen først senere blevet sunnificeret.
Af Gökhan Seren
Den største del af Konya-kurderne består af Reşwan-stammeforbundet. De er oprindeligt fra Hısn-ı Mansur (Adıyaman-området; især Kahta- og Besni-distrikterne). Årsagerne til deres forflytning:
– Stammen blev for stor, og landsbyerne for små (pladsmangel)
– Der var tale om en omvandrende, nomade-stamme, som bevægede sig over en lang geografisk strækning (fra yaylak (sommerbeboelser) til kışlak (vinterbeboelser)), og som i den sammenhæng påførte store skader på de områder de vandrede (ved at deres dyr spiste af andres marker osv.)
– For at undgå at stammen kunne stikke af fra beskatning, ønskede man at de slog sig ned et fast sted
– Nogle af stammemedlemmernes røveriske adfærd (eşkıyalık) blev også brugt som en undskyldning til at flytte hele stammen
Det var på samme tid også en effektiv måde, hvorpå osmannerne kunne få kontrol over en meget stor kurdisk stamme.
Der er rigtig mange kilder fra det osmanniske arkiv, som vedrører Reşwan-stammen, og der ses det også, at det egentligt var ønsket at Reşwan-stammen forflyttedes til Sivas, men at Reşwan-stammens ledende personer selv ønskede at komme til Ankara-Konya-området, hvorfor de derfor blev flyttet dertil.
Typisk alevi-navne hos Reşwan-stammen
Reşwan-stammen er et stort stammeforbund, som består af en masse sub-stammer (cemaat). Nogle af dem er alevi, andre er hanefi. F.eks. er Çakallı, Hıdısor, Rumiyanlı, Atmalı, Bektaşlı mv. alevittiske Reşwan-stammer, og det at der ikke findes shafi’ittiske Reşwan-medlemmer i dag, kan meget vel indikere at hele stammen i sin tid har været alevi. Mange af de ældre alevittiske Reşwan-folk påstår også, at hele Reşwan-stammen oprindeligt har været alevittisk. Og Reşwan-kulturen indikerer også en generel ikke-ortodokshed i forhold til andre sunni-kurdere. Der er også mange navne, som er meget typiske blandt især alevitter, som går meget igen hos Reşwan-stammen, som f.eks. Xizir. De kurdere der i sin tid konverterede til sunni-islam, blev tilhængere af shafi-skolen, og det at Reşwan-stammeforbundet i dag er hanefi, betyder formentligt at stammeforbundet først på et senere tidspunkt er blevet sunni i forhold til de resterende sunni-kurdere.
I 1578 opstod der i Adıyaman et mindre alevittisk oprør, omkring en mand som påstod at være Shah Ismail, og i den forbindelse vides det også, at mange Reşwan-folk var med til at støtte dette oprør, som dog hurtigt blev nedkæmpet.
Men uanset hvad, så har der alt andet lige, uden tvivl været en formindskning af antallet af alevi-Reşwan’er i historiens løb. For sunnificering er noget der har fundet sted under hele Osmannerrigets historie, og det sker stadigvæk i dag, bevidst eller ubevidst. Og der er også mange ting der tyder på, at især større alevittiske beboelser og større alevittiske klaner og stammer er blevet sunnificeret på et meget tidligt stadie. Som eksempel er der Suluova-byen i Amasya, som er en ilçe (subprovins) med ca. 37.000 indbyggere. Byen hed indtil 1902 “Alevi”, men navnet blev derefter ændret til “Suluca” og senere til “Suluova”, og det siges at det var en af de landsbyer som Hacı Bektaş i sin tid havde opholdt sig i. Det er et rigtig godt eksempel på, hvorfor der i dag slet ikke findes større alevittiske byer – for det har slet ikke muligt at være så stor og på samme tid alevittisk!
Men det var en forklaring på hvorfor og hvordan Reşwan-stammen er kommet til Konya, men der er også andre stammer i Konya. Der er f.eks. Şeyhbizin-stammen, som menes at være kommet fra Suleymaniyah i Nordirak, og som i osmanniske kilder angives som værende en “seyyid”-stamme, formentligt ikke-sunnittisk sin tid.
