Det regerende Retfærdigheds- og Udviklingspartis (AKP) konservative politik og økonomiske succes tiltrækker mange kurdiske vælgere, selvom samme vælgere finder AKP’s kurdiske reformer utilstrækkeligt.
Leyla Cetin arbejder i en tøjbutik i Diyarbakir, hovedbyen i det kurdiske sydøstlige Tyrkiet. Hun beskriver sig selv som en troende muslim, der går med slør, ligesom resten af hendes tre søstre. Efter sommeren vil hun studere filosofi på universitetet. Hendes storesøster opgav at studere på universitetet.
“Dengang var det forbudt at komme ind på universitetet med slør, så min søster kunne ikke studere,” husker Leyla Cetin.
Flertallet af kurdere i Tyrkiet er muslimer, hvoraf mange er konservative. Da Tyrkiet blev grundlagt af Mustafa Kemal Atatürk i 1923 blev det islamiske religiøse system fjernet og erstattet af et sekulært system. Kvinder fik forbud mod at bære slør i det offentlige.
AKP argumenterede for, at forbuddet var diskriminerende. I 2008 vedtog partiet en ændring, der tillader kvinder at bære tørklæde på tyrkiske universiteter.
“Takket være AKP og præsident Erdogan, kan jeg nu både studere og gå iført slør,” siger Leyla Cetin.
Ifølge Huseyin Seyhanlioglu, lektor ved Diyarbakirs Dicle Universitet, appellerer AKPs konservative værdier til mange kurdiske vælgere.
“Både den kurdiske og tyrkiske kvinde går med slør,” siger han.
”Både kurdere og AKP har fået statens knytnæve”
Mange kurdere identificerer sig med AKP, fordi de har lidt under den samme statsforfølgelse.
“Både AKP og kurderne har fået statens knytnæve i ansigtet,” som Seyhanlioglu siger.
I 1998 blev Erdogan fængslet i ti måneder for “tilskyndelse til religiøst had” efter at have oplæst et islamisk digt i den kurdiske by Siirt.
En anden grund til mange kurdernes støtte til AKP er, at regeringspartiet har formået at reducere det engang magtfulde tyrkiske militærs rolle i politik.
“Militærets reducerede rolle er en fordel for kurderne, fordi de har lidt meget under militærstyre,” siger Seyhanlioglu.
I 1990’erne blev over 3.000 landsbyer tømt af militæret og dets indbyggere med magt evakueret for at forhindre de lokale i at støtte Kurdistans Arbejderparti (PKK), som i tre årtier bekrigede staten.
Den tyrkiske økonomi er også blevet bedre under Erdogan: Tyrkiet er i øjeblikket verdens 17. største økonomi. Ifølge Seyhanlioglu belønner mange kurdere AKP for at satse på veje, skoler og forskellige sociale ydelser.
For de konservative kurdere er de pro-kurdiske partier, der fokuserer på etniske rettigheder, ikke attraktive.
PKK har en oprindelig stalinistiske ideologi “som ikke er vellidt af konservative kurdere,” ifølge Seyhanlioglu.
“Kurderne støttede PKK på det tidspunkt i 1984, da det begyndte dets væbnede oprør, fordi kurderne da blev meget undertrykt af staten.”
Skosælger: For AKP betyder frihed kun religionsfrihed
Ikke alle i Diyarbakir er enig med Seyhanlioglu eller Cetin. Ofte roses AKP for at have reformeret på det kurdiske område. Mahmut Turan, en skosælger, tror ikke på Erdogans løfter om at give kurderne flere rettigheder. Ifølge ham har AKP en skjult dagsorden.
“AKP altid taler om frihed. Men for AKP handler individuel frihed om religionsfrihed og intet andet,” siger Turan.
Professor Abbas Vali fra Bogazici Universitet i Istanbul mener, at “et betydeligt antal, ikke et flertal af kurdere, stemmer på AKP”. De der stemmer på partiet gør det af ”religiøse grunde, ikke fordi de er enige med AKPs politik.”
Vali henviser desuden til, at AKPs reformer ikke har givet konkrete resultater. Tyrkiet – der havde forbudt det kurdiske sprog i årtier – i legaliserede i 2013 kurdiske valgfag på offentlige skoler og kurdiske undervisning på private institutioner. Men modersmålsundervisning i kurdisk på offentlige skoler er stadig forbudt.
“Kurdere, der ikke har råd til at sende deres børn i private skoler, kan ikke lære deres sprog,” siger Vali.
Desuden har AKP nægtet at sænke spærregrænsen på 10%, hvilket forhindrer HDP/DBP i at få en proportional repræsentation på nationalt plan, selvom det typisk får mange stemmer i det sydøstlige Tyrkiets kommuner.
