Forestil jer at nynazister fik lov til at lave en udstilling om Holocaust. Eller at Saddams Husseins tilhængere for lov til at lave en udstilling om det ’’såkaldte’’ folkemord mod kurderne under Anfal og Halabja. Hvilket ramaskrig ville det ikke skabe?

Af Hajg Zanazanian

Det kongelige biblioteks moralske fundament er bygget af tyggegummi!

Efter en udstilling på Biblioteket omkring det armenske folkemord og det skandinaviske svar herpå, som blev arrangeret i samarbejde med den armenske ambassade i Danmark, er der kommet et så massivt pres fra den tyrkiske ambassade i Danmark på det Kongelige Bibliotek, at man er blevet enig om at lave en modudstilling ved navn ’’Det såkaldte folkemord’’. Tænk at det kongelige biblioteks standhaftighed og rygrad er så slatten at man bukker under for tyrkisk pres.

Dette er en skandale at man bruger skatteborgernes penge på at fremstille historisk manipulation og forfalskning. Det er nemlig ikke to sider af denne sag. Hvilket det bliver fremstillet som. Det ’’såkaldte’’ folkemord er yderst veldokumenteret af alverdens historikkere og et folkemord har fundet sted.

Forestil jer at nynazister fik lov til at lave en udstilling om holocaust benægtelse. Eller at Saddams Hussains tilhængere for lov til at lave en udstilling om det ’’såkaldte’’ folkemord mod kurderne i Anfal, Halabja. Hvilket ramaskrig ville det ikke skabe.

Dette er også blevet fremstillet, som en konflikt mellem Armenien og Tyrkiet, men dette er ikke tilfældet. Det er en konflikt der vedrører alle og især alle armenierne udenfor Armenien og armeniernes venner. 25 lande har politisk officielt anerkendt folkemordet og det sidste i rækken er vores naboland Sverige.

Det kongelige bibliotek blåstempler at der findes en tyrkisk version og er med til at over 1,5 millioner armeniere vender sig i graven af forargelse.

En lille minimal ting, som man kan tage positiv med herfra er at der er sat fokus på armeniernes sag, men hvad betyder dette i forhold til den sorg som armenierne og andre bærer på??? Svar: har ingen betydning, før en anerkendelse finder sted.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer