“Jeg voksede op i en traditionel kurdisk husstand med analfabetiske forældre, hvor vores modersmål var fragmenteret,” siger Ilyas Kirkan. “Jeg maler, fordi at male er for mig et sprog i sig selv.”
Jeg maler, fordi at male er for mig et sprog i sig selv – en måde at tale på, når ordene ikke rækker. Selvom jeg taler flere sprog, har ingen af dem nogensinde føltes helt som mit eget. Jeg voksede op i en traditionel kurdisk husstand med analfabetiske forældre, hvor vores modersmål var fragmenteret – og stadig er det: en brudt blanding af et forbudt sprog, fyldt med manglende stykker, fejludtalelser og ord formet af omstændighederne. Jeg befinder mig ofte i rum fyldt med kurdere, hvor vi alligevel ikke deler et fælles sprog.
I Ishøj, hvor jeg voksede op, blev jeg undervist i dansk, og i folkeskolen havde vi også engelsk og tysk. På gymnasiet blev fransk tilføjet. Fordi jeg var født i Tyrkiet, blev jeg desuden tilbudt tyrkisk modersmålsundervisning, selvom tyrkisk egentlig ikke var mit modersmål. Hvert sprog tilføjede et nyt lag til min identitet, men ingen af dem skabte en reel bro mellem mig og min familie. I dag er jeg rigtig glad og taknemlig for at jeg taler alle disse sprog …
Jeg følte mig ofte svævende mellem sprog – mellem verdener, kulturer og religioner – uden et fælles sprog til at udtrykke mine følelser, idéer eller selv de enkleste tanker over for dem, der stod mig nærmest. Denne kløft skabte en stille frustration og en længsel efter at blive forstået. Derfor blev kunsten nødvendig for mig – et behov for at kunne udtrykke mig uden ord.
At skabe blev mit sande sprog – mit modersmål – hvad enten det var gennem maleri, tegning eller fotografi, hvor ord ikke var nødvendige. Det gav mig mulighed for at forankre mig selv og bearbejde følelser på en anden måde. Gennem kunsten kunne jeg kommunikere ud over ordene – tale direkte fra hjertet med ufiltrerede, rå følelser på tværs af kulturer og sprog.
Gennem det at skabe begyndte jeg at forstå mig selv, min historie og rummet mellem alle de sprog, jeg havde lært, men aldrig helt følt mig hjemme i.
Kunsten gav mig friheden til at være hel – til at finde indre ro, balance, selvforståelse, mening og forbindelse.
Den autodidakte dansk-kurdiske kunstner Ilyas Kirkan blev født i det centrale Anatolien i 1972 og voksede op i Ishøj. Efter mere end 18 års ophold i London, hvor hans kunst karriere begyndte, flyttede han til Lissabon – en by som byder på kunst, musik og kultur.
Kirkan har haft utallige udstillinger af sine abstrakte, lag-på-lag-baserede værker i en lang række byer, herunder København, Helsingør, Köln, London, Brighton, Godalming, Antwerpen, Paris, Montreal, Beirut, Tokyo, Caprino Veronese, Fort Myers, Fort Lauderdale, Marco Island, Palm Springs, Provincetown, Lisbon i Ohio samt Lissabon i Portugal. Hafar Al-Batin bliver den 20. by på listen, mens Saint Petersburg i Florida bliver den 21.
Kirkan har to gange deltaget i JAALA Kunstbiennalen på Tokyo Metropolitan Art Museum og har desuden været en del af den internationale kunstfestival i Montreal. Han har modtaget et kunstlegat til at realisere “Det Himmelske Vindue” – en konceptuel, offentlig, arkitektonisk, interaktiv udendørsskulptur. Værket er designet til at engagere borgere ved at vække nysgerrighed og interesse for kunst, styrke selvforståelse, fremme kontakt og integration samt bringe mennesker sammen i det fælles offentlige rum.
