Danskerne var naive og for godhjertede, da de gav kurdere opholdstilladelse og ”livslang forsørgelse”, mente Pia Kjærsgaard, afgående leder af DF. Læs hendes mening om den kurdiske sag.
Af Deniz B. Serinci
Foto: Arkivfoto
Hvad mente Dansk Folkepartis afgående leder Pia Kjærsgaard om den kurdiske sag? Jiyan.dk giver et overblik:
Tyrkiet protesterede voldsomt, da PKKs politiske gren ERNK åbnede et kontor i København i april 1995.
Pia Kjærsgaard var skeptisk over åbningen af kontoret, som udgjorde en sikkerhedsrisiko, ifølge politikeren.
“Jeg er bekymret for sikkerheden herhjemme – både for danskere og tyrkere” (Berlingske, 26.04.1995).
Senere bad Pia K. justitsminister Frank Jensen (S) lukke ERNK-kontoret.
”Det er horribelt, at vi i Danmark huser terrorbevægelser af denne art” (Berlingske, 18.02.1999).
Pia K: Naivt at give opholdstilladelse til kurderne
Efter tilfangetagelsen af PKK-lederen Abdullah Öcalan 15. februar 1999 blev København ramt af massive protestaktioner, hvor en kvinde satte ild til sig selv og EU-kommissionens kontor på Strøget blev stormet og 14 medarbejdere taget som gidsler samtidig med at de fleste demonstrerede på fredelig vis.
Pia K skrev sit berømte indlæg ”Hvad kommer det os ved?” i Jyllands-Posten, hvori hun klagede over kurderes støj og larm i København.
”Hvorfor skal tyrkeres og kurderes krige importeres til Danmark? Jeg aner ikke, om der er 15.000 eller 30.000 kurdere her til lands, som vi danskere af vore hjerters naive godhed har udstyret med permanent opholdstilladelse og livslang forsørgelse. Jeg kan ikke være ligeglad med, at mennesker, udstyret med megafoner, råber og skriger på et sprog, ingen forstår, og skaber en hadefuld stemning” ( JP, 19.02.99).
Andre politikere havde dog et andet syn på konflikten, heriblandt Pernille Frahm fra SF, som skrev:
”Vi kan ikke blive ved med at give våben og vennetjenester til Tyrkiet, og så blive forargede over, at vi får det kurdiske problem ind i vore egne byer.” (Aktuelt, 23.02.99)
Kritiserede tyrkisk ambassade i København
Selvom Pia K. kritiserede PKK, så forholdt hun sig også kritisk til Tyrkiet.
Da det kom frem, den tyrkiske ambassade truede herboende tyrkere og kurdere med, at de kan “miste alle sociale rettigheder og deres arbejde”, hvis de ikke laver en aftale med ambassaden om ikke-aftjent værnepligt i Tyrkiet, tog Pia K. afstand.
”Det er bevist, at Tyrkiet ikke overholder menneskerettighederne. Det er uacceptabelt, at en ambassade udøver den slags metoder.” (Jyllands-Posten, 14.09.1996).
