BLOG – UGE 3: I byrettens dom over den kurdiske tv-station, Roj TV, henvises til, at Kurdistans Arbejderparti (PKK) står på EU’s terrorliste. Men hvad er det egentlig et argument for?
Kilde: http://folkebevaegelsen.dk/spip.php?article784
Foto: Poul Ib Henriksen
I sidste uge blev de to selskaber bag den kurdiske TV-station, Roj TV, hver idømt 40 dagbøder á 65.000 kroner plus sagsomkostninger på 350.000. Alt i alt en dom på knap 6 millioner kroner, hvilket vel også er en slags penge sidst på måneden.
Dommen skete med henvisning til straffelovens § 114, den såkaldte ”terrorparagraf”. Men dog kun i forhold til § 114 e, som omhandler ”den, som i øvrigt fremmer virksomheden for en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af §§ 114, 114 a, 114 b, 114 c eller 114 d”.
Roj TV er altså ikke dømt for at forberede eller gennemføre terroraktiviteter (§ 114 a), for direkte eller indirekte at understøtte terror økonomisk (§ 114 b), for at hverve personer til at fremme eller begå terror (§ 114 c) eller for at træne, instruere eller på anden måde oplære en person til at begå eller fremme terrorhandlinger (§ 114 d). Til gengæld er Roj TV dømt for ”i øvrigt” at gøre noget galt.
Hvad dette ”i øvrigt” mere præcist er, forsøger dommen at redegøre for. Det handler om, at en række udsendelser indeholder ”ensidige gengivelser af PKK’s holdninger” og dermed ”udgør propaganda for PKK”.
Som et konkret eksempel nævner dommen: ”Der rapporteres om høje tabstal for militær og politi, mens tabstallene for guerillaen til sammenligning er lave. Dette kommer generelt til udtryk gennem de mange indslag om konkrete aktioner, og konkret i et indslag den 4. september 2008 viser tv-stationen en statistik for august 2008. På denne måde bliver PKK fremstillet som den overlegne i konflikten”.
Ovenstående citat fra dommen illustrerer, at der virkelig er tale om at strække ”terrorparagraffen” til det yderste. Tænk, at det i Danmark – hjemsted for den næsten ubegrænsede ytringsfrihed til at udsætte hvem som helst for hån og spot – overhovedet kan indgå i en dom mod en tv-station, at den – med rette eller urette – har fremstillet den ene part i en konflikt som den anden overlegen. Man må undres.
Og det er da der også en del, som gør. Bl.a. mediejura-ekspert på Danmarks Journalisthøjskole, Olaf Jørgensen, som i torsdags udtalte til Politiken.dk: ”Retssagen ved byretten har kørt uden om de særlige regler og principper, som gælder for medier – herunder særligt ytringsfriheden. Det har man åbenbart gjort, fordi det handler om terrorlovgivningen. Det er en meget markant udmelding, som jeg ikke mener, vil holde ved Menneskerettighedsdomstolen”.
Før den kan blive behandlet dér, skal alle nationale retsmuligheder imidlertid være udtømt. Det er nu ved at ske. I fredags besluttede Roj TV at anke sagen til Landsretten.
Her kan man håbe, at Landsretten – modsat byretten – vil afvise at lægge EU’s såkaldte ”terrorliste” til grund. I sin begrundelse for dommen fremfører byretten udtrykkeligt, at PKK har ”stået på EU’s terrorliste i hele gerningsperioden”, ligesom det nævnes, at organisationen står på USA’s terrorliste.
Det sidste kan næppe have den store beviskraft. I hvert fald ikke hvis man husker, at Sydafikas tidligere præsident, Nelson Mandela, først blev slettet fra USA’s terrorliste i juni 2008 – i øvrigt i anledning af hans 90 års fødselsdag!
Men EU’s terrorliste kan da ikke være så slem? Desværre jo. Et eksempel er behandlingen af den iranske modstandsorganisation, PMOI, som i 2002 blev placeret på EU’s terrorliste. I årevis foregik en kampagne for at få den fjernet, men uden held. Selv udenrigsminister Per Stig Møller (K), som selv havde støttet organisationen, før han kom i regering, hævdede at ligge inde med uigendrivelige beviser for dens terrorskyld.
Ændringen kom først, da terrorstemplingen kom op i en engelsk domstol, som den 30. november 2007 afsagde dom om, at placeringen af PMOI på den engelske terrorliste ikke bare var ulovlig, men direkte ”pervers”. Udspurgt af journalister om det ikke var ret udsædvanlig, at en engelske domstol kaldte en regeringsbeslutning for ”pervers”, svarede den agtværdige dommer, at det var det så sandelig, men i denne sag havde domstolen haft adgang til alle dokumenter i sagen og på den baggrund anså han betegnelsen for fuldt ud dækkende.
Bedre for den engelske regering blev det ikke, da den højeste appeldomstol, kom med den endelige dom den 7. maj 2007. Heri blev det slået fast, at der ikke var skygge af bevis for terrorstemplingen og at den engelske regering selv måtte have vidst, at det forholdt sig sådan. Den engelske regering havde altså handlet i ond tro. På den baggrund måtte selv EU krybe til korset og fjerne organisationen fra sin terrorliste.
Eksemplet viser, hvor lemfældig EU’s terrorliste er. Og det viser, at en organisation altså kan havne dér, hvis blot nogle lande er tilstrækkelig ivrige efter, at det sker. Den lære burde Landsretten skrive sig bag øret. Mange argumenter kan sikkert findes og bruges til at afklare, om PKK er en terrororganisation. Men EU’s terrorliste er ikke et af dem.
De opfattelser, der kommer til udtryk i indlægget afspejler afsenderens egne holdninger og er ikke nødvendigvis udtryk for www.jiyan.dk’s synspunkter.
