“Når det gælder palæstinensernes sag, fylder demonstrationer gaderne, universiteterne debatterer konflikten, og medierne følger udviklingen næsten dagligt. Men kurdernes sag er næsten glemt,” mener Osman Sarı.
I den danske offentlighed udøves der i stigende grad en selektiv solidaritet, hvor visse konflikter gentages, analyseres og emotionelt investeres i, mens andre forbliver marginaliserede, næsten usynlige.
Intet illustrerer dette tydeligere end den markante forskel på, hvordan palæstinensernes sag – og med rette den ukrainske krig – behandles i medierne, sammenlignet med den kurdiske befolknings årtier lange kamp for eksistens, sikkerhed og politisk selvbestemmelse.
Kurderne udgør et af verdens største folk uden en stat. Med et befolkningstal på anslået 50 millioner mennesker er kurderne spredt over Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien – ofte i direkte konflikt med de stater, de lever under.
På trods af dette har kurderne i Danmark aldrig opnået den samme politiske, mediemæssige eller symbolske opmærksomhed som andre grupper fra Mellemøsten.
Der findes ingen konsekvent dækning af kurdiske overgreb, ingen faste paneldebatter i det danske regi, om kurdisk selvstyre, ingen vedvarende krav om international handling, og kun sporadiske omtaler, når situationen bliver akut voldelig.
Sammenlign dette med palæstinensernes sag, som – uanset hvor man politisk placerer sig – uden tvivl nyder massiv opmærksomhed i Danmark.
Demonstrationer fylder gaderne, universiteterne debatterer konflikten, og medierne følger udviklingen næsten dagligt. Det er ikke i sig selv problematisk. Problemet opstår, når denne opmærksomhed bliver eksklusiv og udelukker andre konflikter, der er mindst lige så komplekse og menneskeligt tragiske.
Palæstinenserne er et folk uden en fuldt anerkendt stat, men de er samtidig en del af en arabisk verden bestående af 22 lande, hvoraf 21 er arabiske og kulturelt beslægtede.
Kurderne derimod har ingen nationalstat, intet internationalt anerkendt hjemland og ingen samlet regional blok, der konsekvent taler deres sag. Det tætteste, man kommer på et kurdisk selvstyre, er den autonome region i Nordirak – Sydkurdistan – som konstant er under pres politisk, militært og økonomisk, både internt og fra nabolande.
Det er naturligvis korrekt, at Mellemøsten er præget af adskillige konflikter, og at det ikke er realistisk at forvente lige meget mediedækning af dem alle.
Men prioriteringer afslører værdier.
Når Danmark i årevis har haft et massivt fokus på Ukraine forståeligt, da krigen berører europæisk sikkerhed – og samtidig opretholder et næsten ensidigt fokus på Palæstina, mens kurdernes kamp reduceres til fodnoter, bør det give anledning til selvransagelse. Den kurdiske kamp handler ikke kun om territorium.
Den handler også om systematisk undertrykkelse, sprogligt forbud, politisk kriminalisering, kollektiv afstraffelse og gentagne militære operationer mod civile områder.
Den handler om et folk, der historisk har været brugt som brikker i stormagtspolitik og efterfølgende forladt, når de ikke længere var strategisk nyttige. Det er ikke en konflikt, der mangler substans eller moralsk relevans den mangler opmærksomhed.
Den danske debat lider her af en ideologisk skævhed. Visse konflikter passer bedre ind i eksisterende politiske narrativer, identitetspolitiske rammer og symbolske markeringer. Andre gør ikke.
Kurderne passer dårligt ind i simple offer–undertrykker-modeller. De er hverken entydigt religiøse, entydigt nationale eller entydigt ideologiske. De udfordrer de kategorier, som den moderne debat ofte organiseres omkring og, derfor ignoreres de.
Hvis dansk offentlighed og danske medier reelt ønsker at praktisere universelle menneskerettigheder og konsekvent solidaritet, må blikket udvides.
Det er ikke et argument imod at støtte palæstinenserne eller Ukraine.
Det er et argument imod, at kurdernes kamp fortsat behandles som sekundær, perifer og politisk ubekvem.
Solidaritet, der kun aktiveres selektivt, er ikke solidaritet det er politisk bekvemmelighed.
Og så længe kurdernes kamp fortsat marginaliseres i Danmark, afslører det ikke et underskud af information, men et underskud af vilje.
De fremførte synspunkter står for afsenderens egne regning. Blogs og debatindlæg sendes til redaktion@jiyan.dk
