“En succesfuld fredsproces afhænger af Tyrkiets reelle vilje til at finde en varig løsning – noget, der med den nuværende regerings politik synes tvivlsomt.”
Ebrahim Ebrahim
Hvis det, der siges at være Abdullah Öcalans tale, er sandt, rejser det mange spørgsmål om de reelle årsager bag den.
Når man går fra fire årtiers væbnet kamp til at opfordre til en fredelig løsning og opløsning af sig eget parti kan det næppe blot være en taktisk manøvre eller et politisk spil.
Det ville snarere være en grundlæggende strategisk omvæltning i hans politiske tankegang og tilgang.
Men de kurdere og andre, der følger den kurdiske sag, sidder tilbage med centrale spørgsmål:
Er Öcalan oprigtigt overbevist om det, han nu fremlægger, eller er han blevet presset til det?
Hvis vi betragter begge muligheder, er det mest sandsynlige scenarie, at Öcalan har udtalt sig under pres frem for ud fra personlig overbevisning.
Den anden mulighed er, at han efter mere end 20 år i fængsel faktisk er nået til den erkendelse, at den væbnede kamp ikke har ført til de resultater, han ønskede, og at en politisk vej er den eneste tilbageværende mulighed.
Det væbnede opgør er blevet en tung byrde for både kurdere og tyrkere, og at begrænse krigen er afgørende for at opbygge tillid, mindske den kurdiske civilbefolknings lidelser og søge en politisk løsning.
Personligt hælder jeg mest til, at Öcalan over tid har gennemgået en reel politisk forandring som følge af årene i isolation og refleksion.
Men selv hvis dette scenarie er delvist sandt, forbliver det relativt svagt, især i lyset af den tyrkiske stats manglende vilje til fred og dens tvetydige tilgang til spørgsmålet.
Indtil nu har vi hverken set en officiel tyrkisk reaktion eller en klar respons fra Öcalans eget parti.
Det kan være et tegn på, at denne udvikling blot er en “politisk manøvre” uden reel substans.
Tyrkiet har tidligere forsøgt at bruge Öcalan til at påvirke den kurdiske sag, men disse forsøg har aldrig ført til varige resultater.
En varig fred afhænger af begge parters seriøsitet. Tyrkiet har hidtil ikke givet nogen troværdige signaler om en reel politisk løsning, og erfaringerne fra forhandlingerne i 2013-2015 endte i et totalt sammenbrud.
Derfor er det reelle spørgsmål: Har Tyrkiet en oprigtig intention om fred, eller er dette blot et midlertidigt politisk træk?
I sidste ende er timingen næppe en tilfældighed. Den afspejler sandsynligvis strategiske skift eller politiske beregninger, som kan blive tydeligere i den nærmeste fremtid.
Uanset hvad afhænger en succesfuld fredsproces af Tyrkiets reelle vilje til at finde en varig løsning – noget, der med den nuværende regerings politik synes tvivlsomt.
De fremførte synspunkter står for afsenderens egne regning. Blogs og debatindlæg sendes til redaktion@jiyan.dk
