Allan Ahmad fra Borgerrepræsentationen (EL) og komnunalvalgskandidat har lige været til Newroz i Diyarbekir. Læs hans Newroz-tale her.

Glædeligt Newroz. Jeg kommer med en hilsen fra Enhedslisten. Og særligt fra vores folketingsmedlem Nikolaj Villumsen.

Jeg vil sige tusind tak til Dansk Kurdisk Kulturcenter for det gode samarbejde. Og tak fordi jeg måtte komme og bringe denne hilsen. Jeg hedder Allan Ahmad og er kulturordfører for Enhedslisten i København.

Newroz betyder meget for mig.

Da jeg var helt lille, kan jeg huske, at ved Newroz var det tid til at købe nyt kurdisk tøj. Det var en hel særlig glæde, som kom igen og igen, hvert år.

På Newroz dagen plejede hele familien at tage til Dukan søen, som så mange tusinder af glade kurdere fra Slemani.

I 1991 var det et særlig år. Jeg var seks år gammel, og der var gang i Syd-Kurdistan. Sulaymania var befriet d. 7 marts fra Saddam. Hans hær havde travlt med golfkrigen syd på. Hawler var befriet 11. marts. Og  d. 16 marts var det 3 årsdagen for Halabja.

Folk var virkelig bange for, at Saddam ville svare med kemiske våben mod oprøret. Da vi nærmede os 20. marts var Kirkuk stadig under Saddams kontrol. Peshmargaene havde kæmpet virkelig hårdt, men uden held.

Den 21. marts tænkt vi: At vi skal da fejre Newroz, som vi plejer. Vi skal tage til Dukan. Især når onkel Jawhar lige var vendt hjem fra Bjergene. Han havde ikke set familien i 6 år. Så om ikke andet, måtte vi gør det for hans skyld!

Da vi kom til Dukan, var der ingen mennesker! Det var underligt, for hele Slemani plejede jo at være der!

Nå… men hvis det skulle være på den måde, så skulle vi da give den fuld gas! Min tantes mand, som kommer fra Dukan, var god til at fiske. Især med utraditionelle metoder. Han hev et par håndgranater frem og smed dem i vandet, én ad gangen.

Vi hev mange dejlige, store fisk op af vandet. Og vi grillede fisk i lange banner! Det var trods alt en dejlig newroz.

Ja, det blev faktisk en perfekt newroz. For vi hørte i radioen, at nu var Kirkuk også befriet.

De efterfølgende år var det dejligt at fejre Newroz i frihed. Men så kom borgerkrigen mellem de forskellige kurdiske partier. Vi flygtede til Danmark. Og siden, er det sket meget. 

Jeg har også forandret mig politisk. Jeg synes fx, at man ikke skal fiske med håndgranater!

I år var Newroz også meget særlig for mig.

Jeg var til en historisk begivenhed sammen med over halvanden millioner kurdere i Diyarbakir.

Her var beskeden klar: At krig og kapitalisme har fået sin chance og det duer ikke. Nu er det tid til fred og socialisme. Nu skal vi lade demokratiet komme til.

Jeg talte med Diyarbakirs overborgmester Osman Baydemir. Han sagde til mig: At vi er først begyndt nu. Og det bliver ikke nemt. Demokrati og fred kan skabes, hvis alle vil det. Også den tyrkiske stat. Som det første kunne staten frafalde anklager og hårde domme mod de kurdiske folkevalgte, heriblandt Osman Baydemir.

Han står til at få 350 år i fængsel. Det er blandt andet fordi, han har sendt postkort til kommunens ansatte med ønsket om et godt nytår. Han har nemlig sendt nytårs-ønskerne på tyrkisk, engelsk, – og på kurdisk.

I København har jeg taget initiativ til, at Diyarbakir og København kan blive venskabs-byer. Det har jeg gjort sammen med Osman Baydemir.

Hvis det lykkes, vil vi i København kunne følge med og gøre en indsats for retfærdighed i vores venskabsby. Som fx når der er en retssag mod den demokratisk valgte borgmester.

Disse udemokratiske metoder fra den tyrkiske stat, har vi i Danmark mulighed for at ‘sig fra’ over for. Vores statsminister Helle Thorning havde en god mulighed for det, da Tyrkiets premierminister Erdogan var i København d. 20 marts. Men Helle Thorning gjorde det ikke. Hun valgte i stedet for dobbelt-moralens vej.

Det er åbenbart sådan her i Danmark, at kampen for ytringsfrihed er noget, vi kun snakker om eller bruger til at dæmonisere minoriteter med.

Helle Thorning havde en god mulighed for at sætte handling bag ordene. Men hun valgte at bakke op om Erdogans angreb på Roj TV. Det er skammeligt.

Vi i Enhedslisten vil derimod blive ved med at presse på. Vi vil kæmpe for fred, frihed og solidaritet. Det vil vi gøre både i kommunen, i Europarådet og i Folketinget.

Men det er ikke nok…

Den gang kvinderne fik stemmeret i Danmark i 1915, var det ikke fordi mændene i Folketinget var flinke. Nej, det var fordi kvinderne kæmpede for deres ret og fik det.

Da den tyrkiske stat gav tilladelse til at afholde Nowroz i år i Diyarbakir, var det ikke fordi den tyrkiske stat er flink. Nej, det er fordi kurderne har kæmpet for deres ret til at holde det kurdiske nytår.

Og kampen fortsætter for et frit og demokratisk Kurdistan.

BIJÎ KURDISTANÊKÎ DEMOKRAT Û AZAD! NEWROZTAN PÎROZ!

Kommentér via Facebook

kommentarer