“Vi skal skabe opmærksomhed omkring Anfal, fordi vi den dag idag stadig finder massegrave rundt omkring i ørkenerne,” siger multimediedesigner fra Aarhus.

Saddam Husseins folkemord på op til 200.000 kurdere, kendt som Anfal, er igen kommet i fokus efter begravelsen af 730 lig fra 80’ernes massakrer.

Og netop derfor synes multimediedesigneren Choman, som bor i Århus med rødder i Nordirak/Sydkurdistan, at det er vigtigt, at vi ikke glemmer Anfal.

”Hvis vi ikke passer på, ender vi med at folk glemmer dette folkemord på kurderne, ligesom nogle unge har glemt Holocaust og tror det blot var mediemanipulation,” siger Choman.

Hun har startet et projekt, der går ud på at skabe opmærksomhed omkring Anfal, fordi der er mange, som ikke kender til Anfal. Til det formål har hun startet websted og Facebook-side, hvor man dele viden med andre interesserede.

Siden er ikke helt færdig, fordi der er meget materiale, som skal samles ind og oversættes.

”Så det sker løbende. Og alle må gerne bidrage,” understreger Choman.

Anfal var en folkemordskampagne rettet mod det kurdiske mindretal i Irak. I april erklærede Saddam Husseins fætter Ali Hassan Majid:

”Indenfor deres jurisdiktion må de væbnede styrker dræbe ethvert tilstedeværende menneske eller dyr i disse områder.” (Art 5, Dekret 3. juli 1987)

16. marts 1988 angreb snesevis af irakiske flyvemaskiner byen Halabja, tæt på grænsen til Iran, med en giftig regn af bomber.

De indeholdt sennepsgas og nervegasser som Sarin, der brændte ofrenes hud, efterlod store byldelignende vabler på ofrene og satte hjerne-, hjerte- og lungefunktioner ud af kraft og lammede ofrene, som derfor nærmest så forstenede ud. Mænd, kvinder og børn faldt om i deres biler. Andre var faldet om på vej ud af døren og lå hen over dørtærskler. En del borgere i Halabja prøvede forgæves at tætne indgangene til deres skjulesteder med fugtige håndklæder i håb om at holde gasserne ude.

Under Anfal forsvandt 180.000 kurdere, formentlig dræbt.

Kommentér via Facebook

kommentarer