14. august 2007 blev næsten 500 ezidier dræbt, da lastbiler fyldt med bomber detonerede i Shingal. Kun ved angrebet på World Trade Center 11. september døde flere mennesker ved et terrorangreb. 20-årige Mizgîn overlevede, men mistede fire familiemedlemmer. Syv år senere vendte jihadister fra IS tilbage og tog Mizgîn som sexslave.
Af Deniz Serinci
Den 14. august 2007 arbejdede den dengang 20-årige Mizgîn i skrædderbutikken sammen med sin lillebror, den 16-årige Dilovan.
Mizgîn var i gang med at sy en kjole med sin symaskine. En maskine, der larmer.
Men pludselig lød der et kæmpe brag og en øresønderrivende larm, der overdøvede symaskinen. Folk blev slynget op mod landsbyens mure. Metalstykker fløj gennem luften og vinduer blev blæst ud.
Alle steder rystede, også Mizgîns skrædderbutik. De anede ikke, hvad der skete. De var tæt på gerningsstedet, cirka 500 meter derfra. Mizgîn fik opspilede øjne, panderynken og en åben mund. Hun var lammet af frygt.
Mizgîn og familiens hus var lavet af jord og blev beskadiget. Det faldt ikke ned i hovedet på dem, men det fik mange skader.
To piger, som var kunder, var i butikken og de løb ud for at se, hvad der skete. I startede undrede alle sig: Var det en bombe eller hvad?
Det var det.
Selvmordsbombere havde koordineret et angreb med fire køretøjer: En lastbil med brændstof og tre biler kørte ind i Til Ezeir – og også en anden ezidi-landsby, Siba Sheikh Khidir – med to tons sprængstoffer og eksploderede.
Bygninger smuldrede og hele familier blev fanget under murbrokkerne. Folk løb over til Mizgîns butik med lig eller stærkt sårede, halvnøgne folk, der stadig var i live. Deres tøj var brændt af, af eksplosionen, og de var indsmurt i blod.
Amerikanske soldater var i nærheden og ankom kort tid efter. Soldaterne og redningsfolk gravede med bare hænder eller bulldozere under de ødelagte bygninger for at finde overlevende. Redningsfolkene tog dem, der var sårede og bragte dem til byen i Shingal. Nogen døde på vejen, andre blev kastet rundt på grund af det kaos, der var. Alle spurgte efter deres nærmeste.
Hos Mizgîn hamrede hjertet, kinderne blev røde og kroppen stivnede. Hun var dybt chokeret og håbede inderligt, at der ikke var sket hendes familie eller bekendte noget.
Det var der desværre.
Fire af hendes fætre; tre sønner af hendes farbror og en søn af hendes faster havde mistet livet. Mizgîn var meget tætte på dem og havde et rigtig godt forhold til dem. Under barndommen gik hun ofte ud og legede sammen med fætrene. De voksede op sammen og lavede meget sjov med hinanden. Tre af de fire fætre havde ikke nået 20-årsalderen. Den ene havde tre børn. Han var cirka 30 år.
Efter et stykke tid, kunne Mizgîn og resten af indbyggerne i de to landsbyer Tel Ezeir og Siba Sheikh Khidir nogenlunde gøre regnestykket op: 411 mennesker var døde, ifølge Iraks regering, mens irakisk Røde Halvmåne satte dødstallet til over 500. Derudover blev over 700 såret. 312 af ofrene var fra Tel Ezeir. 150 af dem var børn under 12 år. 3000 huse blev enten jævnet med jorden eller ødelagt. Mange børn blev forældreløse. Det var de mest dødbringende angreb i Irak efter den USA-ledede invasion i 2003, der væltede Saddam Hussein. Det var var desuden det andet mest dødbringende terrorangreb i hele verden efter 11. september-angrebene i New York i 2001.
Mizgîn og familiens hus var så slemt beskadiget, at de måtte nedrive huset og bygge det forfra. Det gjorde de så og det lykkedes dem at få et ordentligt hus igen.
Men trygheden kunne ikke genopbygges.
Ingen gruppe gik i øvrigt ud og påtog sig ansvaret for angrebene mod ezidierne dengang i august 2007, om end mistanken rettede sig mod terrorbevægelsen Al Qaedas afdeling i Irak, Den Islamiske Stat i Irak (ISI) – som senere blev til nutidens IS. ISI var opstået på resterne af den organisation, som jordaneren Abu Musab al-Zarqawi havde efterladt.
Et amerikansk luftangreb dræbte et højtstående al-Qaeda-medlem, som ifølge supermagten var hjernen bag angrebet mod ezidierne, nemlig Abu Mohammad al-Afri. Ifølge amerikanerne var han ISI’s ”emir”, altså ansvarlige, i det område, hvor bombningerne fandt sted.
Hvis Mizgîn troede, at mareridtet var ovre, tog hun fejl. Syv år senere, den 3. august 2014, vendte jihadister fra IS tilbage og tog Mizgîn som sexslave.
“Bare jeg døde ved det første angreb, den 14. august 2007,” siger Mizgîn idag. “Så jeg undgik at blive taget til fange af IS syv år senere.”
#Mizgîn og Dilovan er pseudonymer. Deres rigtige identitet er Jiyan.dk bekendt.
