Mem û Zîn er en klassiker indenfor kurdisk litteratur og skrevet i 1692 af Ehmedê Xanî (1650-1707).
Mem û Zîn omhandler den fattige mand Mem fra Alan-klanen og prinsesse Zîn fra Botan, der forelsker sig i hinanden ved Newroz. 
Imidlertid modsætter den onde Bekir fra Bekiran-klanen sig denne kærlighed. Efter en konspiration fra Bekir – eller Onde Beko, som han kaldes – dør Mem til sidst. Da Zîn hører den sørgelige nyhed, dør hun også af sorg og hun bliver begravet ved siden af Mem. Nyheden om Mem & Zîn’s død spreder sig hurtigt blandt folk i Cizîra Botan. Da Bekirs rolle i tragedien bliver afsløret, bliver han lynchet af folket, der dolker ham ihjel.
Ligesom med så meget andet kan historien om Mem û Zîn også tolkes politisk. Xanî opfordrede kurderne til selvstændighed, længe inden fænomenet nationalisme opstod:
”Jeg overlader det til Guds visdom, kurderne i denne verdens stat – hvorfor er de berøvet alle deres rettigheder? Hvorfor er de alle fordømte? Se, fra araberne til georgierne er alt kurdisk, mens tyrkerne og perserne belejrer dem på én gang fra alle fire sider. Og begge gør de det kurdiske folk til målet for skæbnens pil.”
Han beskriver i Mem & Zin, hvordan livet ville være i et selvstændigt Kurdistan. Zîn repræsenterer for mange landet Kurdistan, mens Mem står for folket, kurderne. Landet og folket kan ikke forenes, ligesom Mem og Zîn.
I 1980 brændte den daværende tyrkiske militærjunta alle eksemplarer af Mem & Zîn. Mehmed Emîn Bozarslans udgave af Mem & Zîn blev udgivet som bog i Tyrkiet i 1996, forbudt en måned senere og udgiveren, Îhsan Tirkmen dømt til 13 måneders fængsel. Han flygtede senere i eksil i Køln, hvorfra han bl.a. distribuerer bøger om – kurdisk musik.
I 2002 producerede KurdistanTV en tv-serie om Mem & Zîn, der blev en succes i Kurdistan.
