“Det tyrkiske samfund er fortsat præget af fordomme og modvilje mod at tillade kurderne at bruge deres sprog,” mener Mehmet Necef, lektor på SDU.

Den kurdiske teaterskuespiller Baran Demir melder om diskrimination, når han bliver afvist af offentlige teatersale i Tyrkiet.

Mehmet Necef, lektor ved Syddansk Universitet i Danmark, forklarer overfor Rudaw, at der i de seneste år har været mange forbedringer i forhold til kurdiske rettigheder.

I 2009 lancerede den tyrkiske regering den kurdiske kanal, TRT-6. I efteråret 2013, lancerede den tyrkiske premierminister Recep Tayyib Erdogan demokratipakken, som blandt andet gav kurderne retten til kurdisk undervisning i private skoler, og til at bruge bogstaverne q, w og x, som ikke findes i det tyrkiske alfabet.

Sidste måned blev det meddelt, at den første kurdisk-sprogee universitet snart åbner i Diyarbekir, hvor hospitaler er begyndt at yde service på kurdisk. For to uger siden blev den første officielle tyrkisk-kurdiske ordbog udgivet af det statsdrevne Tyrkisk Sprognævn (TDK).

“Desuden er kurdisk teater overhovedet ikke forbudt i Tyrkiet,” understreger Mehmet Necef med henvisning til det faktum, at teatergruppen Destar i 2009 iscenesatte det første kurdiske stykke på Wan Statsteater i det østlige Tyrkiet/Nordkurdistan efter statens godkendelse.

I december 2012 blev William Shakespeares berømte tragedie “Hamlet” iscenesat på kurdisk. Den daværende tyrkiske kulturminister Ertuğrul Günay deltog også i visningen af stykket. Premierminister Recep Tayyib Erdogan og præsident Abdullah Gül var inviteret, men deltog ikke.

“Men det tyrkiske samfund er fortsat præget af fordomme og modvilje mod at tillade kurderne at bruge deres sprog,” fastslår Mehmet Necef.

“Staten består af forskellige grupper. Selvom forbuddet mod kurdisk er ophævet, er det ikke alle, der overholder loven,” tilføjer han.

Løsningen er ifølge lektoren, at kurdisk bliver nævnt i en fremtidig tyrkiske forfatning og derved får juridisk status.

“Det vil beskytte kurderne mod at blive diskrimineret i forhold til deres sprog,” forudser Mehmet Necef.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer