Han var egentlig ikke kurder, men viede hele sit liv til kurdisk kultur og musik. Læs om armenieren Karapêtê Xaço, der som 13-årig mistede sin familie under folkemordet i 1915, men som selv overlevede, skjult af lokale kurdere og efterfølgende opdraget som kurder.
Karapêtê Xaço (1902-2005) var en kurdisk dengbêj-sanger med armenske rødder. Han blev født i det daværende Osmanniske Rige/Nordkurdistan i en armensk familie, der blev udslettet under folkemordet i 1915. Xaço’s bror og søstre overlevede, skjult af lokale kurdere for de osmanniske myndigheder. Xaço blev opdraget som kurder. Han begyndte i en ung alder at vise interesse for musik og sang gamle kurdiske folkesange. Han arbejdede som en soldat hos den franske fremmedlegion i næsten 15 år i Syrien, hvor han flygtede til efter at have deltaget i det kurdiske Sheikh Said-oprør i Diyarbekir i 1925 imod de tyrkiske myndigheder.
Senere flyttede til den armenske Socialistiske Sovjetrepublik og bosatte sig i Jerevan i 1946, hvor han arbejdede for den legendariske Radio Jerevan, og blev folkeeje blandt de kurdiske lyttere. På grund af forbuddet mod kurdisk, måtte kurderne i eksempelvis Tyrkiet lytte til kurdisk musik via radio fra Kaukasus og Mellemøsten og eller smuglede kassettebånd fra Europa.
Kurdisk musik, især kurdisk radio uden for Kurdistans grænser menes, at have haft skelsættende betydning for bevarelsen af det kurdiske sprog. Et faktum, de tyrkiske myndigheder har været bevidst, idet de prøvede at forhindre det ved at installere radiosendere i mange kurdiske provinser for at mindske interessen for kurdisk radio.
Ligeledes har musikken også, som påpeget af kurdologen Amir Hasanpour, været en måde at signalere det kurdiske sprogs – og dermed dette folks – fortsatte eksistens på, stik imod Ankaras benægtelse heraf:
“De, der fortæller kurderne, at deres sprog ikke eksisterer, skaber betingelserne for, at sang og lytning til en sang bliver et signal om liv.”
Karapetê Xaço døde i 2005 i Jerevan. Han efterlod sig klassikere som Ay lo Miro, Edulê, Çûme Cizîre, Xim ximê og Lê Dayikê.
