Interview med sangeren Rêber Armanc fra Koma Armanc, som nu bor i Middelfart.
Herhjemme forbinder vi normalt musik med noget hyggeligt og ufarligt. Men sådan er det ikke altid ude i verden.
”I Syrien skyndte vi at gemme kurdiske kassettebånd væk, når vi nærmede os en checkpoint,” siger Rêber Armanc.
Den kurdiske mand blev født i 1958 i Efrîn i syrisk Kurdistan, hvor kurdisk var forbudt i skolen.
”Jeg sagde engang noget på kurdisk og så kom læren og slog mig over fingrene.”
Man måtte dyrke sin identitet i det skjulte. Om aftenen lyttede den unge Rêber Armanc derfor i smug til Radio Jerevan fra Armenien, som blandt andet sendte på kurdisk. Sangere som Aram Tigran og også Cemîl Horo gjorde stort indtryk på den unge mand.
Far tvang med vold søn til at bede
Derhjemme var faren mullah, som var imod, at sønnen skulle beskæftige sig med musik.
”Min far sagde musik er haram. ’Selv, hvis du fløjter, så kalder du på satan,’ advarede han. ’Så hellere læs Koranen!’”
”Min far tvang mig med vold til at bede på islamisk vis og faste,” siger han.
Hans mor derimod kunne kun ét vers fra Koranen, som hun så gentog hele tiden. Men hun kunne rigtig mange kurdiske sange. Så den kurdiske musik forsvandt ikke fra hjemmet.
Med alderen løsrev Rêber Armanc sig fra farens forbud og begyndte alligevel at synge på kurdisk. Engang imellem spillede han også lidt på strengeinstrumentet saz. Rygtet spredte sig i landsbyen om den unge mand med den gode stemme.
Efter et stykke tid dannede han sammen med et par venner bandet Koma Armanc, hvor han var solist.
”Musik var vigtig for vores kurdiske identitet. Flere regimer forsøgte at udrydde vores sprog. Havde det ikke været for musikken, så det kurdiske sprog måske forsvundet. Musikken holdt den i live!”
Derudover kunne musik appellere bredt.
”Min mor var analfabet. Hun kunne ikke læse en kurdisk bog. Men hun kunne godt lytte til en kurdisk sang. Så alle kan være med på musik.”
Meldte sig ind i ulovlig parti
Den unge mand var soldat i den syriske hær i Homs. Han så diskriminationen af kurderne.
”Vi kurdere fik altid det dårlige arbejde, som rengøring. Aldrig de vigtige poster i militæret.”
Han begyndte i det hele taget at stille flere og flere spørgsmål.
”Hvorfor kunne jeg ikke studere på mit eget sprog? Hvorfor kunne jeg ikke læse om mit folks historie? Hvorfor måtte jeg ikke have en identitet? Hvorfor måtte alle andre gerne?”
Han begyndte derfor at blive mere og mere politisk aktiv og meldte sig ind i en af de illegale partier, nemlig det Venstreorienterede Parti (Partiya Çep) i 1976.
”Mine partivenner blev fængslet og tortureret.”
Efterretningstjeneste på nakken af ham
Det hemmelige politi og efterretningstjenesten Mukhabarat var også på nakken af ham.
”Jeg blev indkaldt til politiafhøringer. De sagde, at jeg lavede ulovlige aktiviteter, tog til foredrag, sang til Newroz.”
Til sidst kastede den kurdiske sanger håndklædet i ringen og forlod Syrien. I 2008 kom han til Danmark og bor i dag i Middelfart.
Her var Rêber Armanc en af stifterne af den lokale kurdiske forening, hvor han en overgang underviste de unge i kurdisk sprog og saz.
Samtidig fortsætter han med at synge til Newroz i Danmark, noget han har gjort uden pause siden 1984.
Hør en sang fra Rêber Armanc, som han selv har skrevet:
