På vej til henrettelsen, angrede hun ikke, men smilede. ”Bare dræb mig! Men i skal vide, at min død vil få tusinder af kurdere op fra deres dybe søvn. Jeg er glad og stolt over at ofre mit liv for Kurdistan!” lød det sidste budskab fra Leyla Qasim, Kurdistans første kvindelige partisan.

I går mindedes kurderne årsdagen for henrettelsen af Leyla Qasim.

Den kurdiske kvinde Leyla Qasim, som var den første kvindelige peshmerga (guerilla) i sit land, blev hængt 12. maj 1974.

Oprindeligt var hun fra Xaneqin, men sluttede sig allerede som kun 18-årig til KDP, Kurdistans Demokratiske Parti og blev senere en peshmerga. Leyla Qasim var ivrig efter at gøre en forskel på det politiske område.

I 1968 kom Baath-partiet til magten i Irak og ti år senere blev Saddam Hussein præsident. De arabiske regimer havde konflikter med Iraks kurdiske minoritet i nord, som ønskede selvstyre. Regeringen i Bagdad bekæmpede kurderne med forbud og bombardementer. Kurdiske borgere blev fordrevet fra deres byer og hjem, der i stedet blev givet til arabere, deres landsbyer blev ødelagt, aktive kurdere blev dræbt eller bortført for aldrig at blive set igen og kurdiske områder blev angrebet med napalm og giftgas.

Leyla Qasim drog op i bjergene for at gøre oprør. En dag blev hun fanget af det irakiske Baath-regime og fængslet. I maj 1974 blev hun henrettet af regimet.  

På vej til henrettelsen, lød de sidste ord:

”Bare dræb mig! Men i skal vide, at min død vil få tusinder af kurdere op fra deres dybe søvn. Jeg er glad og stolt over at ofre mit liv for Kurdistan!”

Det forlyder, at Leyla Qassim aldrig viste tegn på anger, men tværtimod optrådte stolt og smilende på vej til henrettelse, ligesom hun havde afvist dommernes tilbud om at skrive et benådningsbrev til præsidenten. På vej til døden sang hun kurdernes nationalsang Ey Reqîb.

Flere digtere har siden mindet hende, heriblandt Cigerxwîn & Şêrko Bêkes.

Şêrko Bêkes skrev:

En sø giftede sig med en horisont.
I favnen på den tredje årstid,
i en aftagende månes dæmringslys
fik de en pige og søgte nu et navn.
Alle bjergene forsamledes,
alle fuglene, alle træerne.
I enighed gav de pigen navnet Leyla.

Kommentér via Facebook

kommentarer