Af Saman Zaki
Om feylî kurdisk
Feylî (Kelhurî, Goranî, Lekî, Kirmanshanî, îlamî mm.) eller i den akademiske verden Sydkurdisk er en betegnelse for en række nært beslægtede kurdiske dialekter, der bliver talt i Syd- og Østkurdistan i byerne Xaneqîn, Mendelî, Bedreh, Jessan, Baghdad, Basrah, Kirmanshah, Qesri Sherîn, Îlam, Xorremebad, og Hamadan. Shêx Bizin dialekten, som visse kurdere i Konya, Adiyaman og Malatya taler er også en variant af Sydkurdisk.
Feyli minder hovedsageligt om kurmancî og soranî, men har samtidig en del ligheder med zazakî og hawramî. Nogle sprogforskere som Mckenzie, Hesenpour og Jemal Nebez placerer feylî i kurmancî-sorani gruppen, mens den kurdiske historiker Izady kategoriserer dialekten i zazakî-hawramî gruppen.
Det skønnes at 4-6 millioner kurdere taler eller forstår feylî/sydkurdisk, men da mange sydkurdere har assimileret og stadig assimilerer sig ind i persisk og arabisk sprog og kultur er antallet af sydkurdisk talende faldet og vil blive reduceret yderligere i de kommende årtier.
Feylî/sydkurdisk råder i sammenligning med kurmanci og sorani ikke over et stort korpus af skreven litteratur og er ikke blevet brugt som et kommunikationssprog. De få feylî/sydkurdiske tekster, som er blevet produceret, er bl.a. den kurdiske digter, Baba Tahers (1000-1060) digte (nogle af dem er bevaret i Konyas hovedbibliotek ), der har et sufistisk indhold. Herudover har enkelte sydkurdere i det 20. og 21. årh. skrevet poesi på feylî/sydkurdisk, som fx Shami Kirmanshanî. Til gengæld er feylî/sydkurdisk rig på mundligt overleverede digte og folkeeventyr.
Feylî/sydkurdisk bliver primært skrevet med det arabisk-persiske alfabet, men i det sidste årti er et særligt latinsk baseret kurdisk alfabet, kendt som Yekgirtú (betyder forenet, fælles og skabt af den kurdiske computeringeniør Dilan Roshanî i 1998)også blevet anvendt.
I Danmark taler et sted mellem 1000-2000 kurdere Feylî/sydkurdisk. I Feylî Kurdisk Forening, som har hovedsæde i København, blev der i april 2008 oprettet undervisning i feylî/sydkurdisk,, hvor Saman Zaki, dansk-kurdisk historiker underviste sine elever i Yekgirtú alfabetet.
Det kurdiske alfabet (Feyli/sydkurdisk)
I denne og de kommende lektioner har jeg valgt at bruge det nye latinskbaserede kurdiske alfabet Yekgirtú og ikke Celadet Bedirxans alfabet af følgende årsager: Jeg foretrækker Yekgirtú, fordi den repræsenterer samtlige lyde i de kurdiske dialekter, hvorimod Bedirxans alfabet er mere målrettet Kurmancî. I sidstnævnte er de følgende lyde ikke repræsenteret: RR, et ”dobbelt” rullende R som i det soraniske birrîn (at skære), LL, et tykt L som i det engelske Will og i det feyliske og soraniske Dill (hjerte) og Ù, en lang y lyd som i det danske Lys og i det feyliske Bù (blev, var).
Herudover kan ethvert latinskbaseret tastatur bruges til Yekgirtú alfabetet, dvs. at man ikke behøver at benytte et særligt skriveprogram for at bruge Yekgirtú.
Nedenfor: Yekgirtú alfabetet. Sammenlign med Bedirxans alfabet, der er blevet brugt i ”Lær kurdisk (Kurmancî) Lektion 1”
|
Personlige stedord
Ental
Me/min /jeg
Tu/ du
Ew/han/hun, det (Feylî/sydkurdisk har hverken han-eller hun-køn)
Flertal
Íme/vi
Íwe/ jhima/I (sammelign jhima med zazakî og hawramîs shima)
(E)Wane/de
Bøjelse af verbet at Bùn (at være, at blive)
Verbet Bùn indgår i utallige fraser på feylí/sydkurdisk. Nedenstående understregede verbum har samme betydning som det danske er. Eks.: Tu nexwesh it? = Er du syg? Som det ses placeres en given form af Bún sidst i sætningen.
I bøjningen af andre verber føjes forskellige former af Bùn til verbet. Eks: Tu cé xwazit? = Hvad ønsker du, hvad vil du have? Infinitiv af xwaz er xwastin (at have, at ønske). I ental, 2. person, nutid af verbet xwastin føjes altså it til roden xwaz.
Eksempel på verbet Bùn i nutid
Ental
Me/min xas im (bogstaveligt jeg er god med betydningen jeg har det godt)
Tu xas it/í
Ew xas e/se. Se bruges efter ord, der ender på en vokal. Eks.: Piyage liwe se/Manden er skør
Flertal
Íme xas ímin/ím
Íwe xas in
(E)wane xas in
Navneord i ental og flertal ubestemt og bestemt
Eks.: Kur= dreng
Ental ubestemt bestemt
Kurig/en dreng Kurege /drengen
Flertal ubestemt bestemt
Kureyl/drenge Kureylege/kuregan/drengene
Ordstilling på feylí/sydkurdisk
Ordstillingen på feylí/sydkurdisk er i de fleste tilfælde: Subjekt – Objekt -verbum.
Eks: Íme mallig eynímin/vi ser et hus. Íme=subjekt, mallig/et hus= objekt, eynímin/ ser=verbum
Grundlæggende familietermer
Dallig: mor (Da/Daye i tiltaleform) Bawg, pider: far (ba/bawge i tiltaleform)
Jhin/Afret: kone, kvinde Píyag/merd: mand
Dùyet: pige, datter Kur: Dreng, søn
Andre gloser
Ce?: hvad? Kí: hvem
Cùn it/í?: hvordan har du det Cé kéyt: hvad laver du
Rújhxwesh: Goddag
Kirdin: at gøre, at lave. Eks.: me ekem/ Spas: tak. Spasit ekem: jeg takker dig
Jeg gør/laver, Tu ekéyd/du gør/laver
Reyín, rengín, juwan: Smuk Ziwan: sprog
Kurdí: kurdisk Ezanim: jeg ved
Kurd: kurder
Nazanim: Jeg ved ikke Gen: dårlig
Íshem: også (placeres efter det personlige
stedord fx Eks.: Miníshem/Også jeg og Tuníshem/
Også du/dig. Zénkúr: dum
Sellam: hilsen, hej Jigig: lidt
Fire/firye: mange, meget Bi!: kom!
Zaro/minall: børn Bicu!: gå!
Godt, god, ok: Xú
Mall: hjem
Sellamim biresin erra yan: hils dem fra mig
Xweyan: De
Læseøvelse
Berívan: Rújhxwesh Baran, ey kure!
Baran: Rújhxwesh Berívan, cùn it, çé kéyt, dùyete?
Bérívan: Spasit ekem, me fire xas im, tu cùn it?
Baran: Miníshem xas im
Berívan: Dallig u bawgit cùn in?
Baran: Welleh, xweyaníshem xas in
Berívan: Xú, sellamim biresin erra yan.
Skriv disse sætninger på feylí/sydkurdisk
Pigen er smuk: _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Han er dum: _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Huset er stort: _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
I har det godt: _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Pigerne er kurdere: _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Hvordan har de det?: _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
