For lille fremmøde til demonstrationer: “Hvor er alle de unge, der brænder for Kurdistan og den kurdiske sag på Facebook? Hvad med dem, der markedsfører sig selv på Facebook ved at være en ”ægte” kurder?!” spørger Hejar Dashti.

I går eftermiddag tog jeg toget fra Odense til København for at deltage i en støtte demonstration foran folketinget. Demonstrationen var arrangeret af komiteen for at støtte de sultestrejkende kurdere i tyrkiske fængsler, der består af kurdiske politiske partier fra alle dele af Kurdistan, religiøse og kulturelle foreninger samt demokratiaktivister.

På trods af den mangfoldige komite, var antallet af de fremmødte skuffende. Undskyldninger er nok mange, men dem vil jeg ikke købe.

Dem der var mødt op, mange af dem, hvis ikke dem alle, havde bestyrelsesposter, men hvor var baglandet henne? Er det fordi bestyrelsen gerne vil vise sig selv? Er de lettere tilgængelige på billeder, hvis få mennesker møder op?!   

Nåh, nok om det. Lad mig vende tilbage til hovedemnet. Kritik af kurdiske unge. Generation stor skuffelse. Gæt hvor mange af de fremmødte var unge under 30 årsalderen?!

Du gætter sikkert forkert. Lad mig fortælle dig. Mig, Deniz, Begard, Nur, hendes to veninder, Beriwan og hendes to veninder. Færdig. Du bruger dine fingre til at se hvor mange de blev i alt. Lidt ligesom mig, bemærker du også, at 10 finger er mere end nok til opgaven. Mærkeligt og skuffende, ik?!

Hvor var alle de unge, der brænder for Kurdistan og den kurdiske sag på Facebook?

Hvor var alle dem, der i deres Facebook kommentarer fremstår som de mest loyale kurdere? Hvad med dem, der markedsfører sig selv på Facebook ved at være en ”ægte” kurder?!

De har sikkert mange undskyldninger. Nok fordi det er nemmere at skrive Facebook kommentarer og lege Einstein?! Eller fordi de skulle hænge ud med deres venner/veninder? Eller fordi det er koldt, og de bliver syg! Eller nej, de skulle spille kort i lokale Cafe. Eller …….. 

De kæfter sikkert op, hvis man spørger hvorfor de ikke var med til handlingen.

Nåh jah, de er jo generation stor kæft, små handlinger.

Nej nej, du skal ikke tage det personligt min ven. Det er jo ikke dig jeg skriver om. Du er jo god nok. Det er alle de andre. 

 

De fremførte synspunkter står for afsenderens egne regning. Debatindlæg sendes til redaktion@jiyan.dk. Debatindlæg må ikke indholde injurierende eller racistiske kommentarer. Redaktionen vurderer dit indlæg og forbeholder sig ret til at forkorte det. Husk at sende et billede af dig selv sammen med indlægget.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer