“Vi ansøgte om kurdiske lektioner i skolen, men det skete ikke,” siger Leyla Sasmaz. Derfor underviser hun nu børnene i kurdisk derhjemme.

En kurdisk kvinde i Diyarbakir (Amed) i tyrkisk Kurdistan er begyndt at undervise børnene derhjemme. Det sker efter, at det ikke er lykkedes hende at hende børnene kurdisk undervisning i skolen.

”Min ældste søn går i ottende klasse. Vi ansøgte om kurdiske lektioner i skolen, men det skete ikke,” siger Leyla Sasmaz til tv-stationen Rudaw.

Derfor underviser hun nu børnene i kurdisk derhjemme.

Det Tyrkiet, som general Mustafa Kemal Atatürk oprettede i 1923 beroede på idéen om ‘et land, et flag, et sprog, et folk’, tyrkerne. Der skulle ikke være plads til etniske minoriteter. Kurdisk sprog, klædedragter og andre kulturelle udtryk, selv ordene ‘kurder’ og ‘Kurdistan’, blev forbudt.

Forbuddet mod kurdisk blev ophævet ca. 70 år senere i 1991 af Tyrkiets daværende præsident Turgut Özal. Men efter 1991 er der stadig opstået problemer og retslig forfølgelse af folk, når de har brugt det kurdiske sprog og kurdisk er stadig forbudt i undervisning og i politisk sammenhæng.

I efteråret 2013 lancerede Tyrkiets præsident Erdogan en demokratipakke, som blandt andet gav kurderne retten til kurdisk undervisning i private skoler, og til at anvende bogstaverne Q, W og X, som ikke findes i det tyrkiske alfabet. Men kurdisk undervisning på offentlige skoler er stadig forbudt.

Kommentér via Facebook

kommentarer