Trods Erdogans løfter om at give kurderne flere sproglige rettigheder, oplever kurdiske kunstnere stadig forbud og forskelsbehandling.
Foto: Kurdisk skilt ved Diyarbekirs byråd
Det kurdiske sprog har været meget aktuelt på det seneste i Tyrkiet. Indtil 1991 var det helt forbudt at tale kurdisk i Tyrkiet.
Ifølge Christian Sinclair, lektor fra University of Arizona blev det kurdiske sprog betragtet som en trussel mod statens territoriale integritet.
“Derfor blev det tyrkiske sprog brugt som våben mod kurderne for at assimilere dem til statens ideologi om én enkel tyrkisk national identitet. Resultatet af denne årtier lange politik er, at mange kurdere i Tyrkiet ikke længere kan kalde kurdisk for deres modersmål,” siger Sinclair til Rudaw.
Blandt kendte kurdere, der ikke kunne tale kurdisk, var den internationalt anerkendte filminstruktør Yilmaz Guney og protestsangeren Ahmet Kaya.
Baran Demir er teaterskuespiller i gruppen Sî, som optræder på kurdisk. Han siger, at hans gruppe ofte bliver afvist af offentlige kulturelle centre, så snart de siger, at de optræder på kurdisk. Desuden nægter myndighederne stadig at trykke deres materiale skrevet med de kurdiske bogstaver q, w og x, trods den tyrkiske premierminister Erdogans løfter om at ophæve forbuddet mod de tre bogstaver.
“På trods af Erdogans løfter, bliver vi stadig diskrimineret som teaterfolk, fordi vi optræder på kurdisk,” siger Demir til Rudaw.
En af dem, der engang flygtede fra Tyrkiet på grund af forbud mod kurdisk og nu overvejer at vende tilbage, men stadig tøver, er sangeren Ganî Nar.
“Der er en god udvikling, og det at regeringen har åbnet en kurdisk tv-station (TRT-6) er en udvikling i forhold til sproglige rettigheder, men i sidste ende er det bare regeringens propaganda og assimilation mod kurderne på kurdisk,” fortæller Ganî Nar, der bor i eksil i Tyskland.
Tahir Elci, formand for Diyarbakir Bar Association, erkender, at der er fremskridt, og opfatter TRT -6, kurdiske universiteter, og så videre, som vigtige skridt, men understreger, at det ikke er nok til at løse problemet.
“AKP skal tage flere skridt for at løse denne konflikt. Løsningen er uddannelse på modersmålet på offentlige skoler,” mener han.
Men Sinclair mener dog, at Erdogan er forsigtig af hensyn til de tyrkiske nationalister blandt sine vælgere.
“Erdogan skal sikre, at han ikke overskrider vælgernes grænser. Det er sandsynligvis grunden til han trak sig tilbage fra den Kurdiske Åbning i 2009, og at det efterfølgende mislykkedes,” siger Sinclair med henvisning til 2009-initiativet, der lovede kurderne flere rettigheder.
