Interview med den kurdiske toppolitiker Zelal Ceger om Tyrkiet, PKK, Danmark, den kurdiske ENKS-opposition og Assad.
Af Deniz Berxwedan Serinci
Interview med Zelal Ceger, leder af paraplyorganisationen Tev-Dem, der styrer Nordøstsyriens Autonome Administration, i folkemunde kendt som Rojava.
Hvad synes du om Europas holdning i forhold til Tyrkiets trusler?
“Vi mistede 11.000 martyrer i krigen mod Islamisk Stat (IS). Havde det ikke været for vores kamp mod jihadisterne, så havde IS nu været i Europa. Tyrkiets præsident Erdogan ønsker at kontrollere områder, som Osmannerriget kontrollerede. Europa bør ikke acceptere Tyrkiets angreb på os. De bør tage mere afstand fra Erdogan.”
Tyrkiet siger, at I er PKK og at de blot ønsker deres fjende væk fra grænsen…
Vi er ikke PKK.
Der hænger billeder af PKK-lederen Abdullah Öcalan overalt?
Fordi Tyrkiet ser Öcalan som en terrorist, er vi ikke nødt til at tænke som dem. Vi er ikke interesseret i PKK, vi er interesseret i Öcalans ideer.
Hvilke ideer?
Öcalans ideer om demokrati og demokratisk konføderalisme. Hvorfor skulle vi ikke drage nytte af Öcalans ideer? Her har vi Folkets Forsvarsenheder (YPG). YPG er syrisk, hvorimod PKK er baseret i Tyrkiet. Det er ikke det samme. Og selv hvis vi slet ikke nævner Öcalan, så vil Erdogan alligevel være imod os.
Hvordan ser du på fremtiden: Vil du tilbage til det syriske regime en dag?
Vi ønsker ikke at vende tilbage til det oprindelige syriske regime. Hvis vi skal vende tilbage, skal regimet først ændre deres forfatning og acceptere alle folkeslag. Det er regimet ikke klar til at acceptere nu.
Hvad ønsker I helt præcist?
Vi ønsker lokalselvstyre. Vi er ikke ude på at løsrive os. Vi vil forsvare Syriens enhed.
Assad vil næppe frivilligt gå med til at give jer selvstyre…
I dag accepterer Assad det måske ikke, men i morgen vil han nok.
Nordøstsyriens Autonome Administration er blevet rost for kampen mod IS og ligestilling til kvinder. Men menneskerettighedsorganisationer har også kritiseret jer for ikke altid at overholde menneskerettighederne. Hvad siger du til det?
Der vil selvfølgelig desværre være fejl i administrationen. Der er problemer i samfundet, fordi vi er i en mellemperiode. Nogen af vores folk har stadig ikke ændret deres mentalitet. Vi arbejder på at ændre deres mentalitet. Men vi ønsker ægte demokrati.
Hvordan i forhold til andre etniske grupper, såsom kristne eller arabere, der demonstrerede mod jer i Deir ez-Zour?
Her i Nordøstsyrien ser vi alle folkeslag som ens. Da vi befriede Raqqa, gjorde vi ikke forskel på folk, om de er arabere eller kurdere. I Derik ser du både moské og kirke side om side. De kristnes sprog er også officielt. I det syriske regime var alt ét; ét sprog, ét folk, osv.
I Europa er det nemt at finde syriske kurdere, der kritiserer jer for overgreb. Hvad siger du til det?
Der er nogen kurdere, som er flygtet til Europa og som siger, at de er flygtet fra YPG, SDF, osv. Det er ikke rigtigt. Det er 3-4 partier i ENKS (Det Kurdiske Nationalråd), som tjener den tyrkiske stat.
ENKS bliver jo støttet af irakisk Kurdistans selvstyre (KRG). I har et dårligt forhold til KRG, ikke sandt?
KRGs forhold til os er ikke godt, fordi de bliver påvirket af Tyrkiet. Hver dag bliver vores folk dræbt. PKK’s guerillaer bliver dræbt. Siger KRG noget? Protesterer de? De begår forræderi, fordi de tjener Tyrkiet. Den, der tjener Tyrkiet, tjener ikke sit eget land.
Du kalder andre for pro-tyrkiske. I arbejder da selv med det syriske diktatur.
Nej. Sommetider har vi forbindelser til den syriske stat. Vi bekriger ikke hinanden. Nogle steder her i Qamishlo, eksempelvis lufthavnen, er i hænderne på regimet. Det vil vi ikke være imod. Hvis det tjener folket, hvorfor skulle vi være imod det?
I har tusinder af fanger fra IS, heriblandt fra Danmark. Hvad skal der ske med dem?
Vi tager os af IS-folk fra Europa, heriblandt Danmark, som er i vores fængsler. De europæiske lande vil ikke modtage deres egne terrorister. De siger, at de er bange for, at IS-folkene vil begå terror i Europa. Jamen, så bør de europæiske lande, heriblandt Danmark, støtte os økonomisk, så vi kan oprette en international domstol og retsforfølge dem her.
Interviewet er foretaget før Tyrkiets militære offensiv i området, der startede den 9. oktober 2019
