Blandt de få udenlandske flag til mindehøjtid og ved synagogen var det kurdiske flag. Ud af to musikalske indslag på scenen var det ene på kurdisk. Og mindehøjtidens vært var også kurder.

Kurdere vakte opsigt til mindehøjtideligheden i går i København for terrorofrene. De fordømte skyderierne og drog et parallel til kampen i Kobanê, hvor kurdiske krigere har kæmpet mod Islamisk Stat (IS) om den strategisk vigtige by.

De danske kurdere deltog i mindehøjtideligheden med kæmpe, iøjnefaldende Kurdistan flag – de få udenlandske flag, der var tilstede. Tilhængere af en lille forening flagede desuden med flag fra Kurdistans Arbejderparti (PKK).

Flere medlemmer af den danske regering og kronprins Frederik deltog ved mindehøjtideligheden, der blev præsenteret af socialdemokraten Lars Aslan Rasmussen, der har en kurdisk far og dansk mor.

Rasmussen mente i et interview, at kampen mod den islamistiske terror i Europa minder om den kamp, som kurderne udkæmper i kurdiske dele af Irak og Syrien.

”Det er det samme og det også de samme mål, som ekstremisterne går efter. De har svært ved at acceptere, at folk er anderledes end dem selv,” sagde Rasmussen.

Der var to musikalske indslag, den ene af et dansk band og den andet af kunstneren Fuat Talay, som spillede en kurdisk sang, Dûzgin Bawo.

Blandt et af ofrene for den 22-årige Omar Abdel Hamid El-Husseins angreb var Dan Uzan, som holdt vagt uden for den jødiske synagoge i Krystalgade.

Formanden for det jødiske samfund, Dan Rosenberg Asmussen, sagde i sin tale, at weekendens angreb ikke vil føre til øgede spændinger mellem jøder og muslimer. Tværtimod havde synagogen modtaget et væld af kondolencer fra muslimske foreninger i Danmark, oplyste Asmussen.

Det gode forhold mellem de to religioner blev symboliseret ved, at MF Özlem Cekic, der har muslimsk og kurdiske rødder, stod skulder ved skulder med tidligere overrabbiner Bent Melchior.

Syrisk-kurdisk parti sendte kondolence

Før mindehøjtideligheden havde kurdere lagt krans med teksten ”Kurdistan”, både ved synagogen og foran Krudttønden, hvor den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard blev dræbt.

Salih Muslim, leder af det kurdiske Demokratisk Enhedsparti (PYD) i Syrien/Rojava, sendte også en kondolence til MF Nikolaj Villumsen (EL). Enhedslisten støttede i oktober 2014 PYD økonomisk i kampen mod IS-militante i Syrien/Rojava.

Ifølge Villumsen, sagde Muslim: ”Jeg udtrykker min solidaritet med Danmark. Vi har en fælles kamp mod ekstremisme.”

Repræsentant for selvstyret i Rojava, Sinam Mohamad sendte en skriftlig kondolence til Villumsen, hvor det bl.a. hedder, at ”Kurderne i Rojava står hånd i hånd med Danmark i kampen mod terror. Det er en fælles kamp vi kæmper i både Rojava og Europa.”

Socialkonsulent Ahmet Demir, en kurder fra Tyrkiet, kendte personligt Dan Uzan. Demir blev chokeret, da han hørte om drabet.

”Jeg kunne ikke tro det,” siger Demir, der beskriver Uzan som en meget flink person

”Han var åbent for alle og tænkte ikke over, om du var muslim, kristen eller jøde. Først og fremmest, betragtede han alle som mennesker.”

Ifølge Københavns Politi deltog over 30.000 mennesker til mindehøjtideligheden i København i går.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer