I dag er 25 årsdagen for drabet på PDKIs leder Qasimlo i Wien. Læs Jiyan.dks interview med Helen ”Nasrin” Krulich, enke til Qasimlo.

Af Deniz Serinci

“Hvis jeg havde haft et dårligt hjerte, ville jeg have fået et hjerteanfald.”

Sådan husker Helen Krulich den 13. juli 1989. Den dag blev hendes mand, Ebdulrehman Qasimlo, generalsekretær for Kurdistans Demokratiske Parti-Iran (PDKI) myrdet af formentlig iranske agenter i Østrigs hovedstad Wien. Det fandt sted under hemmelige forhandlinger med Den Islamiske Republik Iran.

Den 81-årige Krulich, blandt kurdere kendt som Nasrin Qasimlo, fortæller om de 25 år, der er gået siden mordet på den kendte kurdiske leder fra Iran.

Under mordet var Krulich i Paris. En ven fra PDKI ringede til Krulich og fortalte hende, hvad der var sket med den mand, hun indtil da havde været gift med i 37 år.

“Jeg ville ikke tro på det. Jeg troede, jeg sov og at det var et mareridt. Men så indså jeg, at det var rigtigt.”

I 1988 gik regeringen i Teheran i dialog med den kurdiske opposition i Iran. En række møder fandt sted. Qasimlo og hans to medarbejdere Dr. Fadhil Rassoul og Abdullah Ghaderi Azar skulle mødes med en iransk delegation i en lejlighed i Wien den 13. juli 1989.

“Mødet handlede om at stoppe krigen i Kurdistan. Qasimlo hilste møderne, fordi han altid har været imod krigen,” siger Krulich

To mænd, der udgav sig for at være journalister, skød og dræbte Qasimlo og hans to venner under mødet.

Østrigsk politi anholdt to mænd, der viste sig at være iranske diplomater, tilknyttet den iranske ambassade i Wien. Østrigerne lod de to iranere rejse hjem til Teheran. En østrigsk domstol udstedte først arrestordrer fire måneder senere, efter at de mistænkte forlod landet.

Qasimlos efterfølger som leder af PDKI, Sadegh Sharafkandi blev også dræbt, da to mænd stormede ind i en restaurant og dræbte Sharafkandi og hans tre kammerater i Berlin i september 1992.

Iran benægter at have været involveret i drabene.

“Jeg ved udmærket godt, at Iran dræbte min mand,” siger Krulich.

Krulich og PDKI protesterede mod de østrigske myndigheder og lancerede en kampagne mod den iranske regering, men uden meget resultat.

“I 1990 begyndte jeg retssag mod regeringen i Wien. Men to år senere afviste den østrigske højesteret min sag, ” siger hun og tilføjer:

“Jeg følte mig besejret og alene. Det var en meget vanskelig tid for mig.”

Underviste Peshmergaer i engelsk oppe i bjergene

Mange støttede hende moralsk, herunder den tidligere franske første dame Danielle Mitterand. Hun var en god ven af ​​Qasimlo og fik hans lig transporteret til Paris, hvor PDKI-lederen blev begravet.

Kurderne er et af de største mindretal i Iran, med en befolkning på omkring 10 millioner mennesker. De har ofte været i konflikt med regeringen i Teheran om ret til selvstyre samt kulturelle og sproglige rettigheder.

Ifølge Krulich bør det iranske mullahregime styrtes.

“Regimet gør, hvad der passer dem, og ignorerer protester fra kurdere og det internationale samfund. Derfor har regimet mistet legitimitet,” siger Krulich.

Løsningen er et nyt demokratisk Iran med autonomi eller føderation for etniske minoriteter, herunder kurderne, tænker hun.

“Det vil skabe ligestilling for alle grupper i Iran, og det var også, hvad Qasimlo kæmpede for,” siger Krulich.

I begyndelsen af ​​1980’erne rasede krigen mellem de kurdiske peshmerg’er fra PDKI og det iranske regime. Peshmerga’erne kontrollerede flere områder i det vestlige Iran/Østkurdistan. Den tjekkisk-fødte Krulich tilsluttede sig sin mand i de kurdiske bjerge og underviste en klasse Peshmerga’er i engelsk. Udover det tjekkiske sprog, taler Krulich også kurdisk, persisk, engelsk og fransk. For nylig er begrebet Peshmerga blevet aktuelt efter Den Islamiske Stat i Irak og Syrien (ISIS) rykkede ind i Irak, mens irakisk-kurdiske Peshmerga’er tog kontrol over byen Kirkuk.

“Jeg følger Peshmerga’erne på tv. Jeg sender mine varme hilsner til de modige Peshmerga, der kæmper mod terroristerne i ISIS,” lyder det fra Krulich.

Selvom der er gået 25 år siden, skuddene faldt i Wien, er de mistænkte i Qasimlo-sagen stadig ikke blevet retsforfulgt. Men den iransk-kurdiske leders arv lever videre, understreger Krulich.

“De dræbte min mand, men ikke hans arv som en leder af PDKI. Ideen om frihed lever videre blandt millioner af kurdere. “

Kommentér via Facebook

kommentarer