Tusinder af Kobanî-kurdere bor i Danmark. Hvad er deres traditionelle tøj, mad og hvordan lyder deres kurdisk?
Rygterne løb hurtigere i Kobanî, end vinden kunne bære dem. En nervøs trækning løb over en 14-årig, ung mand, der senere endte i Danmark.
”Det ser ikke godt ud, IS er på vej!” udbrød hans onkel med store øjne. ”Vi bliver nødt til at flygte.”
Kobanîs indbyggere løb ud af husene. Onklen trykkede speederen i bund. Bilens brøl druknede næsten i motorstøj fra de andre biler på gaden, råb og den konstante baggrundsstøj af skud og eksplosioner.
Mens bilen bevægede sig fra side til side for at undgå hullerne i vejen, vendte den unge mand sig om på bagsædet for at se Kobanî en sidste gang. Byen blev mindre og mindre for til sidst at forsvinde helt.
I september 2014 indtog terrorgruppen Islamisk Stat (IS) en strategisk vigtig bro over floden Eufrat i syrisk Kurdistan. Efter at have hørt om IS’ massakrer på civilbefolkningen i Shingal på den irakiske side af grænsen, tog de civile i Kobanî ingen chancer, og over 200.000 kurdere flygtede til tyrkisk Kurdistan.
”De fleste Kobanî-kurdere i Danmark oplevede IS’ invasion,” siger Khaled Ahmed, der stammer fra byen og endte i Fredericia.
”De fleste flygtede fra Kobanî til Suruç (Pirsûs) i Urfa i tyrkisk Kurdistan,” tilføjer han. ”De turde ikke tage chancen på grund af Shingal og historierne om, hvordan IS voldtog kvinderne der.”
Kobanî stammer fra ”Company”
I gamle dage, under Tyrkiets forgænger Osmannerriget (1299-1922) var Kobanî en del af Pirsûs-sletten i Urfa-provinsen.
Med de moderne stater Tyrkiet og Syriens oprettelse blev Pirsûs-sletten delt i to: Den nordlige del (Pirsûsa serxetê) kom til at ligge i Tyrkiet og hedder Pirsûs eller Suruç på tyrkisk. Den sydlige del (Pirsûsa binxetê) blev en del af Syrien.
Navnet ”Kobanî” kommer fra det engelske ord Company, som går tilbage til 1911, hvor et tysk firma startede et jernbaneprojektet fra Berlin til Konya og videre til Bagdad. I 1911 flyttede virksomheden projektet til Asien og fortsatte til Mellemøsten. En mellemstation på vej til Irak var den sydlige del af Pirsûs-sletten. Efter det armenske folkemord i 1915 kom mange armenske overlevende hertil og begyndte at arbejde der, hvorefter den sydlige del af Pirsûs-sletten blev et vigtigt sted. Med tiden fik det navnet Kobanî.
Senere arabiserede den syriske regering kurdiske bynavne og kaldte Kobanî for ”Ayn al-Arab”, Det Arabiske Øje. Området Şêran blev til Firezdeq, Helinc blev til Khasania og Êdiq kom til at hedde Yedi Qawi.
Tusinder overalt i Danmark
Netop fra Şêran er der mange i Danmark. Det samme med Tel Xezal.
I alt vurderes der at være tusinder af Kobanî-kurdere her i landet. De bor i Fredericia, Kolding, Lunderskov, Vejen, Horsens, Søndersø, Otterup, Odense, Langeskov, Tønder, Vejle, Middelfart, Haderslev, Aabenraa, Silkeborg, Odder, Aalborg og Storkøbenhavn.
Langt de fleste kom til Danmark efter 2015 og nogle studerer i dag til farmaci, medicin, osv. på universiteterne i Aarhus, Odense og København.
Sådan taler de kurdisk
Byens kurdere er sunnimuslimer (nogle troende, andre ikke-troende). De fleste er sekulære. I de senere år er nogle konverterede til kristendommen.
Kobanî’erne taler kurmancî og kan typisk også arabisk. Tyrkisk er også udbredt visse steder, især tæt på grænsen.
Adel Khader og hans familie kom til Danmark for syv år siden og bor i dag i Lunderskov, tæt på Kolding.
Om sin hjemby siger han:
”Mange, især de ældre, kan også tyrkisk, fordi Tyrkiet ligger så tæt på eller fordi de ser tyrkisk tv. Der er også mange tyrkiske ord i vores dialekt.”
Kobanî’s kurdisk minder om Suruç’ (Pirsûs) dialekt på den anden side af grænsen.
Her er eksempler:
Dansk | Kobanî-kurmancî | Andre kurmancî-dialekter |
Går det godt? | Şitonî rihet î? Şitonî rind î? | Çawanî baş î? |
Fortæl! Sig! | Bê! | Bêje! |
Hvordan? | Çito? | Çawa? |
Alle | Gî, giştik | Hemû, gî, giştî |
Gå! | Here | Biçe, Here |
Kom! | Were | Bê/were |
Jeg tager hjem | Ez darim mal | Ez diçim mal |
Hvornår | Kîcax/Kînga | Kengî, Kîcax |
Mor | Eyê, eyo, anê (mest ”mormor”) | Dayê, yadê |
Far | Bavo | Bavo, babo |
Menneske, person | Merî | Mirov |
Sådan | Wanî | Wiha, wisa, wilo |
Hvorfor | Çira | Çima |
Dens | Xwe, xe (især i landsbyer) | Xwe |
Han tager hjem | Ev/va dare mala xe/xwe | Ev diçe mala xwe |
Du | Ti | Tu |
I | Win/Hûn | Hûn |
Min | Min/mi | Min |
Dør | Qapî | Derî |
Tallene adskiller sig fra den anden store syrisk-kurdiske gruppe flygtninge fra Efrîn. De kalder 15 for ”Dehûpênc”.
Kobanî derimod udtaler det som det meste af Kurdistan:
Dansk | Kobanî-kurmancî | Andre kurmancî-dialekter |
2 | Didi | Du |
3 | Sisê | Sê |
11 | Yanzde | Yazdeh |
12 | Danzde | Diwazdeh |
13 | Sêzde | Sêzdeh |
14 | Çarde | Çardeh |
15 | Panzde | Panzdeh |
16 | Şanzde | Şeşdeh |
17 | Hevde | Heftdeh |
18 | Heyjde | Hejde |
19 | Nozde | Nozdeh |
Kobanî har det med at forkorte:
Dansk | Kobanî-kurmancî | Andre kurmancî-dialekter |
Jeg købte et bord | Min masak kirî | Min maseyek kirî |
Det er min lærer | Va (ev) mamostê min e | Ev mamosteyê min e |
Kobanî bruger m i stedet for n, når der gives ordrer
Dansk | Kobanî-kurmancî | Andre kurmancî-dialekter |
Sig ikke | mebê | Nebêje |
Stjæl ikke | medizin | Nedizin |
Lad være | Meke | Neke |
Kobanî siger ku i stedet for eger
Dansk | Kobanî-kurmancî | Andre kurmancî-dialekter |
Hvis du kommer, giver jeg dig pengene | Ku tu werî, ez e (ez ê) peran bidim te | Eger tu were ezê peran bidim te |
Hvis I ikke spiser mad/brød, bliver vi sure | Ku win (hûn) nên nexwin, em e (em ê) aciz bibin! | Eger hûn nên nexwin, emê aciz bibin! |
Kobanî tilføjer også kê
Dansk | Kobanî-kurmancî | Andre kurmancî-dialekter |
Jeg tager til Kobanî | Ez kê herm(e) Kobanê | Ezê biçim Kobanê |
Tag ikke afsted! | Ti kê nerê | Tu dê neçê |
Hovedbeklædning og mad
Til det kurdiske nytår Newroz i år undrede jeg mig over flere kvinders tøj og især hovedbeklædning.
Det hedder Îşgor, Şar, Kîtan, osv og bruges meget i hele Kobanî.
Kofî bindes rundt om maven, mens Xeftan bruges som en slags jakke, fik jeg forklaret.
Nogle kvinder bruger også et hvidt slør under hagen, som hedder Meles.
Samme tøjstil findes i dag også i Pirsûs (Suruç) i tyrkisk Kurdistan.
I forhold til mad, forklarer Khaled:
”Vores mad er ligesom Pirsûs’ mad. Efter 1915 kom armenierne til vores område og introducerede os for lahmajeen (fladbrød og kødret), aubergine-retter, osv.”
Derudover er både Kobanî, Pirsûs samt resten af Urfa (Ruha) kendt for çiğköfte (”rå frikadeller”), der kan være meget stærk. På kurdisk kaldes det i Kobanî for Çîkî goşt.
IS tabte…..
Tilbage til Islamisk Stat (IS) og dens invasion af Kobanî i 2014. Det hele endte med, at jihadisterne tabte og måtte opgive byen. Dermed blev Kobanî den første by i verden, der besejrede det indtil da så uovervindelige IS.
Sagen om Kobanî mobiliserede danske kurdere som aldrig før. Se billederne fra dengang:
Tak til Sherwan Shahin, Golizar Abdo, Haman Sheran, Adel Khader, Khaled Ahmad og Sozdar Tammo for oplysninger om Kobanî.