Tusinder af Kobanî-kurdere bor i Danmark. Hvad er deres traditionelle tøj, mad og hvordan lyder deres kurdisk?

Rygterne løb hurtigere i Kobanî, end vinden kunne bære dem. En nervøs trækning løb over en 14-årig, ung mand, der senere endte i Danmark.

”Det ser ikke godt ud, IS er på vej!” udbrød hans onkel med store øjne. ”Vi bliver nødt til at flygte.”

Kobanîs indbyggere løb ud af husene. Onklen trykkede speederen i bund. Bilens brøl druknede næsten i motorstøj fra de andre biler på gaden, råb og den konstante baggrundsstøj af skud og eksplosioner.

Mens bilen bevægede sig fra side til side for at undgå hullerne i vejen, vendte den unge mand sig om på bagsædet for at se Kobanî en sidste gang. Byen blev mindre og mindre for til sidst at forsvinde helt.

I september 2014 indtog terrorgruppen Islamisk Stat (IS) en strategisk vigtig bro over floden Eufrat i syrisk Kurdistan. Efter at have hørt om IS’ massakrer på civilbefolkningen i Shingal på den irakiske side af grænsen, tog de civile i Kobanî ingen chancer, og over 200.000 kurdere flygtede til tyrkisk Kurdistan.

”De fleste Kobanî-kurdere i Danmark oplevede IS’ invasion,” siger Khaled Ahmed, der stammer fra byen og endte i Fredericia.

”De fleste flygtede fra Kobanî til Suruç (Pirsûs) i Urfa i tyrkisk Kurdistan,” tilføjer han. ”De turde ikke tage chancen på grund af Shingal og historierne om, hvordan IS voldtog kvinderne der.”

Sammen med flygtningebørn fra Kobanî i Pirsûs (Suruç) i november 2014. De var flygtet fra IS.

Kobanî stammer fra ”Company”

I gamle dage, under Tyrkiets forgænger Osmannerriget (1299-1922) var Kobanî en del af Pirsûs-sletten i Urfa-provinsen.

Med de moderne stater Tyrkiet og Syriens oprettelse blev Pirsûs-sletten delt i to: Den nordlige del (Pirsûsa serxetê) kom til at ligge i Tyrkiet og hedder Pirsûs eller Suruç på tyrkisk. Den sydlige del (Pirsûsa binxetê) blev en del af Syrien.

Navnet ”Kobanî” kommer fra det engelske ord Company, som går tilbage til 1911, hvor et tysk firma startede et jernbaneprojektet fra Berlin til Konya og videre til Bagdad. I 1911 flyttede virksomheden projektet til Asien og fortsatte til Mellemøsten. En mellemstation på vej til Irak var den sydlige del af Pirsûs-sletten. Efter det armenske folkemord i 1915 kom mange armenske overlevende hertil og begyndte at arbejde der, hvorefter den sydlige del af Pirsûs-sletten blev et vigtigt sted. Med tiden fik det navnet Kobanî.

Demonstration i København for genopbyning af Kobanî. Foto: Erling Skov Madsen

Senere arabiserede den syriske regering kurdiske bynavne og kaldte Kobanî for ”Ayn al-Arab”, Det Arabiske Øje. Området Şêran blev til Firezdeq, Helinc blev til Khasania og Êdiq kom til at hedde Yedi Qawi.

Tusinder overalt i Danmark

Netop fra Şêran er der mange i Danmark. Det samme med Tel Xezal.

I alt vurderes der at være tusinder af Kobanî-kurdere her i landet. De bor i Fredericia, Kolding, Lunderskov, Vejen, Horsens, Søndersø, Otterup, Odense, Langeskov, Tønder, Vejle, Middelfart, Haderslev, Aabenraa, Silkeborg, Odder, Aalborg og Storkøbenhavn.

Frisørsalon Kobanî i Horsens

Langt de fleste kom til Danmark efter 2015 og nogle studerer i dag til farmaci, medicin, osv. på universiteterne i Aarhus, Odense og København.

Tre søskende fra Kobanî blev studenter samtidig i Kolding i sommer 2020: Alan, Milan og Diyar Atto. Idag læser de henholdsvis til Elektrisk Energiteknologi på Aarhus Universitet, farmaci på Syddansk Universitet i Odense og medicin på Aarhus Universitet.

Sådan taler de kurdisk

Byens kurdere er sunnimuslimer (nogle troende, andre ikke-troende). De fleste er sekulære. I de senere år er nogle konverterede til kristendommen.

Kobanî’erne taler kurmancî og kan typisk også arabisk. Tyrkisk er også udbredt visse steder, især tæt på grænsen.

Adel Khader og hans familie kom til Danmark for syv år siden og bor i dag i Lunderskov, tæt på Kolding.

Om sin hjemby siger han:

”Mange, især de ældre, kan også tyrkisk, fordi Tyrkiet ligger så tæt på eller fordi de ser tyrkisk tv. Der er også mange tyrkiske ord i vores dialekt.”

Kobanî’s kurdisk minder om Suruç’ (Pirsûs) dialekt på den anden side af grænsen.

Her er eksempler:

Dansk Kobanî-kurmancî Andre kurmancî-dialekter
Går det godt? Şitonî rihet î? Şitonî rind î? Çawanî baş î?
Fortæl! Sig! Bê! Bêje!
Hvordan? Çito? Çawa?
Alle Gî, giştik Hemû, gî, giştî
Gå! Here Biçe, Here
Kom! Were Bê/were
Jeg tager hjem Ez darim mal Ez diçim mal
Hvornår Kîcax/Kînga Kengî, Kîcax
Mor Eyê, eyo, anê (mest ”mormor”) Dayê, yadê
Far Bavo Bavo, babo
Menneske, person Merî Mirov
Sådan Wanî Wiha, wisa, wilo
Hvorfor Çira Çima
Dens Xwe, xe (især i landsbyer) Xwe
Han tager hjem Ev/va dare mala xe/xwe Ev diçe mala xwe
Du Ti Tu
I Win/Hûn Hûn
Min Min/mi Min
Dør Qapî Derî

 

Tallene adskiller sig fra den anden store syrisk-kurdiske gruppe flygtninge fra Efrîn. De kalder 15 for ”Dehûpênc”.

Kobanî derimod udtaler det som det meste af Kurdistan:

Dansk Kobanî-kurmancî Andre kurmancî-dialekter
2 Didi Du
3 Sisê
11 Yanzde Yazdeh
12 Danzde Diwazdeh
13 Sêzde Sêzdeh
14 Çarde Çardeh
15 Panzde Panzdeh
16 Şanzde Şeşdeh
17 Hevde Heftdeh
18 Heyjde Hejde
19 Nozde Nozdeh

 

Kobanî har det med at forkorte:

Dansk Kobanî-kurmancî Andre kurmancî-dialekter
Jeg købte et bord Min masak kirî Min maseyek kirî
Det er min lærer Va (ev) mamostê min e Ev mamosteyê min e

 

Kobanî bruger m i stedet for n, når der gives ordrer

Dansk Kobanî-kurmancî Andre kurmancî-dialekter
Sig ikke mebê Nebêje
Stjæl ikke medizin Nedizin
Lad være Meke Neke

 

Kobanî siger ku i stedet for eger

Dansk Kobanî-kurmancî Andre kurmancî-dialekter
Hvis du kommer, giver jeg dig pengene Ku tu werî, ez e (ez ê) peran bidim te Eger tu were ezê peran bidim te
Hvis I ikke spiser mad/brød, bliver vi sure Ku win (hûn) nên nexwin, em e (em ê) aciz bibin! Eger hûn nên nexwin, emê aciz bibin!

 

Kobanî tilføjer også

Dansk Kobanî-kurmancî Andre kurmancî-dialekter
Jeg tager til Kobanî Ez kê herm(e) Kobanê Ezê biçim Kobanê
Tag ikke afsted! Ti kê nerê Tu dê neçê

 

Hovedbeklædning og mad

Til det kurdiske nytår Newroz i år undrede jeg mig over flere kvinders tøj og især hovedbeklædning.

Det hedder Îşgor, Şar, Kîtan, osv og bruges meget i hele Kobanî.

Newroz i Tønder: En kvinde med traditionel Kobanî-hovedbeklædning.

Kofî bindes rundt om maven, mens Xeftan bruges som en slags jakke, fik jeg forklaret.

Nogle kvinder bruger også et hvidt slør under hagen, som hedder Meles.

Det hvide slør Meles.

Samme tøjstil findes i dag også i Pirsûs (Suruç) i tyrkisk Kurdistan.

Newroz i Tønder: En familie, hvor flere har den traditionelle Kobanî-hovedbeklædning på.

I forhold til mad, forklarer Khaled:

”Vores mad er ligesom Pirsûs’ mad. Efter 1915 kom armenierne til vores område og introducerede os for lahmajeen (fladbrød og kødret), aubergine-retter, osv.”

Derudover er både Kobanî, Pirsûs samt resten af Urfa (Ruha) kendt for çiğköfte (”rå frikadeller”), der kan være meget stærk. På kurdisk kaldes det i Kobanî for Çîkî goşt.

Çîkî goşt, også kendt som “Çiğ köfte” på tyrkisk

IS tabte…..

Tilbage til Islamisk Stat (IS) og dens invasion af Kobanî i 2014. Det hele endte med, at jihadisterne tabte og måtte opgive byen. Dermed blev Kobanî den første by i verden, der besejrede det indtil da så uovervindelige IS.

Flere danskere kæmpede for IS i Kobanî. En af dem var Lukas Dam, en dansk konvertit til islam. Dam blev dræbt, angiveligvis ved et amerikansk luftangreb i Kobanî den 25. december 2014.

Sagen om Kobanî mobiliserede danske kurdere som aldrig før. Se billederne fra dengang:

Demonstration for Kobanî i Aarhus, november 2014

Demonstration for Kobanî i Holstebro, november 2014

Demonstration for Kobanî i København, oktober 2014

Demonstration for Kobanî i Odense, oktober 2014

Støtteaften til Kobanî i København, oktober 2014

Tak til Sherwan Shahin, Golizar Abdo, Haman Sheran, Adel Khader, Khaled Ahmad og Sozdar Tammo for oplysninger om Kobanî.

Kommentér via Facebook

kommentarer