Jina-bevægelsen: En kurdisk kamp for demokrati og selvbestemmelse
Af Hejar Dashti og Sahar Hissami
I september 2022 blev en 22-årig kurdisk kvinde ved navn Jina Mahsa Amini brutalt arresteret af det iranske moralpoliti for angiveligt at bære sin hijab “forkert.”
Få dage efter hendes arrestation døde hun i deres varetægt, hvilket udløste en bølge af protester, der spredte sig hurtigt over hele Iran og fandt særlig stærk resonans blandt Irans etniske og religiøse minoriteter, især kurdere.
Den kurdiske vinkel: Jina som symbol på modstand
Jina Amini var kurder, og hendes død blev derfor ikke blot en sag om kvinders rettigheder og regimets vold mod befolkningen, men også en del af en lang historie om kurdisk modstand mod statslig undertrykkelse i Iran.
Kurderne har i årtier kæmpet for anerkendelse, autonomi og kulturel frihed, og Aminis død var en direkte påmindelse om den systematiske marginalisering og brutalitet, som den kurdiske befolkning har oplevet under det iranske regime.
For kurderne blev Jina et ikon, der symboliserede både kvindernes kamp for frigørelse og kurdernes kamp for selvbestemmelse.
I kurdiske områder som hendes hjemprovins Kurdistan i det vestlige Iran var demonstrationerne særligt intense, og protesterne bar tydeligt præg af krav om både etnisk frihed og ligestilling.
Demonstrationerne og regimets brutale respons
Protesterne, der startede som en reaktion på Jina Aminis død, udviklede sig hurtigt til en landsdækkende bevægelse med krav om demokratiske reformer, afskaffelse af det teokratiske regime og bedre forhold for landets minoriteter.
I kurdiske byer som Sanandaj og Mahabad var demonstrationerne omfattende og vedvarende. Slagord som “Kvinde, Liv, Frihed” (Jin, jîyan, Azadi) genlød ikke kun i Teherans gader, men også i de kurdiske regioner, hvor befolkningen har en dyb historisk tilknytning til kampen for frihed og autonomi.
Den iranske regerings svar på demonstrationerne var øjeblikkelig og brutal.
Sikkerhedsstyrker brugte skarpe skud, arrestationer og vold for at undertrykke protesterne, og i de kurdiske områder var regimets fremgangsmåde særligt hensynsløs.
Den kurdiske befolkning, der i forvejen er udsat for systematisk overvågning og diskrimination, blev mål for nogle af de mest voldelige nedslag, herunder massakrer, hvor flere demonstranter blev dræbt, og mange andre blev arresteret eller tvunget til at flygte.
Kurdernes og andre minoriteters bidrag til bevægelsen
Den kurdiske befolknings deltagelse i Jina-bevægelsen er en videreførelse af deres mangeårige kamp for selvbestemmelse.
Kurderne, som udgør omkring 10% af Irans befolkning, har længe været marginaliseret og har kæmpet for deres rettigheder i en stat, der i stor udstrækning har nægtet dem kulturel og politisk autonomi.
Kurderne har været blandt de mest aktive i bevægelsen, ikke kun som deltagere i demonstrationerne, men også som ledere, der har organiseret protester og krævet en fundamental ændring i Irans politiske system. Bevægelsen har også styrket solidariteten mellem kurdere og andre etniske minoriteter som baluchere, arabere og azeri-tyrkere, der alle har oplevet tilsvarende undertrykkelse. Den fælles kamp for demokrati og rettigheder har forenet disse grupper i en hidtil uset alliance mod regimet.
Regimets forsøg på at splitte bevægelsen
Den iranske stat har længe brugt en strategi, hvor de forsøger at skabe splid mellem forskellige etniske grupper og minoriteter for at svække oppositionen.
Under protesterne har regimet forsøgt at portrættere kurdere som separatister og voldelige oprørere i et forsøg på at marginalisere deres bidrag til bevægelsen.
Dette narrativ blev dog hurtigt modarbejdet af demonstranter fra hele landet, der insisterede på, at Jina-bevægelsen handlede om national frihed og rettigheder for alle iranere, uanset etnisk baggrund.
Kurdernes historiske kamp for selvbestemmelse
For at forstå den kurdiske deltagelse i Jina-bevægelsen er det afgørende at sætte den i sammenhæng med deres længerevarende kamp for selvbestemmelse.
Kurderne i Iran, som i Tyrkiet, Irak og Syrien, har gennem flere årtier krævet politiske og kulturelle rettigheder. I 1946 oprettede kurderne Kurdistan-republikken, i byen Mahabad, i det vestlige Iran, et kortvarigt forsøg på at skabe en kurdisk stat, som hurtigt blev undertrykt af det iranske regime.
Siden har kurderne fortsat deres kamp, både gennem væbnet modstand og politisk organisering.
Det kurdiske mindretal har længe været en torn i øjet på det iranske regime, ikke blot på grund af deres krav om selvstyre, men også fordi de har været en vigtig stemme for progressiv politik og social retfærdighed.
De har i høj grad stået forrest i kampen for kvinders rettigheder, sekulære værdier og demokrati – værdier, der truer det teokratiske regimes kontrol over landet.
Kampen for et nyt Iran
Jina-bevægelsen har bragt kurdernes og andre minoriteters kamp for selvbestemmelse ind i den nationale bevidsthed på en måde, der sjældent er set før.
Protesterne har skabt et momentum, der går ud over kvinders rettigheder og rækker ind i en bredere diskussion om Irans fremtid som stat. For kurderne og andre etniske minoriteter er denne bevægelse en mulighed for at fremme deres krav om politisk autonomi og kulturel anerkendelse i et nyt, demokratisk Iran.
Bevægelsen står over for enorme udfordringer, ikke mindst regimets brutale reaktion og forsøg på at opretholde kontrol.
Men kurdernes deltagelse, sammen med andre minoriteter, understreger en voksende erkendelse af, at kampen for demokrati og selvbestemmelse er en fælles kamp for alle iranere, uanset etnicitet, køn eller religion.
Konklusion
Jina -bevægelsen er blevet et symbol på modstand mod undertrykkelse og en katalysator for forandring i Iran.
For kurderne, der længe har været undertrykt af den iranske stat, er denne bevægelse ikke kun en kamp for kvinders rettigheder, men også en fortsættelse af deres historiske kamp for selvbestemmelse og frihed.
Kurdernes og andre minoriteters bidrag til bevægelsen understreger, at ethvert skift mod et mere demokratisk og frit Iran vil kræve anerkendelse af deres rettigheder og autonomi.
Jina Mahsa Aminis død har således ikke blot tændt en gnist af håb, men har også givet nyt liv til en århundredlang kamp for retfærdighed og frihed i Iran.
De fremførte synspunkter står for afsenderens egne regning. Blogs og debatindlæg sendes til redaktion@jiyan.dk
