“Hvad lavede du i Frankrig? Var du taget afsted for at handle ind? Tog du ind til byens centrum? Nej, jeg tog ikke til dens centrum. Jeg tog af sted sulten og jeg kom tilbage sulten.”
Af Rahime Topal
A: Så I tv-serien onsdag aften?
B: Ja, det gjorde vi. Den var rigtig god.
A: Dette afsnit var meget spændingsfyldt, jeg går aldrig glip af det. Jeg har set samtlige 55 afsnit.
B: Også mig, men jeg fik meget ondt af dem denne gang, fordi pigen kunne ikke fortælle sandheden til drengen. Ligesom hun skulle til at fortælle det, sluttede afsnittet
A: Jeg fik et chok foran tv. Vidste du godt, at de også er kærester i virkeligheden?
B: Virkeligt? Fedt, de passer også godt til hinanden.
A: Hvad med den grimme storesøster? Jeg blev vred på hende, for hun er virkelig en ond kvinde.
B: Ja, hun løg meget, ikke, jeg hader hende.
A: Så du også tv-serien, C?
C: Nej, det gjorde jeg ikke, jeg var taget til Strasbourg i Frankrig.
A: Hvad! Hvad lavede du i Frankrig?
B: Var du taget afsted for at handle ind? Hvad har du købt, vis os!
A: Tog du ind til byens centrum, var det godt?
C: Nej, jeg tog ikke til dens centrum. Jeg tog af sted sulten og jeg kom tilbage sulten.
B: Hvordan det?
C: Jeg tog afsted til Frankrig for at vise solidaritet med sultestrejkende aktivister. Vi stod oppe i 8 timer foran EU-parlamentet og råbte slogans, lyttede til taler og lavede sit-in aktioner.
A: Hvilken sultestrejke? Hvor? Hvem? Hvad er det?
B: I otte timer? Tog du helt til Frankrig, 1200 km for at stå oppe i 8 timer? Spiste I ikke noget?
C: Nej, vi spiste ikke noget, vi vil ikke være uhøflige overfor de sultestrejkende, så vi spiste først, da vi kom 700 km væk fra dem. Vi kunne ikke tænke på at spise noget der, når vi tænkte på de sultestrejkende.
A: Hvad var denne sultestrejke for noget?
C: I Frankrigs Strasbourg-by har 15 unge kurdere siden 1. maj sultestrejket uden slutdato og vi tog derhen fra forskellige lande for at støtte op om dem. De 15 startede deres sultestrejke for 1) protestere mod den isolationsfængsling, som Herre Abdullah Öcalan udsættes for, 2) for at den igangværende krig skal stoppe og forhandlinger skal starte, 3) for at undertrykkelsen af kurderne skal stoppe. Hvis isolationen fortsætter, vil disse venner miste livet. Derudover er der i Tyrkiet omkring 1500 personer, som siden 15. februar har sultestrejket, deriblandt parlamentsmedlemmer.
A: Har du hørt om det?
B: Ja, jeg tror, jeg har hørt om det på tv, men jeg følger normalt ikke med i den slags.
C: Aktionen foregik på en meget følelsesladet måde, nogen græd og sang klagesange. De sultestrejkende var meget opbrugte, men trods det formåede de at holde hovedet højt og gav os moral. Vi blev meget kede af det, men måtte tage hatten af for dem. Det kræver stærke karakterer at kunne se døden i øjnene og lide fra dag til dag og afvise at modtage medicinbehandling. Den ene havde trods 40 grader i feber nægtet at få behandling, en anden var begyndt at kaste op. En tredje fyrs mor sultestrejkede i fængsel i Osmaniye, Tyrkiet. ”Hvis min mor skal dø der, så vil jeg dø her og gå samme vej, som hende,” sagde den kun 23-årige fyr, som havde tabt 21 kilo på 35 dage.
De gør det for os! De ofrer sig for fores fremtid og vores børn! Ikke for krig, men for fred! Lad mig vise jer, de billeder, jeg har taget. Lad mig fortælle om dem en for en! Der er så meget at fortælle om denne aktion.
A: aaa, filmen er startet! Du kan vise os billederne, når der er reklamer.
B: Jeg tager hjem under reklamerne, det er blevet sent.
A: Jeg tager også hjem med dig, jeg kan se resten af tv-serien derhjemme, for jeg skal stå tidligt op i morgen, hvor jeg får besøg af familie. Synes du, at jeg skal lave samme mad som sidst? Det smagte godt og så kan jeg lave noget ved siden af.
B: Ja, lav den, det smagte virkelig godt. Hvis der bliver noget til overs, så gem en tallerken til mig.
A: Selvfølgelig, jeg gemmer til dig…
B: Ok ti stille, lad os se det her. Det er startet, hvor det sluttede sidst. Jeg kan især huske denne scene! Jeg har en stærk hukommelse!
Jeg følte, at mit blod frøs til is, at mine håndflader svedte. Frøs jeg eller var værelset lige pludselig blevet varm? Tilhørte jeg ikke dem, eller tilhørte de ikke mig, eller tilhørte de ikke denne verden? Hvilken samvittighed kan tillade, at man taler om mad, mens andre taler om mennesker, der kan dø? Hvordan kan man lukke ørene af for virkeligheden? Det er bedst, hvis jeg går ud og ryger en cigaret. Vejret er godt og køligt. De diskuterer tv-seriens musik. Sangeren har slået op med sin kæreste og er nu sammen med en anden. Jeg tog en dyb indånding. Jeg tændte for cigaretten. Telefonen var åben. Jeg tænkte på de billeder, som jeg ikke kunne vise. Jeg så på de mennesker, hvis organer var smeltede, hvis hud havde skiftet farve, hvis øjne var blevet blå og hvis liv og kroppe langsomt havde ændret sig.
Kurdistans helte, forsvarer, ledestjerner og den store kamps modige personer,
Jeg var
lige ved at fortælle om jer, men så startede tv-serien!
Link: http://www.rojomaro.com/rahime-topal.php
NB: 21. april afsluttedes sultestrejken i Strasbourg.
De fremførte synspunkter står for afsenderens egne regning. Debatindlæg sendes til redaktion@jiyan.dk. Debatindlæg må ikke indeholde injurierende eller racistiske kommentarer. Redaktionen vurderer dit indlæg og forbeholder sig ret til at forkorte det. Husk at sende et billede af dig selv sammen med indlægget.